2268-12

Hændelsesforløb:

 Sagen drejer sig om en nu 58-årig kvinde, der af egen tandlæge blev henvist til specialtandlægen for fjernelse af visdomstanden i venstre side af underkæben. Som indikation for fjernelsen er anført intermitterende smerter. Tanden blev derfor fjernet den 29. marts 2011. Af udskrivningsbrevet fra specialtandlægen fremgår det, at der var lette smerter fra tanden -8, og at tanden var delvist frembrudt, hældende fremad og med tæt relation til underkæbens følenerve. Operationen beskrives med vanlig oplukning. Der blev fjernet knogle facialt og tanden blev delt ved, at kronen blev skåret af. Der blev bedøvet med 6 ml lokalbedøvelse. Patienten blev ordineret smertestillende medicin til anvendelse efter operationen. Den 1. maj 2011 blev der ordineret penicillin for en sikkerheds skyld, da der var en smule hævelse, rødme ned ad halsen og en smule følelsesløshed i underlæben. Alt så fint ud og helingen var pæn. Den 18. maj 2011 var patienten i telefonisk kontakt med tandlægen, hvor patienten meddelte, at der fortsat var problemer med snurrende og bankende smerte/fornemmelse i underkæben. Patienten blev anvist at skylle alveolen med brintoverilte for at fjerne madrester. Den 27. maj 2011 er der i journalen beskrevet føleforstyrrelser i venstre side af underlæbe og hagen. Den 28. oktober 2011 foretog tandlægen kontrol af føleforstyrrelserne, og i journalen er der noteret let dysæstesi, og at patienten kan mærke berøring, men at der er ingen smertesans.

Patienten ønsker nu erstatning for ødelagt følenerve i underkæben og underlæben.

1. instans afgørelse:

I brev af 3. maj 2012 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1-4.

Codan fandt, at behandlingen er udført i overensstemmelse med, hvad der efter tandlægefaglig videnskab og erfaring har været det bedst mulige i den givne situation. Behandlingen har således været i overensstemmelse med bedste specialiststandard på det pågældende område.

Codan har i den forbindelse lagt vægt på, at røntgen fra før fjernelse af tanden viste tanden -8 fremadhældende, delvist frembrudt med tæt relation til tanden -7, hvor tandbærende knogle er stærkt reduceret. Tanden -8 er således fjernet på korrekt indikation. Specialtandlægen var bekendt med, at der var tæt relation mellem tandrod og underkæbenerven, og fjernelsen er udført skånsomt med deling af tanden og knogle-fjernelse.

Codan fandt tilsvarende ikke, at der er tale om en skade som følge af en apparaturfejl eller at en alternativ behandlingsmetode kunne være anvendt.

Codan fandt endvidere, at skaden i form af føleforstyrrelse ikke er tilstrækkelig sjælden til at opfylde lovens krav om sjældenhed.

I den forbindelse har Codan lagt vægt på, at røntgen fra før operationen viste, at der var meget tæt relation mellem tandrod og underkæbens nervekanal, hvor tandroden afbøjes ved passage af kanalen. Risikoen for at nerven beskadiges ved fjernelse af en tand med så tæt relation til nervekanalen er stor og vil ske i mere end 1-2 % af sammenlignelige tilfælde.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Nævnet finder ligesom Codan, at behandlingen er udført bedst muligt under de givne omstændigheder, idet fjernelsen af tanden -8 er sket så skånsomt som muligt. Endvidere findes skaden ikke at være tilstrækkelig sjælden til at opfylde lovens krav om sjælden-hed, da tandens nære relation til nervekanalen indebærer en høj risiko for beskadigelse af følenerven. Det forhold, at De eventuelt ikke er blevet informeret herom, medfører ikke i sig selv, at der foreligger en skade i lovens forstand.

Nævnet tiltræder således Codans afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1-4.