Skip to content

4656/21

Skadetype: Ingen skade / afvisning
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Implantologi

Beskrivelse:

Behov for ny implantatbehandling. Omgørelse. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Behov for ny implantatbehandling. Omgørelse. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 71-årig kvinde, der den 16. marts 2016 fik diagnosticeret parodontitis. Patienten blev derfor instrueret i renhold. Den 20. april 2016 blev der taget røntgen af tanden -6, som viste rodfraktur. Tanden blev derfor trukket samme dag, og den 31. maj 2016 blev der isat et implantat i regio -6. Der blev taget kontrolrøntgen, som fandtes at vise, at implantatet havde nær relation til -5 samt til nerven i hagen. I den forbindelse blev patienten informeret om, at dette var nødvendigt, da knoglekvaliteten længere bagud var dårlig. Den 26. september 2016 blev der taget aftryk til krone, og den 13. oktober 2016 blev abutment og krone cementeret på implantatet. Ifølge journalen fra den 10. januar 2017 blev der konstateret belægninger ved implantatet samt noteret parodontitis. Den 11. juni 2020 blev der taget røntgen og konstateret caries på den bagudvendende flade af tanden -5. Det blev overvejet, om der var tale om en intern resorption. Den 15. juni 2020 mødte patienten til behandling af tanden -5. Der blev noteret caries til nervekammeret, og der blev foretaget oplukning til blødende tandnerve. Det blev desuden noteret, at det var svært at lokalisere rodkanalerne, da der var opløsning af roden ud mod den kindvendende flade af tanden- Det blev herefter vurderet, at tanden havde en dårlig prognose på grund af intern resorption. Det blev dog aftalt at afvente opheling af rodbehandlingen, men at der var risiko for, at tanden mistes på sigt. Desuden blev det noteret, at patienten oplyste, at hun havde haft irritation af tandkødet ved regio -5, hvorfor der skulle tages røntgen ved næste undersøgelse. Patienten henvendte sig telefonisk den 22. juni 2020, da der var rødme og ømhed ved -5. Patienten var derfor ikke sikker på, at tanden var klar til videre behandling i ugen efter. Den 24. juni 2020 henvendte patienten sig igen på grund af konstante smerter og let hævelse med fistel ved -5. Der blev foretaget oplukning til kanal, hvorefter der blev skyllet. Patienten blev informeret om, at tandens prognose var meget tvivlsom. Den 26. juni 2020 blev der ordineret antibiotika på grund af fortsatte smerter. Patienten henvendte sig herefter igen den 6. juli 2020 for behandling af tanden -5. Det blev noteret, at der var let ømhed ved tygning og ellers ingen gener. Desuden blev det noteret, at der fortsat var en fistel, og patienten blev informeret om, at tanden 5 havde en tvivlsom prognose på grund af mangelfuld resttandsubstans samt tæt relation til implantatet regio -6. Patienten ønskede derfor tanden -5 trukket ud. Ved forsøg på udtrækning af tanden knækkede tanden, hvorfor den blev fjernet operativt samme dag. Efter fjernelsen blev det konstateret, at implantatet regio -6 var blottet. Patienten henvendte sig igen den 14. juli 2020 på grund af hævelse af tandkødet ved tanden -3. Det blev noteret, at der var lidt hævelse samt rødt, men at det formentlig skyldtes stingene. Der blev desuden taget røntgen af regio -5, som viste intet abnormt. Den 16. oktober 2020 blev implantatet regio -6 behandlet med en plastfyldning.

1. instans afgørelse:

I brev af 18. januar 2021 traf Tryg afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1.

Tryg fandt, at patienten med overvejende sandsynlighed er blevet påført en skade i form af tab af tanden -5 som følge af behandlingen hos tandlægen den 31. maj 2016.

Tryg fandt i den forbindelse, at røntgenbillede dateret 20. april 2016 viser tanden -5 bevaringsværdig og uden behandlingsbehov. Røntgenbillede dateret 6. juli 2020 viser, at tanden -5 ikke længere var bevaringsværdig på grund af begrænset resttandsubstans og med ødelagte rodforhold og tæt relation til implantatet for tanden -6.

Tryg fandt derfor, at det er overvejende sandsynligt, at der er sket en skævboring af implantat for tanden -6 den 31. maj 2016, og at tanden -5 mistes som følge heraf.

Tryg fandt dermed, at erfaren specialiststandard havde været at have isat implantatet med større afstand til tanden -5, hvorved roden på tanden -5 ikke havde været skadet. Herved havde skaden med overvejende sandsynlighed været undgået, og tanden -5 bevaret.

Patienten er derfor berettiget til erstatning for rimelige udgifter til den skadesudbedrende behandling i form af tandfjernelse og implantatbehandling af tanden -5.

Tryg fandt dog, at patienten ikke er påført en erstatningsberettigende skade som følge af behandlingen hos tandlægen i forhold til behandling af tanden -6.

Tryg fandt i den forbindelse, at implantatet -6 kan fjernes skånsomt og derved er uden behov for knogleopbygning.

Tryg fandt dermed, at selv om behandlingen muligvis ikke har opfyldt patientens forventninger til resultatet, kan implantatbehandlingen af -6 på det foreliggende grundlag laves om under samme forudsætninger som den oprindelige behandling. Det betyder, at patienten kan få omlavet implantatbehandlingen, uden at det vil have en negativ påvirkning af patientens tænder eller forringelse af tandstatus.

Tryg fandt således, at det forhold, at patienten skal have foretaget denne behandling igen, ikke i sig selv er en skade i lovens forstand.

I den forbindelse tilføjes det, at det forhold, at en behandling ikke lykkes, heller ikke udgør en skade i lovens forstand. Det samme gælder en behandling, der eventuelt er blevet dyrere end forventet.

Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter KEL som følge af behandlingen af tanden -6 hos tandlægen.

Spørgsmål om eventuel tilbagebetaling af honorar for den første behandling eller omgørelse af den tidligere udførte behandling er en sag mellem patienten og den tandlæge, der udførte behandlingen. Ved uenighed kan sagen indbringes for Styrelsen for Patientklager, eller der kan indledes civilt søgsmål mod tandlægen. Patienten skal dog være opmærksom på, at der ved klage til Styrelsen for Patientklager gælder en klagefrist på 2 år fra det tidspunkt, hvor patienten kendte eller burde kende til forholdet og 5 år fra det tidspunkt, hvor den påklagede behandling blev udført.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 18. januar 2021 med den af Tryg anførte begrundelse.

 

Nævnet finder, at implantatbehandlingen i regio -6 kan laves om under samme forudsætninger som forud for den oprindelige behandling. Det forhold, at en behandling skal laves om og eventuelt bliver dyrere, er ikke i sig selv en skade i lovens forstand.

 

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade ved tanden -5 i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1.

 

Hvis det senere måtte vise sig, at der er behov for knogleopbygning ved tanden -6, skal dokumentation herfor fremsendes til Tryg, som herefter vil vurdere, om der kan tilkendes erstatning herfor.