Skip to content

1885-11

Skadetype:
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Implantologi - Implantatbehandling - lege artis
Tandskadeankenævnet har på et møde den 5. oktober 2011 stadfæstet Codans afgørelse af 12. januar 2011.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 47-årig kvinde, der den 12. januar 2005 har knækket en plastfyldning i tanden -6. Der blev anbefalet krone på grund af svag resttand, men patienten ønskede plast i første omgang. Der blev derfor den 27. januar 2005 foretaget plastfyldning af tanden i 3 flader, som var vanskeligt at lave sufficient på grund af stort substanstab. Den 5. februar 2010 blev der taget røntgen af tanden, som viste en kronisk rodspidsbetændelse på tanden. Ved kontrol den 7. april 2010 ønskede patienten henvisning til kirurgisk rodbehandling af tanden hos specialtandlæge. Der blev i den forbindelse anbefalet en kronebehandling igen, men det blev aftalt at lave en midlertidig plastrestaurering for at afvente heling af den planlagte rodbehandling. Den 2. november 2010 blev der foretaget revision ? af rodfyldningen i forbindelse med forbered-else af tanden til stiftopbygning, som led i behandling med en krone. I forbindelse med udboringen til stift skete der en skævboring, så tandens rod blev gennembrudt. Dette blev bekræftet på røntgen samme dag, og patienten blev informeret herom samt om risikoen for at miste tanden. Efterfølgende blev det planlagt at fjerne tanden og erstatte denne med en implantatbåret krone.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til en ny tand.

1. instans afgørelse:

I brev af 12. januar 2011 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1.

Codan fandt, at der i forbindelse med den udførte behandling er sket en skævboring, så stiften i tanden -6 ikke sidder i midten, centreret i rodkanalen, som man tilstræber, men gennembryder tandens bagerste rod med risiko for betændelsen. Men tanden var med overvejende sandsynlighed ikke bevaringsværdig. Tanden var på dette tidspunkt svækket af mange års udtrætning og nødvendige behandlinger for grundlidelsen caries, at den med overvejende sandsynlighed havde passeret muligheden for bevarelsen. Den planlagte behandling med fjernelse af tanden er den rigtige behandling og har været det længe. En erstatning af tanden med en implantatbåret krone kan nu ske på samme præmisser som tidligere. Dermed er der ikke sket en skade, og der kan ikke ydes erstatning i henhold til den gældende lovgivning.

 

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 12. januar 2011 med den af Codan anførte begrundelse.

 

 

Nævnet finder ligesom Codan, at røntgenbilleder af 7. oktober og 2. november 2010 viser, at tanden -6 allerede forud for rodbehandlingen og stiftudboringen den 2. november 2010 var svækket i en sådan grad, at den ikke var bevaringsværdig. Nævnet finder derfor, at tabet af tanden -6 har årsag i tandens grundlidelse og ikke den udførte behandling herunder den parietale perforation.

 

 

Det forhold, at der eventuelt ikke er blevet foreslået udtrækning af tanden tidligere i forløbet, medfører ikke i sig selv, at der er sket en skade i lovens forstand. Nævnet har ikke kompetence til at tage stilling til et eventuelt krav om tilbagebetaling af honorar for de udførte behandlinger, men spørgsmålet kan forelægges for Regionstandlægenævnet inden for en frist på 2 år fra det tidspunkt, hvor skaden blev konstateret, dog seneste 5 år efter tidspunktet for forårsagelse af skaden.

 

 

Nævnet tiltræder således Codans afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet§ 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1.