1372-09

Behandling: Implantologi - Implantatbehandling - lege artis
Tandskadeankenævnet har den 23. september 2009 stadfæstet Codans afgørelse af 24. februar 2009.

Hændelsesforløb:

: Sagen drejer sig om en nu 18-årig mand, der oplyser, at fortændernes rødder i overmunden er blevet kortere som følge af reguleringsbehandling. Patienten søger derfor om erstatning for eventuel tandtab. I januar 2005 blev det opdaget, at hjørnetand +3 stadig lå gemt i kæben og havde ved tryk forårsaget resorptioner af det meste af roden på +2 og lidt af roden på +1. +2 blev trukket ud, og der blev udført fast apparaturbehandling i perioden 3. november 2005 til 27. april 2006. Der sidder stadig en mælkehjørnetand (+03) i tandrækken pga. fejlfrembrud af +3. Regionstandplejen, Region Hovedstaden har bevilliget 1 implantat og 1 implantatkrone i regio +3, når +03 tabes. Man forventer dog, at +03 vil blive siddende i god funktion i mange år.

1. instans afgørelse:

I brev af 24. februar 2009 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til Lov om patientforsikring § 1 og § 2. Codan har i den forbindelse lagt vægt på, at behandlingen er udført i perioden 2000-2003 og dermed udført før forsikringen trådte i kraft pr. 1. januar 2004. Codan kan derfor ikke tilbyde at behandle sagen, men må henvise til den Kommunale Tandpleje.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet har på et møde den 23. september 2009 truffet følgende

Afgørelse

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 24. februar 2009, men med ændret begrundelse herfor.

Nævnet finder ligesom Codan, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til Lov om patientforsikring § 1, stk. 1, jf. § 2, stk. 1.

Nævnet finder dog, at tandreguleringen af tænderne 3, 2, 1 + 1, 3 har medført en yderligere afkortning af rødderne, men at der ikke er en aktuel skade herved. Rodresorptioner er en velkendt risiko ved reguleringsbehandling. Behandlingen har været i overensstemmelse med bedste specialiststandard på dette område. Der er derfor ikke grundlag for erstatning jf. Lov om patienten forsikring § 2, stk. 1, nr. 1 og 4.