Skip to content

2318-12

Skadetype: Varia - Tab af komponenter
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Tandbevarende behandling - Bro

Beskrivelse:

Brobehandling. TSAN stadfæstede Codans afgørelse.

Brobehandling. TSAN stadfæstede Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 58-årig kvinde, der opsøgte tandlægen som ny tandlæge i april 2010, hvor det blev aftalt, at der skulle fremstilles en bro på tænderne 7,5,3-. Patienten manglede tanden 6- og tanden 4- var udtrækningsmoden på grund af fuldstændig tab af tandbærende knogle. Den 4. maj 2010 fik patienten trukket tanden 4- ud, og den 14. juli 2010 blev tanden 5- renboret og bygget op med plast. Det blev i den forbindelse noteret, at tanden reagerede med normal følesans. Den 11. august 2010 fik patienten cementeret en fem-leddet metal-keramik bro på tænderne 7,5,3-. På grund af kuldefølsomhed fik patienten den 20. december 2011 behandlet tanden 3- med fluor-pensling. Den 11. januar 2012 henvendte patienten sig med smerter fra tandområdet 4,3-. Der blev taget røntgen af tænderne 7,5,3-, som tandlægen fandt uden sygelige forandringer. Tanden 3- blev behandlet med fluorpensling på grund af begyndende hul. Den 18. januar 2012 fik patienten ordineret penicillin telefonisk, fordi hun stadig havde ondt og skulle på rejse. Den 17. februar 2019 oplyste patientens mand telefonisk, at patienten ikke havde smerter men følte, at der var noget forkert ved broen. Patienten skiftede tandlæge den 9. februar 2012, som konstaterede, at der var spalter på alle tre bropiller mellem restaurering og tand, og patienten blev anbefalet at klage til tandlægen, da broen er under 1 år gammel.

1. instans afgørelse:

I brev af 24. august 2012 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.

Codan fandt, at behandlingen med bro muligvis ikke har opfyldt forventningerne til en længere holdbarhedsperiode og/ eller været i overensstemmelse med fagligt anerkendte principper, men behandlingen kan på det foreliggende grundlag omgøres under samme forudsætninger som den oprindelige behandling.

Der er således tale om omgørelse af allerede udført behandling, og da omgørelse ikke er en skade i lovens forstand, kan der ikke ydes erstatning til denne del. Omgørelse af allerede udført behandling er et mellemværende mellem patienten og den tandlæge, der udførte behandlingen. Ved uenighed kan der indgives klage til Regionstandlægenævnet eller indledes civilt søgsmål.

Codan fandt endvidere, at røntgen af alle tre bropiller 7,5,3- fra før brobehandlingen viser, at disse tænder allerede på broens fremstillingstidspunkt har en destruktion og dermed svækkelse, som nødvendiggør, at tænderne skal rodbehandles og stiftopbygges. I den sammenhæng betragtes rodbehandling og eventuel stiftopbygning derfor som en behandling, som er udskudt, idet behandlingen kan foregå på samme præmisser nu som i 2010. Udførelse af udskudt behandling er ikke en erstatningsberettigende skade i lovens forstand, og der kan derfor ikke ydes erstatning hertil.

Codan fandt dermed, at der ikke er sket en forringelse af patientens tandstatus som følge af den udførte behandling og dermed en erstatningsberettigende skade. Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Nævnet finder ligesom Codan, at brobehandlingen regio 7- - 3- kan omgøres på samme betingelser som forud for den oprindelige brobehandling. Omgørelse er – som oplyst af Codan – ikke omfattet af forsikringen. Det forhold, at brobehandlingen eventuelt ikke har været udført bedst muligt, er ikke i sig selv en skade i lovens forstand.

Nævnet finder endvidere, at røntgenbilleder viser, at bropillerne 7,5,3- allerede før den udførte brobehandling var svækket i en sådan grad, at rodbehandling og stiftopbygning var nødvendig. Disse behandlinger svarer således til det oprindelige behandlingsbehov, og det forhold, at disse behandlinger ikke blev udført oprindeligt, har derfor ikke ændret behandlingsbehovet. Der er således alene tale om udskudt behandling.

Nævnet tiltræder således Codans afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.

 

 

For så vidt angår spørgsmålet om eventuel tilbagebetaling af honorar for brobehandlingen skal nævnet henvise til Codans afgørelse samt vedlagte brochure ”Hvis noget går galt – klager over tandbehandling”.