3122-15

Beskrivelse:

Mangelfuld diagnostik og behandling af parodontose. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 49-årig kvinde, der regelmæssigt har konsulteret tandlægen i perioden fra den 16. juni 1992 og frem til 24. juli 2014. Ifølge journalen fra den 8. december 1998 blev patienten instrueret i mundhygiejne. Den 21. juni 1999 blev der målt pocher samt instrueret i mundhygiejne. Den 27. juni 2000 blev der igen målt pocher, og den 21. november 2000 blev patienten anbefalet brug af tandtråd. Den 15. januar 2002 blev der igen målt pocher samt instrueret i mundhygiejne. Ifølge journalen fra den 2. juli 2002 klagede patienten over dårlig ånde, og der blev instrueret i mundhygiejne. Den 5. december 2006 og igen den 7. januar 2010 blev der målt pocher. Den 24. juni 2010 blev det noteret, at patienten stadig røg. Desuden blev der målt pocher. Den 28. februar 2011 blev der igen målt pocher, og den 30. april 2013 blev der instrueret i mundhygiejne samt målt pocher. Den 24. april 2014 blev der atter målt pocher. I september 2014 skiftede patienten tandlæge, hvor patienten var til undersøgelse den første gang den 27. oktober 2014. I den forbindelse blev patienten informeret om, at hun lider af parodontose, og der blev målt pocher på mere end 3 mm på flere tænder. Patienten blev informeret om rygningens negative indflydelse på parodontosen og blev anbefalet rygestop. Den 19. november 2014 blev der indledt parodontosebehandling af tandsættet. Patienten blev informeret om sygdommens årsag og behandling, ligesom patienten igen blev informeret om rygningens skadelige virkning. Der blev desuden konstateret parodontose på tænderne 6,5,4,3,2,1+1,2,6 samt 6,5,4,3,2,1-1,2,3,4,5,6, mens der blev konstateret udtalt parodontose på tænderne 7+,3,4,5,7 samt 7-7. Der blev foretaget parodontosebehandling med dybdegående parodontosebehandling, og patienten blev instrueret i mundhygiejne. Den 19. januar 2015 var patienten til kontrol efter parodontosebehandlingen, og der blev konstateret bedring af pocherne. Ifølge journalen var der dog stadig flere tænder med udtalt parodontose.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til parodontosebehandling.

1. instans afgørelse:

I brev af 5. august 2015 traf Codan afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om patientforsikring § 1, stk. 1, jf. § 3, stk. 1 og § 2, stk. 1, nr. 1.

Codan fandt, at patientens tandsæt er angrebet af en langsom udviklende parodontoselidelse, hvilket er dokumenteret på røntgenoptagelser taget den 21. november 2000, hvor der første gang på røntgen ses tab af knogle, sammenlignet med de sidst optagne røntgenbilleder fra den 24. juni 2014.

Codan fandt, at der i perioden er foretaget dybdemåling af tandkødslommerne med systematiske intervaller. Målingen af pocherne har dog ikke haft konsekvenser, idet der ikke ses journaliseret tilstrækkelige notater omkring diagnoser eller behandlingsmæssige overvejelser.

Codan fandt videre, at der ikke er journaliseret oplysninger om, at patienten som følge af kost-, eller drikkeuvaner, medicinindtagelse, generelle sygdomme eller andet skulle være særligt disponeret for udvikling af parodontose. Der er bortset fra et enkelt notat den 24. juni 2010 ikke indført notater om patientens eventulle tobaksforbrug og anbefaling af rygestop. Der er ved de udførte behandlinger gennem årene ikke journaliseret forbehold eller anbefalet andre behandlinger end de udførte. Sluttelig er der ingen dokumentation for, at patienten har udvist nedsat samarbejdsvilje, afslået anbefalede behandlinger eller vist manglende evne eller ulyst til at bevare tænderne.

Codan fandt herefter, at måling af tandkødslommerne fra ny tandlæge viser et varieret og enkelte steder omfattende tab af tandbærende knogle omkring tænderne.

Codan fandt derfor, at den manglende diagnose og efterfølgende behandling af parodontosen er grund til, at patienten nu har tab af tandbærende knogle.

Codan fandt i den forbindelse, at bedst mulig behandling havde indebåret, at der gennem årene var foretaget en evaluering af røntgenoptagelser og pochemål, og at denne evaluering havde udmøntet sig i en relevant parodontosebehandling i form af patientens erkendelse af sygdommen, instruktion i og kontrol af mundhygiejne samt tandrensning, udvidet parodontalbehandling og tandrodsrensning. Hermed findes det overvejende sandsynligt, at sygdommen ikke havde udviklet sig til et større tab af knoglefæste på flere tænder. Der er dermed ikke foretaget rettidig diagnostik eller terapeutiske tiltag i overensstemmelse med den bedst mulige behandling under de givne omstændigheder.

Patienten er derfor berettiget til erstatning for udgifterne i forbindelse med en udvidet parodontosebehandling med tilhørende tandrodsrensninger.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 5. august 2015 med den af Codan anførte begrundelse.

Nævnet finder, at der er tale om en langsomt fremadskridende parodontose, der sædvanligvis ville respondere positivt på den rette behandling. Dette betyder, at hvis der var blevet iværksat rettidig og korrekt behandling, ville patienten med overvejende sandsynlighed have undgået skader, herunder have undgået et moderat knogletab. Behandlingen har således ikke været bedst muligt under de givne omstændigheder, idet der ikke ses at være gennemført en overordnet planlægningsplan vedrørende paradentosen og korrekt behandling af de foretagne registreringer.

Nævnet tiltræder derfor Codans afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om patientforsikring § 1, stk. 1, jf. § 3, stk. 1 og § 2, stk. 1, nr. 1.

For en god ordens skyld bemærkes det, at såvel kendelsen fra Regionstandlægenævnet som Landstandlægenævnet samt besigtigelsesrapporten er indgået i sagsbehandlingen.