3873-18

Beskrivelse:

Mangelfuld diagnostik og behandling af tandstillingsfejl med efterfølgende tab af tand til følge. Erstatningens omfang. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 12-årig pige, der ved regelmæssigt eftersyn den 29. september 2015 fik noteret, at der skulle tages røntgen af tænderne 3+3 næste gang. Der blev derfor taget røntgen af tænderne den 22. marts 2017, som viste, at tænderne 3+3 var ektopisk lejret og havde ødelagt rødderne på tænderne 2+2. Patienten blev derfor henvist til yderligere udredning hos en specialist i tandregulering.  Den 24. marts 2017 kontaktede patientens mor tandlægen og efterspurgte en second opinion hos en specialtandlæge i privat regi. Patienten blev herefter undersøgt hos en specialtandlæge i tandregulering den 5. april 2017, som konstaterede udtalte skader på rødderne på tænderne 2+2 og ingen skader på tænderne 1+1. Der blev herefter foreslået to behandlingsmuligheder. Det første var at forsøge at bevare tænderne 2+2 så længe som muligt, selv om prognosen var tvivlsom. Det andet var at fjerne tænderne 2+2 og lade hjørnetænderne 3+3 frembryde på tænderne 2+2’s plads, hvorefter de skulle slibes, så de kunne fremstå som fortænder. De bagerste tænder skulle herefter fremføres med skrueforankret tandregulering. Der blev herefter henvist til en CBCT-scanning med henblik på yderligere diagnostik, før der skulle tages endelig stilling til den fremtidige behandling. Der blev derfor foretaget en CBCT-scanning på anden klinik samme dag, hvor det blev noteret, at der var kraftig resorption omfattende hele roden af tanden 2+ med undtagelse af få mm. Der blev desuden noteret tilnærmelsesvis symmetrisk forhold i venstre side. Ved en opfølgning af CBCT-scanningen den 19. april 2017 blev det noteret, at tænderne 2+2 havde en meget tvivlsom prognose, mens tænderne 1+1 ikke var beskadiget. Det blev herefter besluttet at fjerne tænderne 2+2 og frembryde tænderne 3+3 på tænderne 2+2’s plads. I perioden fra den 10. april til den 25. maj 2017 var patientens mor gentagende gange i kontakt med tandlægen, da der var usikkerhed om valget af den fremtidige behandling var korrekt. Patienten blev derfor undersøgt af to andre specialtandlæger for en second opinion i forhold til prognosen for tænderne 2+2, og begge vurderede, at tænderne ikke kunne bevares på grund af den store resorption. Efter en yderligere konsultation den 25. maj 2017 blev planen med fjernelse af tænderne 2+2 og frembrud af tænderne 3+3 på tænderne 2+2’s plads fastholdt. Ved røntgenkontrol den 2. juni 2017 var der fortsat ingen skader på tænderne 1+1.

Der søges nu om erstatning for tab af to blivende tænder 2+2, eventuel skade på tænderne 1+1, fremtidige og afholdte udgifter, godtgørelse for svie og smerte samt varigt mén.

1. instans afgørelse:

I brev af 6. april 2018 traf Tryg afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 21, stk. 1 og § 20, stk. 1, nr. 1.

Tryg fandt, at patienten med overvejende sandsynlighed er blevet påført en skade i form af nedbrydning af rødderne på tænderne 2+2 som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at erfaren specialiststandard ville have været, at hjørnetændernes frembrud var undersøgt klinisk i 9 års alderen eventuelt suppleret af røntgenundersøgelse jf. reglen om agtpågivenhed for frembrud af overkæbens hjørnetænder beskrevet i Sundhedsstyrelsens vejledning for Kommunale samt Regionale tandpleje (juni 2006).

Tryg fandt videre, at det med overvejende sandsynlighed ville have været muligt at reducere rodskaden på fortænderne 2+2, hvis der omkring 9 års alderen var sket en diagnostik af fejlfrembrud af hjørnetænderne 3+3, da der kunne være iværksat udtagning af mælkehjørnetænderne, ekspansion af overkæben eller tidlig kirurgisk blotlægning og tandreguleringsbehandling med henblik på at undgå fejlfrembrud.

Patienten er derfor berettiget til erstatning efter loven.

Tryg fandt dog, at for så vidt angår grundlidelsen, frembrud af hjørnetænderne 3+3 ville denne med overvejende sandsynlighed have medført tandreguleringsbehov, uanset tidspunktet for diagnosen.

Tryg fandt videre, at da der ikke er konstateret skade på fortænderne 1+1 på nuværende tidspunkt, er disse tænder ikke omfattet af anerkendelsen. Skulle der ske skade senere i forbindelse med fremtidig tandreguleringsbehandling, skal der ske ny anmeldelse til Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning.

Tryg fandt herefter, at det er en betingelse, at den samlede erstatning overstiger 10.000 kr. jf. § 24, stk. 2.

Tryg fandt i den forbindelse, at hvis det viser sig, at tænderne 2+2 skal erstattes med implantater, efter patienten er fyldt 18 år, skal der ansøges om dette hos Regionstandplejen. Hvis Regionstandplejen ikke bevilger dækning heraf, vil rimelige udgifter til implantatbehandling være dækket i henhold til loven. På nuværende tidspunkt er der modtaget en regning på 650 kr. for ortodontisk konsultation den 31. marts 2017. Eventuelle fremtidige udgifter kan der ikke tages stilling til på det foreliggende grundlag.

Tryg fandt videre, at behandlingen i form af udtagning af tænder og bøjlebehandling ikke berettiger til godtgørelse for svie og smerte. Desuden er patienten ikke påført et varigt mén på 5% eller derover som følge af behandlingen, da skader i form af opløsning af tandrødder ikke i sig selv kan medføre en varig helbredelsesforringelse i en grad, der kan modsvaret et varigt mén på 5% eller derover, da tilstanden kan udbedres ved behandling.

Tryg fandt herefter, at behandlingsskaden på nuværende tidspunkt ikke har medført et erstatningskrav, som overstiger minimumsgrænsen på 10.000 kr. og patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 24, stk. 2.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 6. april 2018.

Nævnet finder, at der ikke på nuværende tidspunkt ses at være sket en skade på tænderne 1+1, hvorfor der ikke kan tilkendes erstatning herfor.

Nævnet finder videre, at der ikke kan tilkendes godtgørelse for svie og smerte, da patienten under alle omstændigheder skulle have været behandlet med tandregulering eller kirurgi som følge af grundlidelsen.

For så vidt angår godtgørelse for varigt mén finder nævnet, at der ikke er grundlag herfor, da patienten med overvejende sandsynlighed ikke er påført et varigt mén på minimum 5% som følge af skaden i henhold til Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings méntabel.

Nævnet tiltræder Trygs afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 21, stk. 1 og § 20, stk. 1, nr. 1.

Hvis tænderne 2+2 ikke senere bliver erstattet med implantater, vil patienten være berettiget til en godtgørelse for tab af tænderne, som i henhold til praksis udgør 4.000 kr. pr. tand. Tab af en tand udgør ikke et varigt mén jf. méntabellen. Det forudsættes dog stadig, at den samlede erstatning overstiger 10.000 kr., før der kan udbetales erstatning. Hvis tænderne erstattes med implantater, er patienten ikke berettiget til godtgørelsen, da implantater betragtes som en fuldgod erstatning for tab af tænder.

For en god ordens skyld skal nævnet gøre opmærksom på, at hvis der senere opstår yderligere krav som følge af den anerkendte skade, skal disse krav fremsendes til Tryg inden for 10 år efter denne afgørelse i henhold til forældelsesreglerne.