1315-09

Behandling: Implantologi - Implantatbehandling - lege artis
Tandskadeankenævnet har den 19. juni 2009 stadfæstet Codans afgørelse af 19. august 2008.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en 50-årig mand, der gennem mange år og i hvert fald tilbage til 1994, har konsulteret den samme tandlæge. Da ny tandlæge opsøges, foranlediges ny tandlæge til at klage til Patientskadeforsikringen på vegne af patienten, da ny tandlæge finder adskillige skader, som denne vurderer stammer fra mangelfuldt tandlægearbejde. Særligt fremhæves tænderne +6, +5, 1+, 2+, -5 og 7-, men det nævnes, at der herudover er tvivlsomme rodbehandlinger og plastrestaureringer med dårlig tilslutning.

1. instans afgørelse:

I brev af 19. august 2008 meddelt Codan, at man havde mulighed for at dække egentlige skader og ikke allerede bestående behandlingsbehov. Codan anså dog i vid udstrækning skaderne som forårsaget af mangelfuld diagnostik og utæt kanttilslutninger, som havde betydet en forværring af tandsættet fra 1994 til nu, som ikke kunne tilskrives caries alene. På den baggrund havde Codan truffet afgørelse om ikke at dække udgifterne til opbygning af +5 og -7 samt til kronerestaurering af 7+, 6+, +5, +6, +7, 7-, 6-, -6 og -7. Overslag på nødvendig behandling herudover skulle fremsendes til godkendelse. Tabet af tænderne +1 og +6 ansås for en erstatningsberettigende skade, og udgifter til implantatbehandling ville blive dækket. Ligeledes ville implantat- og kronebehandling for 2+ blive dækket. Endelig ville Codan se positivt på yderligere rodbehandlingsbehov, som opstår og anmeldes indenfor 3 år, såfremt behandlingsbehovet kan henføres til manglende diagnostik.

 

Endvidere meddelte Codan den 31. juli 2008 den skadevoldende tandlæge, at denne ifaldt et mangelsansvar og skulle tilbagebetale 27.500,- kr. for omgørelsesudgifterne til 2+, 1+, +1, +2 og +6.

 

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse.

 

Nævnet har lagt vægt på, at røntgenbillederne utvetydigt dokumenterer, at diagnostisering og behandling i perioden fra 1994 ikke har været den bedst mulige og at dette har haft negative konsekvenser for en del tænder enten i form af øget behandlingsbehov eller ved at tænderne er mistet. Ankenævnet kan tilslutte sig Codans vurdering af omfanget af den erstatning der kan tilkendes og af den betaling af udgifter til omgørelse, som tandlægen er blevet pålagt i forbindelse med skaderne.

 

Nævnet finder på den baggrund, at der er sket en erstatningsberettigende skade i forbindelse med behandlingen i henhold til Lov om Patientforsikring § 1, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, nr. 1.