4323/20

Beskrivelse:

Bidfunktionsbehandling og patientens bidfunktionsgener. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 73-årig kvinde, der den 16. juni og 18. august 2005 fik foretaget tilpasning af sin bidskinne hos tandlægen. Den 3. februar 2006 blev det noteret, at patienten havde haft svære knæk i højre side kæbeled og knirken i venstre side. Bidskinnen blev herefter korrigeret og patienten blev informeret om, at den løbende skulle tilpasses, idet leddene hele tiden ændrede sig. Der blev herefter løbende foretaget tilpasning af bidskinnen, og den 27. september 2007 blev det noteret, at patienten ønskede behandling hos anden tandlæge. Patienten henvendte sig igen til tandlægen den 7. marts 2015, hvor bidskinnen blev justeret. Det blev desuden noteret, at biddet næsten var stabilt, og at patienten følte en stor bedring. Den 25. juni 2015 blev det noteret, at patienten havde fået lavet kroner på alle tænder af andre tandlæger. Desuden havde patienten dybt bid med låsning i front på grund af kroneudformningen. Ifølge journalen fra 1. juli 2015 havde patienten problemer med biddet, da der var begrænset bevægelse. Der blev taget panoramarøntgen og konstateret nedsat funktion af kæbeleddene med nedsat gabeevne og nedsat bevægelighed af underkæben til siderne. Yderligere var der gener fra ansigts- og tyggemusklerne. Bidskinnen blev herefter tilpasset. Efterfølgende blev patienten behandlet med bidskinne frem til den 27. juli 2017 med adskillige justeringer, ligesom kronerne på tænderne 7,6- og broen regio +4 til +6 blev remonteret flere gange. Den 8. august 2017 blev der opstartet behandling med genopretning af biddet. I den forbindelse blev kronerne fjernet, hvorefter der blev isat midlertidige broer i over- og underkæben. Broerne blev herefter justeret og remonteret flere gange frem til den 14. maj 2018. Den 28. maj 2018 blev der præpareret til nye kroner i overkæben, og den 14. juni 2018 blev kronerne på tænderne 7,6,5,4,3,2,1+2,3,4,6 cementeret midlertidigt. Ifølge journalen fra den 22. juni 2018 blev der præpareret til nye kroner i underkæben. Patienten henvendte sig den 6. juli 2018 med tabt bro regio 1+ til +2, hvor tanden +2 var knækket. Broen blev herefter cementeret midlertidigt. Den 9. juli 2018 blev kronerne cementeret midlertidig på tænderne 7,6,5,4,3,2,1-1,2,3,4,5,6. Den 13. juli 2018 blev kronerne på tænderne 6,5,4,2,1+2,4,5,6 cementeret endeligt. Sammenbiddet og funktionen af kæberne blev kontrolleret. Patienten syntes, at underkæben var skæv, og patienten blev derfor informeret om, at hendes underkæbe var skæv fra naturens side. Det blev desuden noteret, at overkæbens tænder var sat sådan, at tyggefladen var parallel med den vandrette øjenlinje, og at underkæbens kroner var lavet sådan, at de var tilpasset overkæbens. Den 17. juli 2018 blev kronerne i underkæben endelig cementeret. Efter cementeringen følte patienten, at hun ikke kunne bide sammen i fronten, men der sås ifølge journalen tydelig sammenbid. Den 6. august 2018 blev kronerne på tænderne -2 og 7+ cementeret endeligt, og patienten oplyste, at hun stadig mente, at biddet var sunket i højre side. Ved konsultation den 22. august 2018 blev det igen noteret, at patienten følte, at biddet var sunket. Patienten blev informeret om, at biddet var helt, som det skulle være, og at der stadig var indikation for flere behandlinger. Patienten fik herefter udleveret en bidskinne. Den 25. september 2018 blev kronen på tanden 3+ recementeret, og biddet blev justeret. Patienten henvendte sig igen den 20. november 2018 for justering af bidskinnen. Bidskinnen blev herefter justeret, og patienten blev informeret om øvelser til muskler og kæbeled. Patienten henvendte sig igen den 4. marts 2019, hvor bidskinnen og sammenbiddet på tænderne -5,6 blev justeret. På grund af muskelømhed blev der udført laserbehandling den 2., den 4. og den 8. april 2019. Efterfølgende skiftede patienten tandlæge, og ved første undersøgelse den 10. maj 2019 oplyste patienten, at hun havde en fornemmelse af, at hun ikke bed korrekt sammen, og at biddet var skævt. Desuden følte patienten sig træt i kæberne. Der blev herefter konstateret knæk fra begge kæbeled samt ømhed fra tænder og muskler. Desuden blev det noteret, at patienten kunne bide sammen på to forskellige måder, når hun skubbede kæben ud til siden. Der blev taget røntgen, samt aftalt, at der skulle laves gipsmodeller. Den 22. maj 2019 blev der taget kliniske fotos, og der blev konstateret flere udfordringer ved biddet og tænderne. Det blev vurderet, at der skulle behandles med en bidskinne for at lindre patientens symptomer fra musklerne og for at finde et rigtigt sammenbid. Patienten fik derfor udleveret en bidskinne den 14. august 2019. Ved kontrol den 22. august 2019 var patientens symptomer næsten forsvundet. Bidskinnen blev justeret, og det blev noteret, at den videre behandling nu bestod i at genoprette underkæben, isætte midlertidige broer og derefter lave nye kroner på tænderne i over- og underkæben.

