Skip to content

2876-14

Skadetype: Skade på rod - Rodfraktur
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Tandbevarende behandling - Krone

Beskrivelse:

Behandling med stiftopbygning og krone og efterfølgende tab af tand som følge af rodfraktur. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Behandling med stiftopbygning og krone og efterfølgende tab af tand som følge af rodfraktur. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 51-årig mand, der ifølge journalen fra den 12. december 2006 havde dyb caries i tanden 6-, som havde opløst tandsubstansen helt ind til tandens nerve. Tanden 6- blev derfor rodbehandlet og rodfyldt i tre rodkanaler. Den 8. april blev tanden genopbygget med en stiftforankret plastopbygning, og den 30. september 2008 blev der cementeret en krone på tanden. Den 25. marts 2011 blev der konstateret omfattende betændelse mellem tandens rødder, og ved et kirurgisk indgreb den 13. september 2011 blev betændelsen rømmet ud, og det blev forsøgt at genopbygge tabet af knogle. Den 15. november 2012 blev tanden 6- trukket ud på grund af fortsat betændelse. I den forbindelse blev der efterladt en del af tandens bageste rod, hvilket patienten blev informeret om. Den 30. april 2013 blev den resterende del af roden udtaget.

Patienten søger nu om erstatning for tab af tanden 6-.

1. instans afgørelse:

I brev af 26. juni 2014 traf Codans afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.

Codan fandt ud fra røntgen, at rodstiften i tanden 6-’s rodkanal er placeret og dimen-sioneret tilfredsstillende, og at kronen har et tæt ringgreb om tandstubben.

Codan fandt derfor, at behandlingen med opbygning og krone på tanden 6- er udført bedst mulig under de givne omstændigheder.

Codan fandt herefter, at tanden 6- mistes som følge af en rodfraktur, der ikke skyldes den behandling eller undersøgelse, som patienten har fået.

Codan fandt i stedet, at tanden 6- mistes som følge af den svækkelse og udtrætning, der er sket af tanden på grund af den oprindelige nødvendige behandling af grundlidelsen caries (rodbehandling og nødvendig stiftindsættelse. Der er derfor ikke sket en skade omfattet af loven.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 26. juni 2014 med den af Codan anførte begrundelse.

Nævnet finder, at røntgenbilleder af 12. marts 2013 viser rodfraktur i tanden 6-. Tanden 6- mistes derfor med overvejende sandsynlighed som følge heraf og ikke den udførte tandbehandling med stiftforankret plastopbygning og krone.

Nævnet tiltræder således Codans afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.