4233/19

Beskrivelse:

Kirurgisk rodbehandling og efterfølgende tab af tand. Forældelse. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om, at patienten henvendte sig til tandlægen den 31. januar 2011 med ømhed ved fortænderne i overkæben. Der blev herefter taget røntgenbillede, og tanden +2 blev aflastet i sammenbiddet. Den 22. marts 2011 henvendte patienten sig igen med fortsat ømhed. Der blev igen taget røntgenbillede, som fandtes at vise en mindre opløsning af rodspidsknoglen ved tanden +2. Patienten blev derfor informeret om, at der formentlig skulle foretages en kirurgisk rodbehandling af tanden +2. Tanden +2 blev herefter kirurgisk rodbehandlet den 22. august 2011. Patienten henvendte sig igen den 14. december 2011, da hun fortsat havde smerter af og til ved tanden +2. Det blev anbefalet at foretage en ny kirurgisk rodbehandling af tanden, og patienten blev derfor henvist til en anden tandlæge. Den 12. januar 2012 blev der derfor udført endnu en kirurgisk rodbehandling af tanden ved en anden tandlæge. Patienten henvendte sig igen telefonisk den 1. februar 2012 for at spørge ind til resultatet af den kirurgiske rodbehandling, da hun fik smertestillende medicin af egen læge. Tanden +2 blev herefter trukket ud den 27. september 2012 på grund af fortsatte smerter. Den 1. oktober 2012 henvendte patienten sig igen, da hun var bange for, at der var infektion ved tanden +2. Der fandtes dog ingen tegn på infektion. Den 5. februar 2013 blev der isat et implantat i regio +2, og den 14. februar 2013 blev der konstateret pæn heling. Ifølge journalen havde patienten minimale symptomer.

Patienten søger nu om godtgørelse for varigt mén samt svie og smerte på grund af smerter. 

1. instans afgørelse:

I brev af 1. november 2019 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, idet kravet er forældet jf. KEL § 59, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten senest den 1. oktober 2012 fik kendskab til (eller burde have fået kendskab til), at der i forbindelse med behandlingen eventuelt var sket en skade.

I den forbindelse har Tryg lagt vægt på, at patienten efterfølgende også havde smerter ved området ved +2, hvor det blev konstateret, at der ikke var tegn på infektion.  

Tryg fandt, at forældelsesfristen på tre år begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor patienten fik eller burde have fået kendskab til, at der i forbindelse med behandlingen muligvis skete en skade. Derimod er tidspunktet for kendskabet til skadens omfang og følgevirkninger uden betydning for spørgsmålet om forældelse. Det har heller ingen betydning for spørgsmålet om forældelse, at patienten ikke tidligere var opmærksom på muligheden for at søge erstatning hos Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning.

Tryg fandt videre, at anmeldelsen først er modtaget den 14. februar 2019, hvilket er mere end 3 år efter, at patienten fik kendskab til (eller burde have fået kendskab til), at der i forbindelse med behandlingen muligvis skete en skade. Patientens krav er derfor forældet.

I den forbindelse bemærkede Tryg, at den 3-årige forældelsesfrist i KEL § 59, stk. 1, går forud for den 10-årige forældelsesfrist i KEL § 59, stk. 1. Den 10-årige forældelsesfrist er derfor uden betydning for sagen. 

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Trygs afgørelse af 1. november 2019 stadfæstes.

Tryg har begrundet afgørelsen med, at patientens erstatningskrav er forældet. Tryg har lagt til grund, at patienten senest den 1. oktober 2012 fik kendskab til, at der i forbindelse med tandbehandlingen den 22. august 2011 muligvis skete en skade, og at patientens skadesanmeldelse fandt sted den 14. februar 2019.

Patienten har i hendes ankeskrivelse blandt andet anført, at patienten stadig har smerter i og omkring tand +2. Desuden har patienten anført, at hun ikke kendte til Tandskadeankenævnet og Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning efter ulykken. De klager derfor over forældelse, da patienten nåede det inden det 10. år.

Som anført i Trygs afgørelse forældes eventuelle krav efter reglerne i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet 3 år efter, at skadelidte fik eller burde have fået kendskab til skaden. Tryg fandt, at patienten senest den 1. oktober 2012 fik kendskab til, at der i forbindelse med behandlingen eventuelt var sket en skade. 3-års fristen løb derfor fra dette tidspunkt og var udløbet, da skadesanmeldelsen blev indgivet den 14. februar 2019. Kravet er derfor, som anført af Tryg, forældet.

Det bemærkes, at ukendskab til lov og retsregler, herunder til Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning, ikke suspenderer forældelsesfristen.

Denne afgørelse, kan ikke indbringes for nogen administrativ myndighed. Afgørelsen kan alene indbringes for de almindelige domstole inden for en frist på 6 måneder.