2903-14

Beskrivelse:

Caries og efterfølgende behov for kronebehandling. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en 68-årig mand, der igennem mange år har konsulteret den behandlende tandlæge. I den forbindelse er der blevet foretaget undersøgelse og tandrensning med 6-8 måneders intervaller samt behandling af huller med fyldninger og rodbehandlinger. I 1983 blev tænderne 5+5 restaureret med fyldninger. Ifølge journalen blev tanden 7+ restaureret med fyldning den 21. december 1983. I november 1984 blev tanden 6- rodbehandlet i tre kanaler. Den 5. september 1988 blev tænderne +4 og +7 behandlet med plastfyldninger. I juli 1991 blev der isat to fiksationsskruer i tanden 5+ samt lavet en fyldning. I november 1993 blev der lavet en fyldning i tanden +6. I december 1993 blev tanden +3 behandlet med en plastfyldning. I juni 1994 blev der isat to fiksationsskruer i tanden 6- samt lavet en ny fyldning. I september 1994 var tanden 6+ knækket og blev restaureret med fyldning. I marts 1995 blev tanden 6+ igen restaureret med en fyldning. Desuden blev tanden 4+ rodfyldt i to kanaler ligesom tanden 5- blev rodfyldt og behandlet med en fyldning. I februar 1996 blev tanden 7- behandlet med en fyldning. I marts 1996 blev der isat en fiksationsskrue i tanden +5 samt lavet en ny fyldning. Desuden blev tanden -6 behandlet med en fyldning. I maj 1997 blev patienten henvist for kirurgisk rodbehandling af tanden 4+, og der blev lavet en ny fyldning i tanden +5. I januar 1998 blev der lavet en fyldning i tanden -4. I februar 1998 blev der igen lavet en fyldning i tanden -4, som tillige blev aflastet. Desuden noteres det, at patienten havde tænderskæren. I marts 1998 blev tanden -6 rodbehandlet. I oktober 1998 blev tanden 8- behandlet med en fyldning. I februar 1999 var tanden 6- flækket og blev derfor trukket ud. I februar 2000 blev der lavet en ny fyldning i tænderne +4,5 og -6,8. I januar 2001 blev der lavet en ny fyldning i tanden 7-. I marts 2001 blev der igen lavet ny fyldning i tænderne +4 og +7. I november 2003 blev tanden 7- rodfyldt i tre kanaler. I marts 2004 blev tanden -5 rodbehandlet. I april 2004 blev tænderne 7+ og 5+ på ny restaureret med fyldning. I oktober 2004 blev der lavet en ny fyldning i tanden +6. I marts 2005 blev der på ny lavet en fyldning i tanden +4, og det blev konstateret, at inderfladerne på tænderne +5 og -5 var knækket. I november 2007 blev det konstateret, at inderfladen på tanden -7 var knækket. Den 23. juni 2011 skiftede patienten tandlæge, som konstaterede mange ubehandlede huller og mangelfulde fyldninger. Det blev i den forbindelse noteret, at mange tænder skulle have været behandlet med kroner for mange år siden. Ifølge journalen anbefalede tandlægen patienten at få lagt en behandlingsplan, hvor de svækkede tænder skulle behandles med kroner og ikke bevaringsværdige tænder erstattes med broer. Det blev noteret, at patienten ikke ønskede dette, men at få lappet det allermest nødvendige, herunder knækkede tænder. Tandlægen informerede om, at en sådan behandling var uholdbar og på eget ansvar. Der blev herefter taget sammenbids-røntgen, og tandlægen journaliserede i den forbindelse huller i tænderne 6+,5+,+5,+6 samt fæstetab. Patienten fik efterfølgende behandlet tænderne 6+4,-6 og tænderne 8,7- med fyldninger, fortænder med plastfyldninger og tanden -8 blev trukket ud den 4. september 2012. Den 15. maj 2012 noterede tandlægen i journalen, at patienten havde besluttet sig for at klage over mangelfuld tandbehandling af den behandlede tandlæge. Den 28. oktober 2013 blev det noteret, at klagen kunne kendes beføjet. Tandlægen planlagde herefter fjernelse af tænderne +5,6 og -6, rodbehandling af tænderne 6,5++4 og 5-, kronebehandling af tænderne 7,6,5+ og 7,5-, behandling med bro til rekonstruktion af tænderne +5,6 og -6 med bro fra tanden +6 til tanden +7 og fra tanden -5 til tanden -7. Desuden skulle tænderne 3,2,1+1,2,3 behandles med plastfyldninger.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til genopretning af det dårlige tandarbejde, som han har fået udført.

