Skip to content

3241-16

Skadetype: Manglende diagnostik - Caries
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelsen ændret
Behandling: Mangelfuld diagnostik - Caries

Beskrivelse:

Mangelfuld diagnostik og behandling af caries. TSAN ændrede Trygs afgørelse.

Mangelfuld diagnostik og behandling af caries. TSAN ændrede Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 15-årig pige, der ved undersøgelse den 6. oktober 2011 fik konstateret begyndende caries i tanden +6. Tanden blev derfor forseglet med plast. Ved røntgenkontrol den 27. september 2013 blev der konstateret et større cariesangreb i tanden, hvorfor der den 11. oktober 2013 blev indledt behandling med en trinvis opboring og ilægning af en midlertidig fyldning. Ifølge journalen var den ilagte fyldning tæt på nerven. Den 7. april 2014 blev det noteret i journalen, at det blev oplyst, at patienten havde gener fra tanden ved tygning. Røntgen fandtes at vise restcaries tæt på tandroden, hvorfor tanden blev oprenset ved bl.a. at bore den midlertidige fyldning ud. Den 10. september 2014 henvendte patienten sig igen på grund af fortsatte gener ved tygning. Den 14. september 2014 knækkede der et stort hjørne af tanden, hvilket blev repareret dagen efter ved en akut henvendelse. Den 20. november 2014 blev det noteret i journalen, at patienten ikke havde haft smerter i tanden siden sidst. Det blev konstateret, at fyldningen sad fint. Der var dog en lille kant, men da der var pæn renhold og ingen inflammation blev det besluttet ikke at rette fyldningen. Den 9. december 2014 henvendte patienten sig igen, da hun havde ondt i tanden ved tygning af både varme og kolde ting. Den 18. december 2014 var der fortsat smerter ved bid i hårde fødevarer og den 15. juni 2015 var der isninger ved kraftig varme- og kuldepåvirkning. Patienten oplyste, at tanden kunne blive øm, og at hun mest brugte den modsatte side til at spise med. I oktober 2015 var der fortsat gener og det blev vurderet, at fyldningen skulle laves om, hvilket skete den 24. februar 2016. Ved kontrol den 18. maj 2016 havde patienten ikke så mange isninger i tænderne mere. Det gjorde dog stadig ondt, når der tygges hårde ting. Patienten blev informeret om, at tanden skulle observeres, og at det kan ende med en rodbehandling. 

Patienten søger nu om erstatning for overset hul og fortsatte gener i form af isninger og jag i tanden. På sigt kan det desuden betyde rodbehandling og krone på tanden.

1. instans afgørelse:

I brev af 15. april 2016 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke var blevet påført en skade i forbindelse med behandlingen.

Tryg har i den forbindelse lagt vægt på, at man ved konstatering af begyndende caries i tanden 6+ den 6. oktober 2011 forseglede hullet med plast. Ved røntgenkontrol den 27. september 2013 så man et større cariesangreb på tanden, hvorefter man behandlede den med opboring, udrensning og en midlertidig fyldning. I oktober 2014 fjernede man restcaries og den midlertidige fyldning blev erstattet med en permanent.

Tryg fandt, at når en tand bliver behandlet for caries ved f.eks. opboring og udrensning, fjernes den nedbrudte del af tandsubstansen. Ved et mere omfattende cariesangreb følge det fagligt anerkendte regler at lave en trinvis opboring og fyldning af tanden for at skåne tanden og tandnerven mest muligt. Dermed efterlades der restcaries i tanden, indtil dette fjernes ved en senere opboring og fyldning.

Tryg fandt videre, at hvis man havde taget røntgenbilleder på et tidligere tidspunkt end den 27. september 2013, ville man muligvis have registreret forandringer eller behandlingskrævende caries i tanden, men behandlingen ville have været den samme, som den patienten gennemgik i perioden fra den 27. september 2013 og frem. Patienten har derfor ikke fået et forøget behandlingsbehov eller en forringelse af sin tandstatus som følge af, at man ikke på et tidligere tidspunkt diagnosticerede cariesangrebet.

Tryg fandt dermed, at behandlingen i perioden fra den 6. oktober 2011 og frem har fulgt erfaren specialiststandard.

Tryg fandt videre, at det forhold, at patienten efterfølgende har fået smerter ved tygning samt isninger ved tanden, ikke skyldes behandlingen eller mangel på samme men derimod forhold ved selve tænderne. I den forbindelse oplyses det, at ethvert cariesangreb påvirker tanden, så den bliver mere skrøbelig og er lettere nedbrydelig end en tand, der aldrig har været angrebet af caries. Denne skrøbelighed kan vise sig ved brud, varme/kuldepåvirkning og forøget behov for behandling.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet finder, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 21, stk. 1 og § 20, stk. 1, nr. 1, idet tandstatus er forringet, og ændrer derfor Trygs afgørelse af 15. april 2016, som anført nedenfor.

Nævnet finder, at bedst mulig behandling havde tilsagt, at cariesangrebet i tanden +6, der blev konstateret den 6. oktober 2011, var blevet kontrolleret hyppigere og behandlet på et tidligere tidspunkt, således at det ikke havde udviklet sig til et større cariesangreb. Imidlertid svarer den behandling, der nu er udført til den behandling, der under alle omstændigheder skulle være udført og der er på nuværende tidspunkt ikke behov for yderligere behandling.

Hvis der senere måtte opstå behov for yderligere behandling af tanden +6 som følge af den store fyldning, skal dokumentation herfor fremsendes til Tryg med henblik på vurdering. I den forbindelse skal der gøres opmærksom på, at der gælder en forældelses frist på 3 år fra kendskab til behovet for yderligere behandling og en absolut frist på 10 år fra denne afgørelse.