3012-15

Beskrivelse:

Parietal perforation og beslibning med tab af tand til følge. TSAN ændrede Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 49-årig kvinde, der i februar 2010 fik påbegyndt en brobehandling regio 7,6,5,4- med bropiller på tænderne 7,6,4- og mellemled ved tanden 5-. Den 5. februar 2010 blev tanden 6- udboret til stift, og der blev cementeret en stiftretineret opbygning. Den 23. marts 2010 blev tænderne 7,6,4- beslebet og der blev taget aftryk til bro, som blev cementeret den 9. april 2010. Efterfølgende havde patienten tyggeømhed i højre side og sammenbiddet blev justeret ad flere omgange. Den 5. oktober 2011 blev der påbegyndt rodbehandling af tanden 7- gennem en åbning i broankret og behandlingen blev færdiggjort den 18. oktober 2011. Den 20. oktober 2011 skiftede patienten tandlæge, da hun havde vedvarende smerter. Sammenbiddet blev i den forbindelse kontrolleret og justeret igen på tanden 7- Patienten havde fortsat smerter fra tanden 7- og den 23. april 2014 knækkede broankeret og tanden 7-, så der kun var en beskeden mængde resttandsubstans tilbage. Patienten blev derfor informeret om, at hun ville miste tanden 7-, ligesom det blev journaliseret, at tanden 6- mistes på grund af betændelse.

Patienten søger nu om erstatning for at få ordnet sine tænder, så hun kan opnå tyggefunktion og ny behandling i form af implantater.

1. instans afgørelse:

I brev af 14. oktober 2015 traf Codan afgørelse om, at der er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1.

Codan fandt, at skaden i form af tab af tænderne 7,6- med overvejende sandsynlighed er en følge af den udførte behandling med gennembrydning af roden på tanden 6- samt brobehandling, som tænderne 7,6- var en del af.

Codan fandt videre, at bedst mulig behandling havde indebåret, at der ikke var sket en skævboring i tanden 6-, hvilket under de givne omstændigheder var muligt at undgå. Desuden er broen regio 7- ikke justret bedst muligt i sammenbiddet, og dette har med overvejende sandsynlighed disponeret for, at tanden 7- måtte rodbehandles og dernæst, at broanker og bropille 7- knækkedes, således at patienten mistede tanden. Behandlingen har dermed ikke været bedst mulig under de givne omstændigheder.

Codan fandt videre, at det udførte tandlægearbejde i forbindelse med den udførte behandling af tænderne 7,6- ikke har været i overensstemmelse med almindelig god faglig standard.

I den forbindelse har Codan lagt vægt på, at røntgen fra den 23. april 2014 viser, tanden 7- med resttandsubstans i niveau med knoglen og tanden mistes. Tanden 6- kunne ses med en skævboret stift og med betændelse omkring stiftens afslutning. Desuden blev der cementeret en bro med brug af broanker, hvori der var monteret en skævboret stift, samt det forhold, at broen ikke blev fremstillet med et tilpasset sammenbid, hvilket medførte tab af broen og behov for fremstilling af en ny og anden konstruktion efter få års funktion.

Codan anfører videre, at to tandlæger fra besigtigelsessystemet ligeledes har fundet, at den udførte behandling ikke har være honorarværdig. I den forbindelse er der bl.a. lagt vægt på, at der ikke blev taget kontrolrøntgen i forbindelse med stiftudboringen. Desuden at såfremt kontrolrøntgen var blevet taget, kunne det være konstateret, at der var sket en skævboring og dermed kunne brobehandlingen være forhindret.

Den udførte behandling med bro er således ikke honorarværdig, og omgørelsesudgiften vedrørende brobehandlingen på 13.500 kr. skal refunderes ordningen.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet ændrer Codans afgørelse af 14. oktober 2015 som anført nedenfor.

Nævnet finder, at der ikke er tegn på betændelse på siden af roden svarende til stiften på tanden 6-. Der er derimod tegn på betændelse ved begge rodspidserne, hvilket ligeledes fandtes forud for revisionen af rodbehandlingen. Der er således tale om, at revisionen af rodbehandlingen ikke er lykkedes. Det forhold, at en behandling ikke lykkes, er ikke en skade i lovens forstand. Tanden 6- mistes derfor ikke som følge af den udførte behandling, hvorfor der ikke kan tilkendes erstatning for tabet af denne tand.

Nævnet finder imidlertid, at rodbehandling og flere gange beslibninger af tanden 7- har medført, at kroneankeret og tanden svækkedes og til sidst knækkede. Behandlingen af tanden 7- har derfor ikke været bedst mulig under de givne omstændigheder, og tanden samt broen mistes således som følge af den udførte behandling af tanden. Der kan derfor tilkendes erstatning for udgiften til implantat regio 7-. Behandlingsoverslag skal fremsendes til Codan med henblik på godkendelse, før behandlingen påbegyndes.

Broen, der ikke blev fremstillet med tilpasset sammenbid, skal laves om, hvilket kan ske under samme forudsætninger som forud for den oprindelige brobehandling, når der er isat implantat regio 7-.  Det forhold, at en behandling skal laves om, er ikke en skade i lovens forstand, og der kan derfor ikke ydes erstatning for de udgifter, der er forbundet med, at broen laves om.