2267-12

Beskrivelse:

Nerveskade efter tandbehandling. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 61-årig kvinde, der den 1. februar 2012 skulle have behandlet tanden -5 med en fyldning på grund af caries. I den forbindelse blev der anvendt Dentocain-adrenalin som lokal bedøvelsesmiddel ved behandlingens påbegyndelse. Patienten havde den 30. januar 2012 oplyst, at hun ikke tålte adrenalin. Ifølge journalen den 6. februar 2012 opstod der efterfølgende en ændret føleevne svarende til følenervens udbredelse (n.mentalis sin) i venstre side af underkæben.

Patienten ønsker nu erstatning for sine gener efter behandlingen.

1. instans afgørelse:

I brev af 2. maj 2012 traf Codan afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 4.

Codan fandt, at den udførte behandling, herunder i forbindelse med bedøvelsen, er udført bedst muligt under de givne omstændigheder. Ved vurderingen heraf er der lagt vægt på, at der ikke foreligger oplysninger, der kan godtgøre, at behandlingen ikke skulle være bedst muligt under de givne omstændigheder.

Codan fandt tilsvarende, at der ikke er tale om en skade som følge af en apparaturfejl eller at en alternativ behandlingsmetode kunne være anvendt.

Codan fandt derimod, at det er overvejende sandsynligt, at der i forbindelse med lokalbedøvelsen er sket en påvirkning af underlæbens følenerve, således at der efter behandlingen var en ændret føleevne svarende til nervens udbredelsesområde i tænder, tandkød og læbe. Skaden skyldes enten en lokal påvirkning af nerven i forbindelse med anlæggelse af lokalbedøvelsen eller det lokalbedøvende middels påvirkning af nerven i forbindelse med bedøvelsen.

Codan fandt i den forbindelse, at generne i form af ændret føleevne svarende til følenervens udbredelse i venstre side af underkæben efter lokalbedøvelsen forekommer i mindre end 2% af behandlingerne. Skaden vurderes ligeledes at være alvorlig i forhold til såvel den udførte behandling som den forudbestående lidelse. Dermed er såvel kravet om alvor som kravet om sjældenhed opfyldt, og komplikationen i form af ændret føleevne svarende til følenervens udbredelse i venstre side af underkæben ligger ud over, hvad patienten med rimelighed må tåle i forbindelse med den udførte tandbehandling.

Codan fandt derfor, at patienten skulle indkaldes til en nerveundersøgelse, før der kan tages endelig stilling til godtgørelse for varigt mén.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Nævnet finder, at det ikke er i overensstemmelse med bedste specialiststandard at anvende bedøvelsesmiddel med adrenalin i Deres tilfælde, hvor De havde frabedt Dem anvendelsen heraf.

Nævnet finder dog ikke, at der er dokumentation for, at der i forbindelse med Deres sygdom er en særlig risiko for nerveskader ved anvendelse af bedøvelsesmiddel med adrenalin. Derfor finder nævnet ikke, at det er overvejende sandsynligt, at dette er årsagen til den indtrufne skade, og der kan derfor ikke ske anerkendelse efter lovens § 20, stk. 1, nr. 1.

Nævnet tiltræder derfor Codans afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 4. Det bemærkes i den forbindelse, at det er uden betydning for erstatningens størrelse, om skaden anerkendes efter den ene eller den anden bestemmelse.