1987-11

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 40-årig mand, der fik fjernet alle tænder i overkæben og underkæben i fuld narkose den 28. oktober 2010. Den 2. november 2010 blev der fjernet en knoglesplint regio 6+, som sad meget overfladisk i slimhinden hos egen tandlæge. Den 9. december 2010 blev der konstateret betændelsesvæv regio 6+, og røntgen viste intet abnormt. Betændelsesvævet blev fjernet, men den 21. december 2010 blev der på ny konstateret dannelse af betændelsesvæv regio 6+.  Den 20. januar 2011 var der smerter i regio 6+, og der kunne igen ses betændelsesvæv. Røntgen viste, at der var forbindelse til kæbehulen, som skal lukkes kirurgisk.

Patienten søger nu om erstatning om den udførte behandling samt de efterfølgende behandlinger. Desuden har patienten været syg som følge af skaden i to dage.

1. instans afgørelse:

I brev af 10. maj 2011 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1.

Codan fandt, at der forelå ubetinget indikation for at fjerne tanden 6+.

Codan fandt endvidere, at rødderne på tanden 6+ på tidspunktet for fjernelsen af tanden havde en så tæt relation til kæbehulen, at det ikke var muligt at undgå, at der opstod kommunikation mellem mundhulen og kæbehulen.

Codan fandt desuden, at bunden af kæbehulen var så tæt beliggende på tandens rod-komplex, at der med overvejende sandsynlighed ikke har været knogledække mellem rødderne og kæbehulens slimhinde, men direkte kontakt mellem disse.

Codan fandt derfor, at det var uundgåeligt, at slimhinden i kæbehulen kompromitteredes/ perforerede, da tanden blev fjernet.

Codan fandt, at behandlingen med overvejende sandsynlighed og vurderet ud fra sagens akter, er udført bedst muligt.

Codan fandt desuden, at tålereglen ikke kan finde anvendelse, da der skal tages hensyn til skadens alvor set i forhold til alvoren af den sygdom, som behandlingen blev givet imod og til skadens sjældenhed. Komplikationen med kommunikation mellem mundhule og kæbehule er ikke sjælden ved en tand med de anatomiske forhold mellem tandens rodkompleks og kæbehule.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 10. maj 2011 med den af Codan anførte begrundelse.

Nævnet finder ligesom Codan, at der var indikation for udtrækning af tanden 6+, og at udtrækningen er udført bedst mulig under de givne omstændigheder. Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at rødderne på tanden 6+ på tidspunktet for fjernelsen af tanden havde en så tæt relation til kæbehulen, at det ikke var muligt at undgå, at der opstod kommunikation mellem mundhulen og kæbehulen. Endvidere var det uundgåe-ligt, at slimhinden i kæbehulen kompromitteredes/ perforerede, da tanden blev fjernet, idet bunden af kæbehulen var så tæt beliggende på tandens rod-komplex, at der med overvejende sandsynlighed ikke har været knogledække mellem rødderne og kæbehulens slimhinde, men direkte kontakt mellem disse.

Nævnet finder det ikke overvejende sandsynligt, at skaden kunne være undgået ved, at tanden 6+ var blevet fjernet på en anden måde

Nævnet finder det ligeledes ikke overvejende sandsynligt, at tidligere diagnosticering ville have medført en andet forløb end det faktiske forløb.

Nævnet finder endvidere, at komplikationen kommunikation mellem mundhule og kæbehule ikke er tilstrækkelig sjælden ved en tand med de nævnte anatomiske forhold mellem tandens rodkompleks og kæbehule, ligesom den heller ikke er tilstrækkelig alvorlig set i forhold til den lidelse, patienten blev behandlet for. Betingelserne for ret til erstatning efter Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 20, stk. 1, nr. 4, er derfor ikke opfyldt.

Nævnet tiltræder således Codans afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang indenfor sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1, 3 og 4.