Skip to content

1539-09

Skadetype: Nerveskade - Andre nerver
Afgørelsetype: Tålereglen – PFL § 2.1.4/KEL § 20.1.4
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Implantologi - Implantatbehandling - lege artis
Tandskadeankenævnet har den 28. april 2010 stadfæstet Codans afgørelse af 10. december 2009.

Hændelsesforløb:

: Sagen drejer sig om en nu 49-årig mand, der den 13. november 2008 fik trukket tænderne 6,5,2,1+ ud på grund af caries. I forbindelse hermed blev der anvendt bedøvelsesmidlet Xylocain. Efterfølgende klager patienten over følelsesløshed/ snurrende og sovende fornemmelse i højre side fra overlæben til næse mod højre mundvig.

Patienten søger derfor om godtgørelse for varig mén.

1. instans afgørelse:

I brev af 27. april 2009 traf Codan afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1.

Codan fandt, at behandlingen ikke har været bedst muligt under de givne omstændig-heder, da den anatomiske relation mellem tænderne 6,5,2,1+ og kindnerven er sådan, at nerven ikke bør beskadiges ved lokal bedøvelse eller tandudtrækning.

Forsikringen betaler derfor erstatning efter reglerne i Lov om erstatningsansvar.

I brev af 10. december 2009 traf Codan afgørelse om, at méngraden kan fastsættes til 5%. Codan fandt, at der foreligger væsentlige føleforstyrrelser, da den foretagne neurosensoriske undersøgelse viser en sumscore på 5 point i forhold til den raske side 15 point. Der foreligger derfor et objektivt grundlag for at anse denne betingelse for at være opfyldt.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 10. december 2009, dog således, at grundlaget for ret til erstatning ikke er § 20, stk. 1, nr. 1 i Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, men samme bestemmelses nr. 4, idet nævnet ikke finder grundlag for at antage, at behandlingen ikke blev udført bedst muligt. Dette har dog ingen betydning for erstatningens størrelse.

 

Nævnet finder ligesom Codan, at der ikke er grundlag for at fravige Arbejdsskade-styrelsens méntabel pkt. A.1.4.1., hvorefter méngraden ved væsentlige føleforstyrrelser som følge af nerveskade, som den foreliggende, vurderes til 5% - heller ikke når Deres subjektive gener som nævnt i Deres breve af 14. november 2009 og 9. februar 2010 tages i betragtning.

 

Nævnet tiltræder derfor Codans afgørelse om, at méngraden kan fastsættes til 5%.