2062-11

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 56-årig kvinde, der den 15. marts 2004 fik rodbehandlet tanden 4+. I 2006 blev rodbehandlingen omgjort på grund af betændelse og den 24. april 2006 blev der indsat rodstift og tanden blev opbygget i plast. Den 3. januar 2007 blev der taget røntgen af tanden 4+, og det blev noteret i journalen, at der var fin heling om tandens rodspids. Den 15. februar 2007 blev tanden restaureret med en porcelænskrone, men den 26. oktober 2009 var stift og krone løsnet fra tandstubben. Der blev derfor fremstillet en ny stiftforankret opbygning i plast, og kronen blev genpåsat uden garanti. Der er derfor nu behov for en ny kronerestaurering.

Patienten søger derfor om erstatning for udgifterne til en ny krone.

1. instans afgørelse:

I brev af 2. september 2011 traf Codan afgørelse om, at der ikke var sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. 20, stk. 1, nr. 1.

Codan fandt, at behandlingen med krone på tanden 4+ muligvis ikke har opfyldt forventningerne til en længere holdbarhedsperiode og/eller været i overensstemmelse med fagligt anerkendte principper, men behandlingen kan på det foreliggende grundlag omgøres under samme forudsætninger som den oprindelige behandling.

Der er således tale om omgørelse af allerede udført behandling, og da omgørelse ikke er en skade i lovens forstand, kan der ikke ydes erstatning til denne del.

Omgørelse af allerede udført behandling er et mellemværende mellem patienten og den tandlæge, der udførte behandlingen. Ved uenighed kan der indgives klage til Regions-tandlægenævnet eller indledes civilt søgsmål mod tandlægen.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Nævnet finder ligesom Codan, at kronebehandling af tanden 4+ kan omgøres på samme betingelser som forud for behandlingen. Omgørelse er – som oplyst af Codan – ikke omfattet af forsikringen. Det forhold, at kronebehandlingen eventuelt ikke har været udført bedst muligt, er ikke i sig selv en skade i lovens forstand.

Nævnet tiltræder derfor Codans afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.

For så vidt angår spørgsmålet om eventuel tilbagebetaling af honorar skal nævnet henvise til Codans afgørelse samt vedlagte brochure ”Hvis noget går galt – klager over tandbehandling”. Det bemærkes, at der ikke gælder noget krav om, at en eventuel omgørelse af behandlingen skal udføres af den tandlæge, hvis arbejde skal omgøres. Mellemværendet med denne tandlæge består således i patientens mulighed for at kræve det betalte honorar tilbagebetalt.