Skip to content

2037-11

Skadetype:
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Implantologi - Implantatbehandling - lege artis
Tandskadeankenævnet har på et møde den 20. april 2012 stadfæstet Codans afgørelse af 13. juli 2011.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 36-årig kvinde, der ved kontrol i april 2002 fik konstateret kuldefølsomhed ved 5+, som var blevet forsynet med en fyldning 3-4 år tidligere. Der skulle derfor observeres. Den 5. maj 2003 blev der indledt rodbehandling af 5+ som nødbehandling, og den 21. maj 2003 blev rodbehandlingen færdiggjort hos egen tandlæge. Af journalnotat fra den 4. juni 2003 blev det noteret, at der ikke var symp-tomer på trods af overfyldning med rodfyldningsmateriale. Desuden blev der anbefalet MK-krone på grund af frakturrisiko, og plastfyldning blev lavet. Den 3. august 2009 konsulterede patienten tandlægen på grund af lille fraktur 5+, som blev beslibet. Desuden blev der anbefalet kronebehandling til ca. 8.000 kr. Patienten ønskede imidler-tid plast nu og eventuel krone senere. Det er endvidere noteret, at der var rodspids-betændelse og rodfyldningsoverskud, men ingen kliniske symptomer. Den 7. september 2009 blev der lavet en ny plastfyldning på tanden 5+, og igen den 9. november på grund af fraktur. Ved kontrol den 29. juli 2010 var plastfyldningen 5+ mistet, og der blev konstateret stærkt reduceret tandsubstans og persisterende rodspidsbetændelse. Tanden blev skønnet ikke bevaringsværdig og anbefalet erstattet med implantatbaseret krone.

Patienten søger nu om erstatning for udgiften til en implantatbaseret krone.

I brev af 13. juli 2011 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om patientforsikring § 1, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, nr. 1.

Codan fandt, at den diagnosticerede rodspidsbetændelse kunne være behandlet med rodresektion og fjernelse af rodfyldningsoverskuddet med god prognose. Rodfyldnings-overskuddet har derfor ikke haft betydning for tandens overlevelse.

Codan fandt derfor, at tanden mistes som følge af stærkt reduceret tandsubstans efter flere frakturer og ikke som en følge til tandlægens behandling/ manglende behandling. Patienten har flere gange afslået kronebehandling, og må derfor selv være risikoen for tandtabet.

1. instans afgørelse:

I brev af 13. juli 2011 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om patientforsikring § 1, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, nr. 1.

Codan fandt, at den diagnosticerede rodspidsbetændelse kunne være behandlet med rodresektion og fjernelse af rodfyldningsoverskuddet med god prognose. Rodfyldnings-overskuddet har derfor ikke haft betydning for tandens overlevelse.

Codan fandt derfor, at tanden mistes som følge af stærkt reduceret tandsubstans efter flere frakturer og ikke som en følge til tandlægens behandling/ manglende behandling. Patienten har flere gange afslået kronebehandling, og må derfor selv bære risikoen for tandtabet.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Nævnet finder ligesom Codan, at tanden 5+ mistes som følge af dens grundlidelse i form af stærkt reduceret tandsubstans efter flere frakturer og ikke som en følge af overskud-det af rodfyldningsmateriale. Nævnet finder endvidere, at tabet af tanden 5+ kunne være undgået, hvis der var blevet udført kronebehandling af tanden - som anbefalet af tandlægen - tidligere i forløbet, men at De afslog denne behandling.

Nævnet tiltræder således Codans afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om patientforsikring § 1, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, nr. 1.