2014-11

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 54-årig kvinde, der igennem en årrække er blevet behandlet for paradentose flere gange. Efter et faldtraume i 1993 blev problemerne i overkæbefronten forstærket og i 1994 blev der indsat en delprotese i overkæben. I august 2000 blev der fremsat et behandlingsforslag på fuldbro i overkæben efter gennemførelse af behandling for paradentose. Den 24. november 2001 blev der generelt konstateret pocher på 4 mm og på enkelte tænder 5-6 mm. Der blev udført paradentose-behandling med tandrodsrensninger samt noteret, at tandbørstningen var tilfredsstillende. Den 4. marts 2002 blev det konstateret, at pochesituationen stort set var uforandret, og at mundhygiejnen var flot. Ved kontrol den 24. april 2002 blev der udført paradentose-operation i overkæbens sidesegmenter, og den 26. juli 2002 var der fin heling efter operationen, ligesom mundhygiejnen beskrives som flot. Den 18. september 2002 blev der konstateret ualmindelig flot mundhygiejne. Der blev endvidere målt ca. 50% restknogle på resttandsættet i overkæben, og prognosen for tænderne vurderes som god. Den 29. oktober 2002 blev der indledt brobehandling i overkæben, og den 28. november 2002 blev fuldbro i overkæben med +6 som ekstensionled cementeret. Herefter blev der gennemført vedligeholdende paradentosebehandling i overkæben og mere omfattende behandling med operation i underkæben. Den 1. maj 2006 blev der lavet paradentose-operation i regio +3,4,5 og den 1. juni 2006 blev der lavet paradentose-operation i regio 4+. Den 7. september 2006 blev der konstateret fin heling uden fordybede tandkøds-lommer i de opererede områder og fin hygiejne. Der fortsættes med vedligeholdende paradentosebehandling. Den 26. april 2009 blev der konstateret kraftig negativ udvikling i paradentosesituationen, hvorfor patienten blev henvist til behandling i anden praksis. Af journalnotat af 3. marts 2011 fremgår det, at patienten fortsat er i behandling for paradentose, og at +5 har måttet fjernes, hvorefter broen har fungeret med to eksten-sionsled regio +5 og +6. Efter ca. 1 måneds funktionstid knækkede broen mellem +4 og +5.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til behandling af tandtab i venstre overkæbe samt knækket hel-bro.

1. instans afgørelse:

I brev af 30. juni 2011 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om patientforsikring § 1, stk. 1,jf. § 2, stk. 1, nr. 1.

Codan fandt, at der er tale om et tandsæt, der gennem mange år har været belastet af paradentose. Behandlingen har været bedst mulig, og der er i 2002 fremstillet fuldbro på et resttandsæt med restfæste på 50%. Broen fungerede uden bemærkninger i 9 år, men knækkede så under almindelig funktion efter, at det har været nødvendigt at fjerne roden +5, som led i behandling af genopblusset paradentose.

Codan fandt endvidere, at årsagen til brofrakturen kan være øget belastning efter, at roden +5 er blevet fjernet, hvilket har medført, at der er to ekstensionsled, eller som anført af tandlægen som følge af svaghed i brokonstruktionen.

Codan fandt i den forbindelse, at fjernelse af roden +5 har været nødvendig som følge af ubehandlelig opblussen af paradentose.

Codan fandt, at hvis årsagen til fraktur af broen er den øgede belastning efter fjernelse af roden +5, er dette en følge af grundlidelsen paradentose, og dermed ikke en følge af den udførte behandling. Hvis frakturen derimod er en følge af svaghed i brokonstruktionen, er der tale om omgørelse. Omgørelse af allerede udført behandling er ikke en skade i lovens forstand, og der kan derfor ikke ydes erstatning til denne del.

Omgørelse af allerede udført behandling er et mellemværende mellem patienten og den tandlæge, der udførte behandlingen. Ved uenighed kan der indgives klage til Regions-tandlægenævnet eller indledes civilt søgsmål mod tandlægen.

Samlet set fandt Codan ikke, at der er sket en forringelse af patientens status som følge af den udførte behandling og dermed en erstatningsberettigende skade.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 30. juni 2011 med den af Codan anførte begrundelse.

Nævnet finder ligesom Codan, at behandlingen med bro har været udført bedst muligt under de givne omstændigheder.

Nævnet finder endvidere, at årsagen til fraktur af broen er den øgede belastning efter fjernelse af roden -5. Årsagen er således ikke behandlingen, men en følge af grund-lidelsen paradentose.

Nævnet tiltræder således Codans afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om patientforsikring § 1, stk. 1.

I øvrigt skal det bemærkes, at nævnet har drøftet om en eventuel paradentosebehandling i 1990’erne har været bedst mulig, men har ikke taget stilling hertil, da et eventuelt krav i den anledning under alle omstændigheder ville være forældet da tænder blev mistet allerede før 2000.