1799-10

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 43-årig kvinde, der fik behandlet tanden -7 med en plastfyldning den 7. januar 2009. Ved undersøgelse den 24. april 2009 var tanden kulde varme følsom, hvorfor fyldningen blev skiftet til et andet, midlertidigt, men for tandnerven beroligende materiale. Den 3. juni 2009 blev der fremstillet en ny permanent fyldning uden beregning. Ved undersøgelse den 17. november 2009 blev det besluttet at kontrollere tanden jævnligt, da der var en mørk misfarvning centralt. Den 11. juni 2010 blev der foretaget kontrol af tanden, som ikke fandtes ok. Fyldningen blev derfor fjernet den 17. september 2010, og der blev konstateret akut caries under fyldningen. Tanden blev derfor renexcaveret og i forbindelse hermed skete der en gennemboring til nerve-kamret.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til rodbehandling af tanden -7.

1. instans afgørelse:

I brev af 21. oktober 2010 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.

Codan fandt, at uanset om der var hul under patientens nye fyldning eller ej, var fyldningerne i tanden så tæt på nerven, at en gennemboring til nervekamret har været uundgåeligt, og dermed er rodbehandlingsbehovet en realitet. Hvis hullet under fyldningen bevirkede, at renboringen gik igennem til nervekamret, var dette også blevet resultatet allerede i september 2009, hvor fyldning nr. 2 blev lavet. Codan fandt således, at det ikke var overvejende sandsynligt, at et hul udvikler sig eksplosivt under en fyld-ning, som den 24. september 2009 så upåklageligt ud til at være i orden, men tæt på nerven. Hullet må i givet fald have involveret nerven allerede i 2009, hvor patienten også havde forbigående symptomer, og en rodbehandling er således allerede her sat i vente-position, som det også blev varslet. Der er således tale om et udskudt behandlingsbehov.

Codan fandt endvidere, at rodbehandlingen kan udføres på samme præmisser nu som tidligere, og der er ikke sket en skade i henhold til gældende lovgivning.

Hvorvidt behandlingen har opfyldt forventningerne om holdbarhed og funktionsperiode, er alene et spørgsmål mellem tandlæge og patient.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 21. oktober 2010 med den af Codan anførte begrundelse.

Nævnet finder ligesom Codan, at røntgenbillede af 24. april 2009 viser tanden -7 med en stor fyldning på den fremadvendende flade, og at der under fyldningen anes caries til nerven. Det findes derfor overvejende sandsynligt, at der allerede var caries til nerven ved behandlingen den 7. januar 2009 og dermed behov for rodbehandling allerede ved den oprindelige behandling af tanden. Derved er der tale om udskudt behandling, som ikke er omfattet af forsikringen.

Nævnet tiltræder således Codans afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.