1880-11

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 52-årig kvinde, der gentagne gange havde tabt kronen på tanden -5, som derfor blev recementeret henholdsvis den 13. juli 2008, den 12. april 2009 og den 10. oktober 2010 hos Tandlægevagten. Tanden -5 skulle derfor udbores til en stift den 10. oktober 2010 for at forankre den svækkede krone. I for-bindelse med denne behandling blev der skævboret i tanden, og tandroden blev gennem-brudt. Ved kontrol hos anden tandlæge den 13. oktober 2010 havde patienten smerter, og der blev derfor taget røntgen, som indikerede parietal perforation.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til den skadesudbedrende behandling, udgifterne til portoomkostningerne samt erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.

1. instans afgørelse:

I brev af 11. februar 2011 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1.

Codan fandt, at der var sket en skævboring men sket en skade, da tanden på røntgen fra den 13. oktober 2010 ses med en beskeden mængde resttandsubstans delvist i niveau med knoglen. Tanden var allerede inden udboringen til stift en usikker tand.

Codan fandt derfor, at på grund af den manglende mængde tandsubstans ville det ikke have været muligt at fremstille en ny krone på resttandsubstansen, da det ikke ville være muligt at etablere det for fastholdelsen og stabiliteten nødvendige ringgreb. Tanden var således med overvejende sandsynlighed udtrækningsmoden allerede inden stiftudboring-en.

Codan fandt endvidere, at der nu skal fremstilles en implantatbåret krone regio -5, og at dette er den behandling, som allerede den 10. oktober 2010 var indiceret.  Denne behandling kan ske på samme betingelser nu som tidligere.

Codan fandt således, at der ikke er sket en forringelse af patientens tandstatus som følge af den udførte behandling, og der kan derfor ikke ydes erstatning i henhold til loven.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 11. februar 2011 med den af Codan anførte begrundelse.

Nævnet finder ligesom Codan, at røntgenbillede af 13. oktober 2010 viser, at tanden -5 allerede ved stiftudboringen havde en beskeden mængde resttandsubstans og dermed var svækket i en sådan grad, at den ikke var bevaringsværdig. Nævnet finder derfor, at tabet af tanden -5 har årsag i tandens grundlidelse og ikke den udførte behandling herunder den parietale perforation. Det forhold, at De eventuelt ikke er blevet informeret om tandens tilstand, og at tandlægen ville have udført en kronebehandling, medfører ikke i sig selv, at der foreligger en skade i lovens forstand. Det afgørende er, at tanden i realiteten var ubehandlelig, og at gennembrydningen af roden derfor ikke har bevirket nogen forskel i tandens status.

Nævnet tiltræder således Codans afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1.