2626-14

Beskrivelse:

Parietal perforation i forbindelse med udboring til stift med efterfølgende infektion til følge. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 41-årig kvinde, der den 21. februar 2003 fik isat to rodstifter i tanden +6. Tanden blev efterfølgende opbygget med plast, og en MK-krone blev cementeret den 27. marts 2003. I december 2003 blev kronen omlavet efter porcelænsbrud. Ifølge journalen fra den 8. september 2004 var der fødenedbidning mellem tænderne +5 og +6, og patienten blev anbefalet en ny fyldning i bagfladen af tanden +5. Den 23. oktober 2011 blev fyldningen i den bagudvendende flade af tanden +5 skiftet for at løse problemet med fødenedbidning mellem tænderne +5 og +6. Ifølge journalen fra den 28. januar 2012 oplyste patienten, at der siden kronen på tanden +6 var blevet lavet havde været problemer med fødenedbidning mellem tænderne +5 og +6. Samme dag blev der konstateret et hul på kindsiden af den yderste, forreste rod, hvori der var en rodstift. Hullet blev forseglet med en plastfyldning i forbindelse med et mindre kirurgisk indgreb. Den 9. februar 2013 blev der konstateret fin heling af området.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til den kirurgiske behandling af hullet i roden samt udgiften til plastfyldningen i tanden +5.

1. instans afgørelse:

I brev af 8. oktober 2013 traf Codan afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om patientforsikring § 1, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, nr. 1.

Codan fandt, at skaden i form af betændelse i siden af knoglen på tanden +6 med overvejende sandsynlighed er en følge af den udførte behandling den 21. februar 2004.

I den forbindelse fandt Codan, at bedst mulig behandling havde indebåret, at udboringen til stift i rodkanalen var blevet understøttes af en røntgenfotografering, hvorved det havde været muligt at kontrollere, at stiftudboringen fulgte retningen af rodkanalen og respekterede tandens anatomi.

Codan fandt videre, at bedst mulig behandling havde indebåret, at der ved fremstillingen af restaureringen var blevet etableret en kontakt mellem tænderne, som udelukkede, at mad kunne kile sig fast i tandmellemrummet. Kontaktforholdet skulle være kontrolleret med et tyndt stykke tandtråd, som havde skullet kunne føres ned imellem tænderne med mærkbar modstand. Herved undgås, at der sker fødenedpresning, der kan forårsage betændelse i tandkødet og tab af tandbærende knogle.

Patienten er derfor berettiget til erstatning for rimelige udgifter i forbindelse med den skadesudbedrende behandling af betændelse i siden af knoglen på tanden +6 i form af lukning af perforation i roden ved et kirurgisk indgreb.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 8. oktober 2013.

Tandlægen har i sin ankemeddelelse henvist til nogle forhold, som Codans konsulent har kommenteret.

Konsulentens bemærkninger, som efter det foreliggende ikke er kommet til tandlægens kundskab, vedlægges denne afgørelse.

Tandskadeankenævnet kan i det hele henholde sig til konsulentens bemærkninger.

For så vidt angår Codans afgørelse, hvorefter der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om patientforsikring § 1, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, nr. 1, tiltræder nævnet Codans afgørelse.