1725-10

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 69-årig kvinde, der har konsulteret den samme tandlæge for undersøgelse og behandling siden 1963. Det fremgår af det foreliggende røntgen og journalmateriale, at der med regelmæssige intervaller er foretaget undersøgelse og tandrensning, men der er ikke optaget oversigtsrøntgenbilleder med systematiske intervaller, da alene er optaget 3 røntgenbilleder i perioden 1963 til 2009. Der er desuden ikke foretaget med regelmæssige intervaller dybdemåling af tandkødslommerne med henblik på diagnostik og rettidig behandling af tab af tandbærende støttevæv. I forbindelse med tandlægeskift i september 2009 blev der foretaget måling af tandkødslommer, hvor det fremgår, at 10 af patientens 27 tænder havde fordybede tandkødslommer på 5 mm eller derover. Ligeledes viser røntgen fra den 29. september 2009, at flere kindtænder var med tab af tandbærende knogle. Der blev diagnosticeret et behov for udvidet parodontal behandling med grundig tandrodsrensning, hvilket blev udført i perioden september – oktober 2009. Den 20. oktober 2009 blev det konstateret, at der ikke var pus eller blødning fra tandkødslommerne efter gennemført parodontal behandling.

Patienten søger om erstatning for den skadesudbredende behandling, så tænderne sidder fast og uden infektioner. Desuden godtgørelse for varigt mén i form af løse tænder.

1. instans afgørelse:

I brev af 2. juli 2010 traf Codan afgørelse om, at de modtagne regninger for allerede udført behandling vedrørende blandt andet tandrodsrensning og udvidet parodontal-behandling kan godkendes. Det fremsendte behandlingsoverslag vedrørende brobehand-ling kan ikke godkendes, da tænderne 6,5+ tidligere manglende og da tanden +4 vurderes at kunne bevares med regenerativ behandling.

Codan bemærkede i øvrigt, at der alene ydes erstatning til den skadesudbedrende behandling i forbindelse med genopretning af tandstatus, såfremt denne er en følge af den forsømmelige diagnostik og manglende behandling af parodontosen. Endvidere ydes der ikke erstatning til de fremtidige udgifter til vedligeholdelse af parodontosebehandling, da disse udgifter er en følge af grundlidelsen parodontose og ikke den påførte skade.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 2. juli 2010 med den af Codan anførte begrundelse.

Nævnet finder ligesom Codan, at det er overvejende sandsynligt, at tanden +4 kan bevares med regenerativ parodontalbehandling. Der er derfor ikke grundlag for at

fremstille en bro fra +3 til +6, hvorfor der ikke kan ydes erstatning hertil. Såfremt tanden mistes inden for en periode på 5 år, kan forholdet genanmeldes med henblik på en fornyet vurdering heraf.

Nævnet finder endvidere, at der ikke kan ydes erstatning til en bro 7+ til 3+, da tanden 6+ i forvejen manglede. Forsikringen kan alene erstatte udgifter til udbedring af skaden og ikke til udgifter, som patienten skulle have afholdt under alle omstændigheder.

Nævnet tiltræder således Codans afgørelse, om at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til Lov om patientforsikring§ 1, stk. 1, jf. § 3, stk. 1 og§ 2, stk. 1, nr. 1. Desuden tiltrædes erstatningens størrelse og omfang.