3389-16

Beskrivelse:

Mangelfuld diagnosticering og behandling af caries. Erstatningens omfang. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 33-årig kvinde, der har konsulteret tandlægen fra den 8. maj 2003 og frem. Ifølge journalen er der regelmæssigt foretaget kliniske undersøgelser, tandrensninger og almindelig tandbevarende behandling af huller og restaurering med fyldninger. Den 18. marts 2005 blev tanden 8+ trukket ud. Den 27. juni 2005 blev der foretaget individuel forebyggende behandling og den 10. juli 2006 blev tanden +8 trukket ud på grund af betændelse. I perioden marts til april 2007 blev tanden 6+ rodbehandlet og den 18. august 2008 blev tanden -5 behandlet for et dybt hul. I maj 2009 blev tanden -5 rodbehandlet. Ifølge journalen fra den 25. februar 2014 blev patienten anbefalet at få tanden -6 restaureret med en krone. Den 22. december 2014 blev der taget bite wings, og i den forbindelse blev der noteret obs for huller i tænderne 5+,2+ og 1+. Den 14. december 2015 henvendte patienten sig til en anden tandlæge på grund af tandpine. I den forbindelse blev der konstateret et dybt hul i tanden +7. Den 15. december 2015 blev patienten undersøgt nærmere og der blev diagnosticeret behandlingskrævende huller i tænderne 7+,5+,4+,2+,+6,+7 samt 6-,-5,-6. Der blev herefter ordineret fluortandpasta og behandlet med fluorlak. Den 21. december 2015 blev tanden +7 trukket ud. Den 4. januar 2016 blev tænderne 5- og 4- restaureret med plastfyldninger og den 20. januar 2016 blev tænderne -7,7+ og 2+ behandlet for huller og restaureret med plastfyldninger. I den forbindelse blev det journaliseret, at der var et dybt hul under den gamle fyldning i tanden 7+. Den 1. marts 2016 havde patienten haft smerter fra tanden 7+, og patienten blev informeret om, at der var risiko for eftersmerter og risiko for rodbehandling, hvilket tillige gjaldt for tænderne +4,+5 og +6. Ifølge journalen ønskede patienten at vente med kronebehandling og i stedet at få restaureret med plastfyldninger. Tænderne +4,+5 og +6. blev derfor restaureret med plastfyldninger. Den 8. marts 2016 blev tanden -6 behandlet for hul og restaureret med en plastfyldning. I den forbindelse blev det konstateret, at hullet var dybt og strakte sig mod tandnerven. Røntgen fandtes tillige at vise rodspidsbetændelse på tanden -5. Den 14. marts 2016 blev tænderne 7- og 6- behandlet for hul og restaureret med plastfyldninger.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til den skadesudbedrende behandling.

1. instans afgørelse:

I brev af 8. juli 2016 traf Tryg afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade ved behandlingen af tanden +7 i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 21, stk. 1 og § 20, stk. 1, nr. 1.

Tryg fandt, at patienten er blevet påført en skade i form af forsinket diagnosticering af dyb caries i tanden +7 og følgerne heraf (tab af tand).

Tryg fandt i den forbindelse, at røntgen taget den 22. december 2014 viser tanden +7 med tydelige huller. I forbindelse med et tandlægeskift blev der den 14. december 2015 diagnosticeret et behandlingskrævende dybt hul i tanden og den blev taget ud den 21. december 2015, da anden behandling ville være udsigtsløs.

Tryg fandt videre, at det følger af erfaren specialiststandard, at man ved symptomer på hul i tanden eller ved røntgenoptagelser, hvorpå hullerne kan ses, iværksætter relevant behandling i form af udboring og fyldning. Ved rettidig relevant behandling kan hullerne behandles, før de bliver så dybe, at en videre behandling er udsigtsløs. Den erfarne specialist ville på et tidligere tidspunkt end den 14. december 2015 have diagnosticeret et behandlingskrævende hul i tanden +7 og herefter iværksat relevant behandling. Herved havde patienten med overvejende sandsynlighed undgået, at hullet blev så dybt, at tanden måtte fjernes.

Patienten er derfor berettiget til erstatning for udgifterne til behandling i form af udtrækning og implantatbehandling svarende til tanden +7. Hvis patienten ikke ønsker tanden behandlet, kan der ydes en godtgørelse på 4.000 kr. for mistet tand.

Tryg fandt dog, at for så vidt angår tænderne 4+,6+,+4,+5,+6,7-,6-,-5,-6 og -7 er patienten ikke påført en skade.

Tryg fandt, at tænderne 4+,+4,+5,+6,7-,6-,-6 og -7 har kunne restaureres med fyldninger, hvilket svarer til den behandling, som patienten skulle have haft, hvis grundlidelse, hul i tænderne, var blevet diagnosticeret på et tidligere tidspunkt. Der er dermed ikke tale om et forøget behandlingsbehov eller en negativ påvirkning af patientens tandstatus som følge af behandlingen, hvorfor patienten ikke er berettiget til erstatning i den forbindelse.

Skulle der senere opstå behov for rodbehandling af nogle af ovenstående tænder, kan patienten anmode om at få sagen genoptaget. Der gælder dog en absolut forældelsesfrist på 10 år regnet fra forårsagelsestidspunktet og 3 år regnet fra kendskabstidspunktet.

For så vidt angår tanden -5 fandt Tryg, at selv om der er opstået rodspidsbetændelse på tanden, så kan det behandles med en fornyet rodbehandling. For så vidt angår tanden 6+ fandt Tryg, at kronebehandlingen kan laves om på de samme betingelser som den oprindelige kronebehandling.

Tryg fandt derfor, at selv om behandlingen af tænderne -5 og 6+ muligvis ikke har opfyldt patientens forventninger til resultatet, kan behandlingen på det foreliggende grundlag laves om under samme forudsætninger som den oprindelige behandling. Det betyder, at patienten kan få en fornyet rodbehandling af tanden -5 og en fornyet kronebehandling af tanden 6+, uden at det vil have en negativ påvirkning af hendes tænder eller forringelse af tandstatus.

Det forhold, at patienten skal have foretaget denne behandling igen, er ikke i sig selv en skade i lovens forstand. Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning herfor. Spørgsmål om eventuel tilbagebetaling af honorar for den første behandling eller omgørelse af den tidligere udført behandling er en sag mellem patienten og den tandlæge, der udførte behandlingen. Ved uenighed kan sagen indbringes for Regionstandlægenævnet.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Efter en gennemgang af patientens erstatningssag stadfæster Tandskadeankenævnet Trygs afgørelse af 8. juli 2016. Nævnet er enig med Tryg i, at der er sket en skade ved behandling af tanden +7, der berettiger patienten til erstatning i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 21, stk. 1 og § 20, stk. 1, nr. 1.

Tandskadeankenævnets begrundelse for afgørelsen er den samme som Trygs, der er gengivet i Trygs afgørelse side 5 og 6.