1. instans afgørelse:

I brev af 30. juni/ 14. oktober 2014 traf Codan afgørelse om, at der er sket en erstat-ningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 21, stk. 1 og § 20, stk. 1, nr. 1.

Codan fandt, at skaden i form af tab af tænderne +5,6 og -6,8 er omfattet af loven.

Codan fandt, at behovet for rodbehandling af tænderne 6,5+3,4 er opstået som følge af den forsinkede diagnostisk og behandling. Bedst mulig behandling havde indebåret, at de behandlingskrævende huller i tænderne var diagnosticeret og renboret, så snart det var muligt, og at tænderne samtidig var blevet restaureret.

Codan fandt i den forbindelse, at bedst mulig behandling af tænderne 6,5+3,4 ville have indebåret, at hullerne i disse tænder var blevet renboret, og den nødvendige kronebehandling var blevet gennemført. Der er derfor ikke foretaget rettidig diagnostik eller terapeutiske tiltag i overensstemmelse med den bedst mulige behandling under de givne omstændigheder.

Codan fandt videre, at rodbehandlingen af tanden 5- kan omgøres under samme forud-sætninger som den oprindelige behandling. Der er således tale om omgørelse af allerede udført behandling, og da omgørelse ikke er en skade i lovens forstand, kan der ikke ydes erstatning til denne del jf. KEL § 19, stk. 1. Omgørelse af allerede udført behandling er et mellemværende mellem patienten og den tandlæge, der udførte behandlingen. Ved uenig-hed kan der indgives klage til Regionstandlægenævnet eller indledes civilt søgsmål mod tandlægen.

Codan fandt desuden, at behandlingen vedrørende plastfyldninger på fortænderne kan udføres under samme forudsætninger som tidligere. Hvad angår kronebehandlingen af tænderne 7,6,5+3,4,5,6,7 og 7,5-5,6,7 vurderes behandlingsbehovet at have været til-stede igennem mange år. Behandlingerne kan, bortset fra rodbehandlingen af tænderne 6,5+3,4 samt stiftopbygning af disse tænder, gennemføres på samme præmisser nu som tidligere. Udførelse af udskudt behandling er ikke en erstatningsberettigende skade i lovens forstand, og der kan ikke ydes erstatning hertil.

Codan fandt herefter, at patienten er berettiget til erstatning for udgifterne i forbindelse med fjernelse af tænderne +5,6 og -6, rodbehandling af tanden 6+, rodbehandling og opbygning af tanden 5+, rodbehandling af tænderne +3 og +4 samt rekonstruktion ved brobehandling af tænderne +5,6 og tanden -6.

Codan fandt, at det fremsendte behandlingsoverslag herfor kan delvist godkendes, hvilket der redegøres nærmere for. Erstatningen til den skadesudbedrende behandling udgør herefter 24.549,58 kr. Desuden fandt Codan, at patienten er berettiget til en kompensation på 2.500 kr. for tab af tanden -8.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelser af 30. juni og 14. oktober 2014 med de af Codan anførte begrundelser.

Nævnet finder ligesom Codan, at røntgen dokumenterer, at tænderne 7,6,5+3,4,5,6,7 og 7,5-5,6,7 igennem mange år har skullet været behandlet med kroner som følge af grund-lidelsen caries. Det forhold, at behandlingerne ikke er blevet udført tidligere, udgør ikke i sig selv en skade, da der alene er tale om udskudt behandling. Der kan derfor ikke tilkendes erstatning for udgifterne hertil.

Nævnet tiltræder derfor Codans afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 21, stk. 1 og § 20, stk. 1, nr. 1. Desuden tiltrædes erstatningens størrelse og omfang.