4421/20

Beskrivelse:

Implantatbehandling med efterfølgende tab af implantat og knogle. TSAN ændrede Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 44-årig kvinde, der den 23. januar 2013 fik trukket tanden -6 ud, da den ikke fandtes at være bevaringsværdig. Patienten blev derfor henvist til anden tandlæge med henblik på isættelse af implantat i regio -6. Den 9.juli 2013 blev der hos den behandlende tandlæge påsat abutment og krone på implantatet. Ifølge journalen fra den 27. januar 2014 til den 5. februar 2019 løsnede implantatkronen sig i alt 6 gange og den 7. maj 2019 blev det noteret, at prognosen for implantatet var usikker. I den forbindelse blev det noteret, at der var poche på 6 mm. Den 29. maj 2019 var der hævelse og smerter ved implantatet, og der blev igen målt poche på 6 mm. Patienten blev informeret om, at et nyt implantat var den bedste løsning.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til et fungerende implantat.

1. instans afgørelse:

I brev af 25. februar 2020 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at patientens implantatkrone har løsnet sig 6 gange, siden det blev monteret den 9. juli 2013.

Tryg fandt herefter, at selv om implantatbehandlingen muligvis ikke har opfyldt patientens forventninger til resultatet, kan implantatbehandlingen på det foreliggende grundlag laves om under samme forudsætninger som den oprindelige behandling.

Tryg fandt dog, at konstruktionen af implantat og krone eventuelt kan foretages lidt anderledes for en bedre holdbarhed.

Tryg fandt således, at patienten kan få et nyt implantat, uden at det vil have en negativ påvirkning af patientens tænder elle forringelse af tandstatus. Det forhold, at patienten skal have foretaget denne behandling igen, ikke i sig selv er en skade i lovens forstand. Manglende succes af en behandling udgør ikke en erstatningsberettigende skade. Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter KEL som følge af behandlingen hos tandlægen.

Spørgsmål om eventuel tilbagebetaling af honorar for den første behandling eller omgørelse af den tidligere udførte behandling er en sag mellem patienten og den tandlæge, der udførte behandlingen. Ved uenighed kan sagen indbringes for Styrelsen for Patientklager, eller der kan indledes civilt søgsmål mod tandlægen. Patienten skal dog være opmærksom på, at der ved klage til Styrelsen for Patientklager gælder en klagefrist på 2 år fra det tidspunkt, hvor patienten kendte eller burde kende til forholdet og 5 år fra det tidspunkt, hvor den påklagede behandling blev udført.

I brev af 19. oktober 2020 traf Tryg afgørelse om, at efter en konkret vurdering af sagens oplysninger er der sket en skade i form af et behov for knogleopbygning.

Tryg fandt videre, at det modtagne behandlingsoverslag på i alt 17.100 kr. vedrører implantatoperation, 2 x panoramarøntgen-optagelse, 2 x lokalbedøvelse, abutment-operation, knogleopbygning og tandimplantat.

Tryg fandt herefter, at behandlingsoverslaget kan godkendes delvist, idet implantat-operation, 2 x panoramarøntgen-optagelse, 2 x lokalbedøvelse, abutmentoperation og tandimplantat ikke kan godkendes, da dette ikke er en del af den anerkendte skade.

Tryg fandt således, at der kan godkendes knogleopbygning til 4.000 kr.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet ændrer Trygs afgørelser af 25. februar og 19. oktober 2020, som anført nedenfor.

Nævnet finder, at implantatindsættelse ved tandlægen ikke har været bedst mulig under de givne omstændigheder, idet 3D-scanning viser, at implantatet regio -6 var placeret for langt lingualt og helt tæt på den linguale knoglelamel. Placeringen af implantatet -6 er således årsagen til den opståede periimplantitis og dermed til tabet af implantatet og behovet for knogleopbygning.

Nævnet finder derfor, at der kan tilkendes erstatning for udgifterne til knogleopbygning og fjernelse af implantatet.

Sagen hjemvises herefter til Tryg med henblik på udbetaling af regning nr. 35581-8 på 3.500 kr. for fjernelse af implantatet inkl. renter.

For så vidt angår behandlingen med nyt implantatet og krone finder nævnet, at behandlingen kan laves om under samme forudsætninger som forud for den oprindelige behandling. Det forhold, at en behandling skal laves om og derved eventuelt bliver dyrere, er ikke i sig selv en skade i lovens forstand, men et forhold mellem Dem og tandlægerne.