1928-11

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 59-årig kvinde, der har konsulteret samme tandlæge i perioden 1984 til oktober 1992. I perioden 1992 til 1998 konsulterede patienten en anden tandlæge på grund af en flytning, men i marts 1998 vendte patienten tilbage til tandlægen. Hos den omhandlende tandlæge er der med regelmæssige intervaller foretaget undersøgelse og tandrensning samt taget røntgenbilleder. Den 9. december 2009 skiftede patienten tandlæge og der blev i den forbindelse foretaget måling af tandkødslommerne. Her blev det konstateret, at 15 ud af 21 tænder havde fordybede tandkødslommer på 5 mm eller derover. Diagnose parodontitis marginalis adulta progressive rapida blev derfor stillet. Tænderne -1,2 skal derfor trækkes ud og erstattet med en implantatbåret bro. Desuden er det planlagt, at der i overkæben skal laves en fuldkæbebro på tænderne 6,4,3+3,5,6 samt at 6+6 skal hemisektioneres. Der er desuden diagnosticeret et behov for udvidet og kirurgisk parodontal behandling med grundig tandrodsrensning. Der er derfor blevet gennemført parodontalbehandling i perioden februar til juni 2010, som har medført gode marginale forhold som tegn på godt respons på den gennemførte behandling jf. journalnotat af 9. september 2010. Den 20. september 2010 er tænderne -1,2 journaliseret med sunde tandkødslommer.

Patienten søger nu om erstatning for den manglende behandlings følger jf. Landstandlægenævnets kendelse.

OBS: Patienten har i Regionstandlægenævnet fået sin klage over mangelfuld parodontal-behandling kendt beføjet, dog skønnes der ikke at være sket en forværring af de fleste resttænder. Dog skønnes tænderne -1,2 at være skadet uopretteligt af den manglende diagnosticering og behandling. Kendelsen er senere blev stadfæstet af Landstandlæge-nævnet.

1. instans afgørelse:

I brev af 3. marts 2011 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1.

Codan fandt, at tandlægens journalføring er summarisk ført. Der er indført få notater omkring diagnoser, måling af tandkødslommerne og behandlingsmæssige overvejelser. I perioden frem til december 2009 er der ikke med systematiske intervaller foretaget dybdemåling af tandkødslommerne med henblik på diagnostik og rettidig behandling af tab af tandbærende støttevæv. Der er dog foretaget pochemåling i skema i august 2003.

Codan vurderede på baggrund af de kliniske fund, røntgen samt Regionstandlæge-nævnets kendelse, at patienten ikke i overmunden har haft et større tab af tandbærende knogle end hvis en behandling havde været foretaget tidligere.

Codan vurderede det derfor, at det er overvejende sandsynligt, at det tab af tandbærende knogle, som patienten har haft og den aktuelle tandstatus i overmunden er i overens-stemmelse med, hvad man kan forvente, når en person har grundlidelsen parodontose i den form, som patienten har. Der er dermed ikke sket en skade i lovens forstand.

Codan fandt, at den planlagte brobehandling i overmunden kan ske nu på samme præ-misser som tidligere, og der er hermed heller ikke sket en skade i denne sammenhæng.

Codan fandt endvidere, at tabet af fortænder i undermunden er en logisk følge af lokalanatomiske forhold, grundlidelse parodontose og patientens rygning og dermed med overvejende sandsynlighed ikke en konsekvens af mangelfuld diagnostisk og behandling af parodontose fra tandlægens side. Der er således med overvejende sandsynlighed ingen skade sket med undermundsfortænderne i lovens forstand.

Codan fandt desuden, at det vil være utilrådeligt at behandle patienten med implantater og en behandling med en aftagelig proteser er derfor sædvanligvis den foretrukne behandlingsløsning. Denne behandling er mulig nu på samme præmisser som tidligere, og der er hermed ikke sket en skade i forsikringsmæssig sammenhæng.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Nævnet finder ligesom Codan, at det er overvejende sandsynligt, at den aktuelle tand-status i overmunden er en følge af Deres grundlidelse i form af aggressiv paradentose og ikke den udførte parodontalbehandling eller mangel på samme. Dermed foreligger der ikke en skade i lovens forstand, og den planlagte brobehandling i overmunden kan nu ske på samme præmisser som tidligere.

Nævnet finder endvidere, at det er overvejende sandsynligt, at tabet af fortænder i under-munden er en følge af Deres grundlidelse paradentose og Deres rygning og ikke en følge af mangelfuld diagnostik og behandling af paradentose fra tandlægens side. Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at det fremgår af journalnotat af 7. januar 2003, at tand-lægen konstaterede begyndende løsning af tænderne, men at De ikke ønskede behand-ling af pocher. Det fremgår endvidere, at tandlægen informerede Dem om konsekvens-erne af manglende behandling af paradentosen. Nævnet må derfor lægge til grund, at Deres fravalg af nødvendig behandling skete på et tilstrækkeligt informeret grundlag.

Nævnet tiltræder således Codans afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om patientforsikring § 1, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, nr. 1.