Skip to content

2544-13

Skadetype: Skade på rod - Knækket stift
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Tandbevarende behandling - Opbygning

Beskrivelse:

Behandling med stiftopbygning samt bro og efterfølgende knækket stift og tab af tand. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Behandling med stiftopbygning samt bro og efterfølgende knækket stift og tab af tand. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 68-årig mand, der den 13. juni 2013 fik rodbehandlet tanden 1+. Den 30. juli 2004 noteres det i journalen, at en bro fra 1995 på tænderne 1+ og +2 er løsnet på tanden 1+. Patienten blev informeret om risikoen for, at roden ville flække på tanden +2 ved fjernelse af broen, hvilket patienten accepterede, da han ikke ønskede en ny bro. Den 13. august 2004 var broen blevet recementeret en gang mere og igen løs. Det blev noteret, at der på tanden +2 var knækket et stykke af op ad roden på ydersiden. Af denne årsag kunne broankrets kant ikke føres ned på tandsubstans, og patienten blev informeret om en mulig synlig guldkant. Den 13. august 2004 blev der foretaget udboring og aftryk til støbte opbygninger tilpasset den gamle bro på tænderne 1+ og +2. De støbte opbygninger blev indcementeret den 10. september 2004 og herpå broen. Patienten blev informeret om kraftige forbehold med hensyn til broens holdbar-hed, og blev anbefalet at bruge en refleksfrigørende bideskinne. Den 5. oktober 2004 blev der fremstillet en ny bideskinne. Den 4. april 2013 var broen på tænderne 1+2 løsnet, og broen kunne tages ud. Det blev konstateret, at der var sket brud af inderfladen af tanden +2 og af stiften i roden på tanden +2. Ifølge tandlægen var broankrets kant placeret på opbygningen, hvilket vurderes til at være årsagen til, at der var sket brud af stift og tand, da restaureringen ikke har haft ringgreb om tanden. Der planlægges fjernelse af tanden +2, forny stiftopbygning og krone på tanden 1+ samt rekonstruktion af tænderne +1 og +2 med implantatbårne kroner.

Patienten søger derfor nu om erstatning for udgifterne til den skadesudbedrende behandling.

1. instans afgørelse:

I brev af 8. oktober 2013 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om patientforsikring § 1, stk. 1. 

Codan fandt ud fra de kliniske fotos, at faglige principper for fremstilling af en restaurering på en rodbehandlet tand med en svækkelse som patientens tand +2 i 2004 er overholdt. Det er ikke isoleret stiften i roden på tanden +2, som i de ni år har klaret belastningen på broen, men også den støbte opbygnings greb om roden. Ellers ville stiften sandsynligvis have været knækket før.

Codan fandt videre, at konstruktionen af broen med en synlig metalkant muligvis har haft en æstetisk konsekvens, men ingen styrkemæssig forringelse. Patienten har i 2004 fået foretaget en faglig forsvarlig forlængelse af den gamle bro’s funktionstid, og det var på dette tidspunkt allerede mulighed for at få foretaget den planlagte behandling med implantatbårne kroner.

Codan fandt, at tandens +2 mistes som følge af grundlidelse i form af tænderskæren, bruxisme og slidtage.

Codan fandt derfor på baggrund af de foreliggende oplysninger, at behandlingen vedrørende implantatbårne kroner kan udføres under samme forudsætninger som tidligere i 2004. Udførelse af udskudt behandling er ikke en erstatningsberettigende skade i lovens forstand, og patienten er derfor ikke berettiget til erstatning.

 

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 8. oktober 2013 med den af Codan anførte begrundelse.

Nævnet finder, at behandlingen i 2004 er udført bedst muligt under de givne omstændigheder.

Nævnet finder endvidere, at tandens +2 mistes som følge af grundlidelse i form af tænderskæren, bruxisme og slitage og ikke som følge af et mangelfuldt ringgreb, da broen fra 2004 holdt i 9 år.

Nævnet finder derfor, at den behandling, der nu skal udføres, er en følge af det slid, der er opstået under de sidste ni års brug, og endvidere en følge af det traume, der skete tilbage i 2004. En holdbarhed på 9 år er under de givne omstændigheder ikke usædvanlig kort tid.

Nævnet tiltræder således Codans afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om patientforsikring § 1, stk. 1.