1782-10

Skadetype:
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Implantologi - Implantatbehandling - lege artis
Tandskadeankenævnet har på et møde den 25. marts 2011 stadfæstet Codans afgørelse af 9. november 2010.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 44-årig kvinde, der den 16. december 1991 fik behandlet tanden 5+ med en tyggefladefyldning. Den 17. september 1993 henvendte patienten sig på grund af smerter ved +5. Tanden var øm for lette slag, mest på inderste tyggeknude. Røntgen beskrives med intet abnormt, og tilstanden skulle observeres. Den 26. januar 1994 var der atter smerter, og røntgen viser, at eksisterende rodfyldning ikke når rodspidsen og revision af rodfyldningen blev indledt. Der blev konstateret pusflod, og tanden blev ladt åben. Den 7. februar 1994 havde patienten meget tandpine ved 5+, og rodkanalen blev udrenset yderligere. Desuden blev der ordineret antibioticum. Der blev foretaget yderligere udrensning af rodkanalen den 8. februar, 14. februar og en gang mere i februar 1994, der i hele perioden havde været åben. Den 23. februar 1994 blev tanden rodfyldt med samtidig rodresektion, hvor rodfyldningen blev beskrevet som tæt. Ved suturfjernelse i marts 1994 blev der konstateret hævelse og let ømhed, og i august 1994 blev der lavet en fyldning på tyggefladen. Den 24. juli 1997 klagede patienten over ømhed 5+ og røntgen beskrives med intet abnormt. Ved konsultationer den 16. marts og den 6. april 2001 blev der noteret smerter ved 6,5-. Der fandtes ingen objektiv årsag til smerterne, og der blev pålagt fluorlak. Senere i april 2001 blev det noteret, at der stadig var smerter fra højre side af underkæben, nu også 4-. Desuden blev det noteret, at patienten var meget stresset, og at immunforsvaret var lavt. Der blev talt kost og meridianer, og patienten ønskede akupunktur, hvorfor tandbehandling skulle vente. Den 17. januar 2002 gik det fint med tænderne, men der var konstateret gigt med konsekvens for arbejdet. Den 19. februar 2008 var tanden 5+ knækket, og der blev taget røntgen, som viste en lille opklaring på rodspidsen. Patienten blev informeret herom, og der blev aftalt behandling med rodskrue og plastfyldning. Samtidig blev der lagt plast som midlertidig fyldning. I juni 2008 var der smerter i tanden 6+, og der blev indledt rodbehandling samt ordineret penicillin. Rodbehandlingen fortsættes gennem flere behandlingsseancer, og patienten blev henvist til videre behandling af 6-. Den 15. august 2008 blev tanden 6- fjernet, og i januar 2009 blev tanden 5+ tilboret til opbygning og krone. Opbygningen blev cementeret i marts 2009, mens kronen blev cementeret i april 2009. Patienten skiftede herefter tandlæge, der den 24. november 2009 konstaterede, at patienten havde symptomer fra tanden 5+, og at røntgen viste opklaring på rodspidsen, der medførte, at en ny operation var nødvendig. Der blev derfor foretaget rodspids-amputation 5+ med retrograd rodfyldning den 4. december 2009. Herefter er tanden 5+ symptomfri ifølge patienten.

Patienten søger nu om erstatning og godtgørelse som følge af den udførte behandling. Patienten mener, at hendes generelle gigtlidelse og kroniske bindevævssygdom er initieret eller forværret af tilstedeværelsen af ubehandlet rodspidsbetændelse på 5+.

1. instans afgørelse:

I brev af 9. november 2010 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.

Codan fandt på baggrund af det foreliggende materiale, at der ikke med overvejende sandsynlighed er fremlagt bevis for, at der har været en langvarig ubehandlet tandrodsbetændelse. Selv om dette har været tilfældet, finder Codan ikke, at der med overvejende sandsynlighed er årsagssammenhæng mellem den af tandlægen udførte behandling og patientens bindevævssygdom.

Codan fandt dermed ikke, at der er sket en erstatningsberettigende skade som følge af den udførte behandling, og forsikringen kan derfor ikke yde erstatning i henhold til gældende lovgivning.

 

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 9. november 2010 med den af Codan anførte begrundelse.

 

 

Nævnet finder, at bedst mulig behandling havde tilsagt, at man havde rodbehandlet tanden 5+ ved konstatering af rodspidsbetændelsen i 2008. Dette er imidlertid ikke med overvejende sandsynligt årsagen til, at De udviklede en bindevævssygdom. Det forhold, at De eventuelt ikke var blevet informeret om betændelsen i tandroden, kan ikke tillægges vægt i vurderingen af, om der foreligger en skade i lovens forstand.

 

 

Nævnet tiltræder således Codans afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.