Patienten søger nu om erstatning, da hun ønsker at få sine penge igen.

1. instans afgørelse:

I brev af 29. januar 2020 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at patientens grundlidelse er muskel- og kæbeledsproblemer, og at patienten gennem en årrække er behandlet herfor med bidskinne. Desuden er der hos andre tandlæger foretaget behandling med kroner på tænderne i et forsøg på at rette op på patientens sammenbid.

Tryg fandt videre, at klinisk foto af patientens tandsæt fra 25. juni 2015 viser, at tænderne i højre side af overkæben i sammenbid hælder mere nedad end i venstre side. Klinisk foto fra samme dag med åben mund viser desuden betydelig hældning af tænderne i højre side af overkæben sammenlignet med venstre side. Yderligere viser panoramaoptagelse fra 25. juni 2015 en atypisk position af begge kæbeled. Det ser ud til, at det område, hvor kæbeleddene skulle være placeret, er slidt væk, og der ses en forværring af forholdene ved kæbeleddene i forhold til røntgen optaget den 21. marts 2012.

Tryg fandt endvidere, at patienten er opstartet ny behandling hos ny tandlæge for oprettelse af sammenbiddet, og at klinisk foto derfra af 22. maj 2019 viser, at tænderne i højre side af overkæben i sammenbid hælder mere nedad end i venstre side.

Tryg fandt desuden, at røntgen fra 8. maj 2029 viser, at behandlingen med kroner ikke har haft negative konsekvenser for tænderne, idet der i forhold til panoramarøntgen fra 25. juli 2015 ikke er sket nogen forværring. Der er fortsat en atypisk position af begge kæbeled, og det ser fortsat ud til, at det område, hvor kæbeleddene skulle være placeret, er slidt væk.

Tryg fandt herefter, at selv om behandlingen hos tandlægen muligvis ikke har opfyldt patientens forventninger til resultatet, kan behandlingen på det foreliggende grundlag laves om under samme forudsætninger som den oprindelige behandling. Det betyder, at patienten kan få ny behandling af sammenbiddet, uden at det vil have en negativ påvirkning af hendes tænder eller forringelse af patientens tandstatus.

Tryg fandt dermed, at det forhold, at patienten skal have foretaget behandlingen igen, ikke i sig selv er en skade i lovens forstand. Manglende succes af en behandling udgør ikke en erstatningsberettigende skade. Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter KEL som følge af behandlingen hos tandlægen.

Spørgsmål om eventuel tilbagebetaling af honorar for den første behandling eller omgørelse af den tidligere udførte behandling er en sag mellem patienten og den tandlæge, der udførte behandlingen. Ved uenighed kan sagen indbringes for Styrelsen for Patientklager, eller der kan indledes civilt søgsmål mod tandlægen. Patienten skal dog være opmærksom på, at der ved klage til Styrelsen for Patientklager gælder en klagefrist på 2 år fra det tidspunkt, hvor patienten kendte eller burde kende til forholdet og 5 år fra det tidspunkt, hvor den påklagede behandling blev udført. 

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 29. januar 2020 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder, at det ikke er overvejende sandsynligt, at den udførte behandling har medført en skade i lovens forstand, idet patienten allerede forud for den udførte behandling havde bidfunktionsproblemer.

Nævnet finder videre, at den udførte behandling vil kunne laves om på samme forudsætninger som den oprindelige behandling.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

For så vidt angår patientens eventuelle krav om tilbagebetaling af honorar for den udførte behandling, skal nævnet henvise patienten til at gøre sine krav gældende over for den tandlæge, der har udført behandlingen, idet nævnet ikke har kompetence til at træffe afgørelse herom. Ved uenighed kan sagen indbringes for Styrelsen for Patientklager, eller der kan indledes et civilt søgsmål mod tandlægen.

I øvrigt bemærkes det, at det forhold, at tandlægen eventuelt ændrede behandlingsplanen uden patientens forudgående samtykke, ikke er en skade i lovens forstand.