Skip to content

2510-13

Skadetype: Bidfunktionsgener
Afgørelsetype: Specialistmålestokken - PFL § 2.1.1/KEL§ 20.1.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelsen ændret
Behandling: Andet - Tandregulering

Beskrivelse:

Tandreguleringsbehandling med efterfølgende tab af tand og forværret overbid. Erstatningens størrelse og omfang. TSAN ændrede Codans afgørelse.

Tandreguleringsbehandling med efterfølgende tab af tand og forværret overbid. Erstatningens størrelse og omfang. TSAN ændrede Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 23-årig kvinde, der den 14. november 2007 fik tilbudt tandregulering af tænderne i underkæbens front. Den 22. januar 2008 blev tanden -1 derfor fjernet, og efterfølgende blev der påsat fast apparatur i underkæben. Behandlingen blev afsluttet den 21. august 2008, hvor der blev fastsat stabiliseringstråd (3-3 retentionstråd) i underkæben. Denne tråd blev fjernet den 21. januar 2010. I august 2012 henvendte patienten sig til anden tandlæge med henblik på fornyet tandregulering.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til den skadesudbedrende behandling samt for mistet tand.

1. instans afgørelse:

I brev af 25. juni 2013 traf Codan afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1.

Codan fandt, at skaden i form af tabet af tanden -1 og forværret overbid med overvejende sandsynlighed er en følge af tandreguleringsbehandlingen.

Codan fandt i den forbindelse, at bedst mulig behandling havde indebåret bevarelse af fortanden -1 i underkæben og tandregulering ved hjælp af fast apparatur i både over- og underkæben. Behandlingen har dermed ikke været bedst mulig under de givne omstændigheder.

Codan fandt videre, at det fremsendte behandlingsoverslag på 48.065 kr. ikke kan godkendes, da prisen ligger over niveau i forhold til prisen for tilsvarende behandling hos en specialtandlæge. Patienten er derfor berettiget til erstatning for tandregulering til maksimalt 35.000 kr. Patienten er desuden ikke berettiget til erstatning for udgifter til konsultationshonorar, da denne udgift ifølge praksis antages at være indeholdt i prisen og dermed udgiften til selve behandlingen.

Codan fandt endvidere, at patienten ikke er berettiget til godtgørelse for svie og smerte, da reguleringsbehandlingen ikke afviger i forhold til andre reguleringsbehandlinger for så vidt angår behandlingsseancer, forløb og kontrolbesøg.

Codan fandt desuden, at patienten ikke var blevet påført et varigt mén på 5% eller derover som følge af skaden. I den forbindelse var der lagt vægt på, at der er tale om tab af én lille fortand, og at patienten vil få retableret et tilstrækkeligt tandsæt ved ny tandreguleringsbehandling.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet ændrer Codans afgørelse af 25. juni 2013, som anført nedenfor. 

Nævnet finder, at der i henhold til praksis kan tilkendes en godtgørelse på 2.500 kr. for tabet af tanden -1. I den forbindelse bemærkes det, at der ikke tilkendes en godtgørelse for tab af tænderne 8+ og +8, da de ikke har en funktion og da de fjernes som en del af behandlingsplanen.

Nævnet finder i øvrigt ligesom Codan, at det fremsendte behandlingsoverslag på 48.065 kr. ikke kan godkendes, da prisen ligger over niveau i forhold til prisen for tilsvarende behandling hos en specialtandlæge.

Nævnet finder videre, at et eventuelt psykisk mén ikke med overvejende sandsynlighed er en følge af den udførte tandbehandling. Der kan derfor ikke tilkendes godtgørelse for varigt mén.

For så vidt angår godtgørelse for svie og smerte kan dette kun ydes, når betingelserne i erstatningsansvarslovens § 3 er opfyldt. Indledningsvis skal det anføres, at der ikke i det foreliggende materiale findes dokumentation for, at patienten reelt har været sygemeldt som følge af sagen. Ifølge lovens § 3 kan der i sådan tilfælde kun ydes godtgørelse i særlige tilfælde. Dette betyder, at der skal foreligge sådanne gener eller indskrænkninger i de almindelige legemsfunktioner, at det kan sidestilles med en sygelig tilstand. Oplysningerne om generne som følge af skaden opfylder ikke denne betingelse, og der kan derfor ikke ydes godtgørelse for svie og smerte.

 

I øvrigt findes det ikke overvejende sandsynligt, at udgiften til proteintilskud er en følge af den anerkendte skade. Der kan derfor ikke ydes erstatning for de afholdte udgifter hertil.