Skip to content

2045-11

Skadetype: Nerveskade - N.Buccalis
Afgørelsetype: Specialistmålestokken - PFL § 2.1.1/KEL§ 20.1.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelsen ændret og hjemvist
Behandling: Implantologi - Implantatbehandling - lege artis
Tandskadeankenævnet har på et møde den 20. april 2012 ændret Codans afgørelse af 19. juli 2011

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en 33-årig kvinde, der fik fjernet tanden operativt den 19. maj 2009. Efter operationen var der en vedvarende ændret føleevne svarende til nervernes udbredelsesområde i kind, tænder, tandkød og læbe. Den ændrede føleevne er dog bedret, men persisterer stadig.

Patienten søger nu om godtgørelse for de eventuelle varige følger i forbindelse med påvirkning af underlæbens og kindens følenerve i højre side.

1. instans afgørelse:

I brev af 19. juli 2011 traf Codan afgørelse om, at patienten ud fra de foreliggende oplysninger ikke er berettiget til erstatning.

Codan fandt på baggrund af den neurosensoriske undersøgelse, at patienten har nedsat føleevne svarende til læben i højre side. Der er ved vurderingen heraf lagt til grund, at der ved den foretagne neurosensoriske føleundersøgelse opnås en sumscoreanalyse på 16 point i forhold til den raske side 21 point. Der er paræstesier og dysæstesier. Som følge heraf foreligger der ikke et objektivt grundlag for at anse denne betingelse for værende opfyldt. Det er ikke tilstrækkeligt, at patienten oplever føleforstyrrelserne som væsentlige, og patientens subjektive beskrivelse alene er derfor ikke nok til at kravet om væsentlige varige føleforstyrrelser opfyldes.

Codan fandt dermed ikke, at patienten er blevet påført et varigt mén på 5% eller derover som følge af skaden. Patienten er derfor ikke berettiget til godtgørelse for varigt mén.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet ændrer Codans afgørelse af 19. juli 2011, som anført nedenfor.

Nævnet finder, at méngraden skal fastsættes til 5% i henhold til Arbejdsskadestyrelsens vejledende méntabel pkt. A.1.4.1. Nævnet har i den forbindelse fundet, at De har væsent-lige føleforstyrrelser som følge af skaden, idet De har subjektive gener som bl.a. ubehag ved selv lette berøringer. Sagen hjemvises derfor til Codan med henblik på opgørelse af den endelige godtgørelse for varigt mén, herunder forrentning af godtgørelsen.