2514-13

Beskrivelse:

Forsinket diagnostik og behandling af caries. Erstatningens omfang. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 37-årig kvinde, der regelmæssigt har gået til undersøgelse i perioden 1997 og frem til 2001. I perioden fra 2001 til 2006 mødte patienten ikke regelmæssigt til undersøgelse. Den 24. oktober 2006 blev der indledt rodbehandling af tanden 6-, og den 20. november 2006 blev tanden rodfyldt og kronen blev genopbygget med en fyldning i plast. Den 9. januar 2007 udeblev patienten ifølge journalen fra en aftale. Den 11. januar 2008 blev der konstateret dyb caries i tænderne 5- og -6. Der blev derfor indledt rodbehandling af tanden 5- den 1. februar 2008. I den forbindelse opstod der smerter, og der blev derfor indledt behandling med omgørelse af rodbehandlingen i tanden 6-. Den 25. februar 2009 blev der konstateret henfald af knogle mellem tænderne 6- og 5-. Ifølge journalen var den 19. marts 2008 var tænderne 6- og 5- blev rodfyldt og bygget op med plast. Den 12. juni 2009 blev der igen konstateret henfald af knoglen, hvorfor patienten blev henvist til specialist. Specialisten foretog herefter oprensning og kontroller heraf frem til den 21. december 2011. Den 18. oktober 2011 blev det konstateret, at tanden 5- var med en fraktur, hvorfor der blev anbefalet restaurering af tanden med opbygning og krone. Den 19. december 2011 blev der indledt rodbehandling af tanden 7-, som efterfølgende blev rodfyldt den 1. marts 2012. Ved undersøgelsen den 8. marts 2012 blev der ikke konstateret behandlingskrævende tilstande. Den 18. april 2012 blev der indledt rodbehandling af tanden -5, som blev rodfyldt den 10. maj 2012. Den 30. maj 2012 blev der indledt omgørelse af rodbehandlingen af tanden -5 på grund af vedvarende smerter. Patienten skiftede herefter tandlæge, hvor der blev registreret caries i tænderne -4,5,6,7 og behov for udtagning af visdomstanden -8. Der blev herefter indledt revision af rodbehandlingen i tanden -5 og -6. Patienten skiftes herefter igen tandlæge, hvor der den 13. august 2012 blev registreret caries i tænderne 7,6+4,5,6,7 og -7,8. Desuden fremstod tænderne -5,6 med frakturer. Den 15. august 2012 henviste en specialtandlæge patienten til sygehus for nærmere udredning og behandling af mulig knoglebetændelse i højre underkæbe. Der blev derfor på sygehuset den 22. oktober 2012 foretaget udtagning af visdomstanden 8- samt kirurgisk rodbehandling af tænderne 7,6,5- på grund af diagnosen rodspidsbetændelse. 

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til den tandbehandling, der nu skal udføres samt godtgørelse for sine smerter som følge heraf.

1. instans afgørelse:

I brev af 27. juni 2013 traf Codan afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 21, stk. 1 og § 20, stk. 1, nr. 1.

Codan fandt, at bedst mulig behandling havde indebåret, at der systematisk var optaget røntgen til tidlig diagnostik af caries samt udført en forebyggende behandling med motivation og instruktion i hjemmetandpleje i perioden fra 2008 til 2010. Herefter kunne tænderne 7,6+6,7 og 7-5,7 med overvejende sandsynlighed være behandlet med almindelig fyldningsbehandling, og behovet for rodbehandling/ kronerestaureringer være undgået.

Codan fandt således, at den manglende diagnostik og behandling af grundlidelsen caries i perioden fra 2008 og fremefter med overvejende sandsynlighed har medført dybere cariesangreb og dermed behov for rodbehandling af tanden 7- samt eventuelt også behov for rodbehandling af tænderne 7,6+6,7 og -7.

Codan fandt videre, at rodfyldningerne udført i forbindelse med rodbehandling af tænderne 7,6,5- ikke er ført til rodspidserne. Desuden vurderes rodfyldningerne at være utætte og ikke homogene. Dette har med overvejende sandsynlighed medført et behov for kirurgisk rodbehandling af disse tænder.

Codan fandt desuden, at behovet for almindelig rodbehandling af tænderne 6,5-6 skyldes grundlidelsen caries samt det forhold, at patienten ikke regelmæssigt i perioden fra 2001 til 2008 har fået undersøgt og behandlet tænderne.

Codan fandt, at for så vidt angår behandling med almindelige fyldninger i tænderne +4,5 og -4 kan dette udføres under samme forudsætninger nu som tidligere. Det konstaterede behandlingsbehov skyldes dermed ikke den forsinkede diagnostik og behandling, men har alene årsag i den nødvendige behandling af grundlidelsen caries.

Codan fandt endvidere, at en visdomstand ikke har nogen funktionel eller kosmetisk betydning, og grundlidelsen caries behandles derfor oftest med udtrækning. Behandlingen i forbindelse med fjernelse af tanden -8 skulle derfor have været udført under alle omstændigheder som følge af den nødvendige behandling af grundlidelsen caries.

Codan traf herefter afgørelse om hvilke regninger, der kan godkendes og hvilke der ikke kan. Desuden blev behandlingsoverslag vedrørende kronebehandling af tænderne 7,6,5- alene godkendt for så vidt angår kronebehandling af tanden 7-. Behandlingsoverslag vedrørende kronebehandling af tænderne -5,6,7 og 7,6+6,7 blev godkendt, dog kan der ikke ydes erstatning vedrørende tanden -6, hvorfor denne udgift er fratrukket.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 27. juni 2013 med den af Codan anførte begrundelse.

Nævnet finder, at røntgenbillede af 11. januar 2008 viser, at tanden -6 allerede på daværende tidspunkt var en svækket tand som følge af grundlidelsen caries og ikke den udførte tandbehandling eller mangel på samme. Der kan derfor ikke tilkendes erstatning for udgifterne til behandling af denne tand.

Nævnet tiltræder således i det hele erstatningens størrelse og omfang, som fastsat af Codan.