1929-11

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 66-årig mand, der den 28. februar 2002 fik anbefalet kroner på tænderne 7,6-6,7. Tanden 7- blev derfor kronebehandlet i den 23. september 2002. Den 26. februar 2008 blev tanden 7- rodbehandlet, og i den forbindelse blev den tidligere krone genanvendt. Den 3. marts 2008 er der journaliseret ”ny krone 7-”. Den 4. oktober 2008 var kronen tabt på grund af ringe retention, hvorfor der samme dag blev isat to rodstifter. Der blev desuden fremstillet en plastopbygning og kronen blev genanvendt på 7-. I forbindelse med udboringen til stift skete der en skævboring i tandens forreste rod, således at tandens rod blev gennembrudt. Af journalnotat af 19. maj 2009 fremgår det, at patienten angiveligt har udtrykt skepsis over for behandlingerne i almindelighed, hvortil tandlægen skulle have oplyst, at mange års lappeløsninger nu har ført til behov for mere permanente behandlinger, hvilket patienten formentlig har taget ansvaret for. Det blev i den forbindelse anbefalet at foretage kronebehandling af tænderne +5 og 6-6,7. Patienten skiftede tandlæge i december 2010, som konstateret parietal perforation på tanden 7- jf. røntgenbillede af 27. december 2010. Der blev derfor planlagt fjernelse af tanden 7- samt fremstilling af en 3-leddet bro med tænderne 8,6- som bropiller.

Patienten søger nu om erstatning for udgiften til denne behandling.

1. instans afgørelse:

I brev af 30. marts 2011 traf Codan afgørelse om, at der er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1.

Codan fandt, at behandlingen med skævboringen ikke har været bedst mulig under de givne omstændigheder, og der kan derfor ydes erstatning i henhold til de gældende regler.

Codan fandt, at tanden 7- burde have været røntgenfotograferet inden kronefremstil-lingen til kontrol af stiftudboringen i overensstemmelse med almindeligt anerkendte faglige regler. Desuden burde stiftudboringen have fulgt retningen af rodkanalen og respekteret tandens anatomi.

Forsikringen kan derfor som udgangspunkt dække udgifterne til den skadesudbedrende behandling med erstatning af 7- med en 3-leddet bro. Imidlertid skulle patienten under alle omstændigheder have ofret en fornyet kronebehandling af tanden 7-, som i forvejen var planlagt og således må anses for udskydelse af oprindeligt behov som følge af grundlidelsen. Der skal derfor ske fradrag for de udgifter, som patienten har sparet til den udskudte behandling, i alt 6.302 kr.

Desuden ses tænderne 8,6- at have haft et forudbestående behov for kronebehandling i mange år, hvorfor en erstatning af 7- med en 3-leddet bro synes logisk og rigtigt, da den samtidig opfylder disse tænders udskudte behandlingsbehov med krone. Der foretages derfor på den baggrund fradrag for kronebehandlingerne af 8,6- med i alt 12.604 kr.

Det samlede fradrag udgør herefter 18.906 kr., hvorefter erstatningen udgør 2.933,17 kr.

Derudover er patienten ikke berettiget til yderligere godtgørelse.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet ændrer Codans afgørelse af 30. marts 2011, som anført nedenfor.

Nævnet finder ikke, at røntgenbillede af 19. oktober 2009 viser, at tanden 8- havde et forudbestående behov for kronebehandling. Der skal derfor ikke foretages fradrag for kronebehandling af denne tand.

Nævnet finder ligesom Codan, at røntgenbillede af 19. oktober 2009 viser, at tænderne 7,6- havde behov for kronebehandling forud for den oprindelige behandling, hvis tænderne skulle bevares på længere sigt. Der skal derfor foretages fradrag for kronebehand-ling af disse to tænder, da patientforsikringen kun dækker udgifter, der er en følge af skaden og derfor ikke udgifter, der skulle være afholdt under alle omstændigheder. Desuden tiltrædes fradraget størrelse på 6.302 kr. pr. krone, i alt 12.604 kr. Erstatningen udgør således herefter 9.295,17 kr.