1195-08

Behandling: Implantologi - Implantatbehandling - lege artis
Tandskadeankenævnet har den 21. august 2009 ændret Codans afgørelse af 3. november 2008.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en 80-årig mand, der regelmæssigt havde konsulteret samme tandlæge i mere end 40 år. I forbindelse med tandlægeskift i 2003 blev der konstateret en alvorlig parodontoselidelse, der krævede omfattende behandling.

Codan traf den 20. juli 2004 afgørelse om, at der var sket en skade, der var omfattet af forsikringen, og man ville derfor betale udgifterne til genopretning af tandstatus i det omfang forsømmelig diagnostik og behandling havde medført negative konsekvenser for tænderne (på grund af paradentosen). Afgørelsen blev ikke anket. Landstandlægenævnet traf ligeledes i 2004 afgørelse, hvor tandlægen blev pålagt 1/3 medansvar for den pardontale lidelses opståen og udvikling.

I brev af 6. november 2007 til Codan anmodede patientens advokat i henhold til Codans afgørelse af 20. juli 2004 om betaling af diverse udgifter. Det drejede sig om udgifter til behandling der var foretaget og igangværende behandling hos navngiven tandlæge. Beløbet var i alt på 102.708 kr.

Codan traf den 17. december 2007 afgørelse om hvilke af behandlingsudgifterne, der kunne dækkes i henhold til afgørelsen af 20. juli 2004. Codan fandt at udgifter for behandling der allerede var foretages kunne dækkes med i alt 3.000 kr. For udgifter til udførte broer kunne intet dækkes, da behandlingerne var udført uden godkendelse fra Codan. Endelig bad Codan om at der blev indsendt et specificeret overslag på den nødvendige fremtidige behandling.

Patientens advokat ankede denne afgørelse, idet man fandt, at patienten var berettiget til af få dækket alle sine udgifter.

Tandskadeankenævnet hjemviste ved afgørelse af 3. oktober 2008 sagen til Codans fornyede vurdering af nødvendig og tilstrækkelig behandling.

Ved brev af 3. november 2008 meddelte Codan, at en fornyet vurdering gav anledning til en forhøjelse af dækningen til 3.985,- kr. Endvidere ville man godtgøre tabet af 8 tænder med 2.000,- kr. pr. stk., alternativt 5% méngodtgørelse.

Denne afgørelse blev anket af patientens advokat med samme begrundelse som tidligere.

1. instans afgørelse:

I brev af 20. juli 2004 traf Codan afgørelse om, at der var sket en skade, der var omfattet af forsikringen i henhold til Lov om Patientforsikring § 1, jf. § 3, stk. 1 og § 2, stk. 1, nr. 1. Det fremgik, at patienten regelmæssigt havde konsulteret samme tandlæge i mere end 40 år. I forbindelse med tandlægeskift i 2003 blev der konstateret en alvorlig parodontoselidelse, der krævede omfattende behandling. Da patienten herefter fik foretaget behandling for 102.708 kr. og indsendte anmodning om betaling heraf til Codan, meddelte Codan den 17. december 2007, at man alene fandt at udgifter for behandling, der allerede var foretaget kunne dækkes med i alt 3.000 kr., idet det var denne del, der skønsmæssigt vedrørte udvidet parodontosebehandling. Denne afgørelse blev anket og Tandskadeankenævnet traf afgørelse på møde den 3. oktober 2008, hvor sagen hjemvistes til Codan til fornyet behandling, idet Codan konkret måtte vurdere, om den foretagne behandling var den nødvendige og tilstrækkelige. Codan traf herefter afgørelse den 3. november 2008, hvor beløbet til erstatningsberettigende behandlinger forhøjedes til 3.985,- kr. og der tildeltes 16.000 kr. i godtgørelse for mistede tænder (8 x 2.000,- kr.). Som alternativ kunne patienten tilbydes en méngodtgørelse på 5%. Codan begrundede afgørelsen med, at man ikke erstatter mistede tænder med fast protetik, da prognosen for tandsættet er usikker.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet ændrer Codans afgørelse af 3. november 2008 som anført nedenfor.

 

Nævnet finder, at Deres klient ikke er egnet til behandling med implantater, da Deres klient har paradentose og har haft vanskeligheder med opretholdelse af tilstrækkelig god mundhygiejne.

 

Nævnet finder derfor, at der er indikation for aftagelig protetik.

 

Nævnet ændrer Codans afgørelse og tilkender skønsmæssigt 9.000 kroner til erstatning for udgifterne til en delprotese samt 5% i varigt mén som følge af at skulle benytte aftagelig protese.

 

Nævnet finder desuden, at sagen er tilstrækkeligt belyst, og at der ikke er behov for indhentelse af yderligere materiale.