3037-15

Beskrivelse:

Forsinket diagnostik og behandling af caries. Behov for ny kronebehandling. Omgørelse. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 48-årig kvinde, der har konsulteret tandlægen i perioden fra september 2001 og frem til den 17. december 2013. Den 14. april 2010 blev tanden +6 beslebet til krone, og den 23. april 2010 blev kronen cementeret på tanden +6. Den 5. oktober 2010 blev der konstateret caries i tanden -6, hvorfor den blev behandlet med en plastfyldning. Den 31. oktober 2011 blev det taget bite-wings, og det blev noteret i journalen, at røntgen skulle ses. Den 7. maj 2012 blev tanden -6 beslebet til krone, som blev cementeret den 22. maj 2012. Den 1. juni blev tanden 6- beslebet til krone, og kronen blev cementeret den 15. juni 2012. Den 15. marts 2013 blev det igen taget bite-wings. Efterfølgende skiftede patienten tandlæge, som diagnosticerede dyb caries i tænderne +4 og +5 med risiko for, at tænderne skal rodbehandles og efterfølgende kronebehandles.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til behandling af tænderne +4,+5,+6,6- og -6.

1. instans afgørelse:

I brev af 22. januar 2015 traf Codan afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 21, stk. 1 og § 20, stk. 1, nr. 1.

Codan fandt, at skaden i form af behov for rod- og kronebehandling af tænderne +4 og +5 med overvejende sandsynlighed er som følge af manglende rettidig diagnosticering af behandlingskrævende tilstande i tænderne +4 og +5.
I den forbindelse har Codan lagt vægt på, at der ved undersøgelsen den 31. oktober 2011 ikke blev diagnosticeret caries i tænderne +4 og +5, men oversigtsrøntgen fra samme dag viser, at der er caries med nær relation til tændernes nervekamre. Der er igen taget oversigtsrøntgen den 15. marts 2013, og her anføres der heller ikke diagnostiske eller terapeutiske overvejelser, og tænderne behandles ikke.

Codan fandt derfor, at bedst mulig behandling tilsiger, at et behandlingskrævende hul i en tand findes og renbores, så snart det er muligt. Herved sikres, at en tands behand-lingsbehov holdes på lavest mulige niveau. Bedst mulig behandling af tænderne +4 og +5 havde dermed indebåret en rettidig iværksat behandling ,som med overvejende sand-synlighed ville have betydet, at tænderne +4 og +5 kunne være renboret og efter renboring kunne der være fremstillet nye plastiske fyldninger uden et behov for rodbehandling af disse. Behandlingen har dermed ikke været i overensstemmelse med den bedst mulige behandling under de givne omstændigheder.

Codan fandt videre, at tænderne +6, 6- og -6 er blevet forsynet med kroner på korrekt faglig indikation.

Codan fandt, at oversigtsrøntgen fra den 31. oktober 2011 viser tanden -6 med omfattende caries i tandens bagudvendende flade. Cariesangrebet havde en nær relation til tandens nervekammer. Kronen på tanden -6 blev fremstillet uden, at tanden er blevet rodbehandlet.

Codan fandt videre, at kronebehandlingerne på tænderne +6, 6- og -6 kan omgøres under samme forudsætninger som den oprindelige behandling. Der er således tale om omgørelse af allerede udført behandling, og da omgørelse ikke er en skade i lovens forstand, kan der ikke ydes erstatning til denne del jf. KEL § 19, stk. 1. Omgørelse af allerede udført behandling er et mellemværende mellem patienten og den tandlæge, der udførte behandlingen. Ved uenighed kan der indgives klage til Regionstandlægenævnet eller indledes civilt søgsmål mod tandlægen.

Det er endvidere Codans vurdering, at såfremt der måtte opstå behov for rodbehandling af tanden -6, er årsagen det omfattende cariesangreb udviklet i perioden 2009 til 2011 og ikke den fremstillede krone. Rodbehandlingen af tanden -6 kan ske under samme forud-sætninger som tidligere. Udførelse af udskudt behandling er ikke en erstatningsberettig-ende skade i lovens forstand, da behandlingsbehovet skyldes grundlidelsen caries, der medfører et eventuelt behov for rodbehandling af tanden -6.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 22. januar 2015 med den af Codan anførte begrundelse.

Nævnet finder, at kronebehandlingen af tænderne +6 og 6-6 kan laves om under samme forudsætninger som forud for de oprindelige kronebehandlinger. Det forhold, at en behandling skal laves om, er ikke en skade i lovens forstand.

Nævnet finder videre, at det forhold, at tanden +6 efterfølgende har måttet rodbehandles, er en følge af grundlidelsen caries og den heraf følgende svækkelse og ikke den udførte kronebehandling.

Nævnet tiltræder således Codans afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade ved behandling af tænderne +4,5 i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 21, stk. 1 og § 20, stk. 1, nr. 1. Desuden tiltrædes erstatningens størrelse og omfang.