#

3381-16

Skadetype: Manglende diagnostik - Caries
Afgørelsetype: Forsinket diagnose – PFL § 3.1/KEL §21.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelsen ændret
Behandling: Mangelfuld diagnostik - Caries

Beskrivelse:

Mangelfuld diagnostik og behandling af caries. Skadesudbedrende behandling og fradrag. TSAN ændrede Codans afgørelse.

Mangelfuld diagnostik og behandling af caries. Skadesudbedrende behandling og fradrag. TSAN ændrede Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 67-årig mand, der regelmæssigt har gået til tandeftersyn. Den 22. januar 2014 havde patienten smerter fra området +5,6, men tandlægen kunne ikke konstatere årsagen hertil. Efterfølgende skiftede patienten tandlæge, som den 12. november 2014 konstaterede caries i tanden +6 samt rodspidsbetændelse på den distale rod. Tandlægen fandt derfor, at tanden ikke kunne bevares og tanden blev trukket ud den 18. december 2014. I den forbindelse planlægges brobehandling med en tre-leddet bro fra +5 til +7.

Patienten søger nu om erstatning til den skadesudbedrende behandling.

1. instans afgørelse:

I brev af 8. august 2016 traf Codan afgørelse om, at patienten ikke er berettiget til erstatning for udgifterne i forbindelse med implantatbehandling ved regio +6.

Codan fandt, at den fremsendte ændring af behandlingsplanen ikke kan accepteres, eftersom den ikke er tilstrækkeligt velbegrundet.

Codan fandt videre, at tanden +7 ses på røntgen den 30. november 2014 med en restaurering, som er stor og med solid resttandsubstans. Af den grund kan tanden +7 godt bære en bro, fordi der er højde på stubben, som kan yde tilstrækkelig stabilitet og retention.

Codan fandt derfor, at der ikke er grundlag for at fravige broløsningen ved regio +6. Der kan derfor fremsendes en regning på 17.648 kr. i overensstemmelse med afgørelsen af 20. november 2015, når brobehandlingen ved regio +6 er udført.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Indledningsvist bemærkes, at Tandskadeankenævnet er forpligtiget til at træffe en materielt rigtig afgørelse, og nævnet kan i den forbindelse også kan ændre en tidligere upåklaget delafgørelse om erstatningsansvar, også når en sådan ankeafgørelse vil være til skade for patienten.

Tandskadeankenævnet ændrer herefter Codans afgørelser af 20. november 2015 og 8. august 2016, som anført nedenfor

Tandskadeankenævnet finder, at der ikke er indikation for implantatbehandling. Udgangspunktet er derfor, at der kan tilkendes erstatning for udgifterne til brobehandling regio +5 til +7.

Nævnet finder imidlertid, at der skal foretages fradrag for kroner på tænderne +5,6,7, da der under alle omstændigheder var behov for kroner, hvis tænderne skulle bevares på længere sigt, uanset om der var sket en erstatningsberettigende skade. Patientforsikringen dækker alene mérudgifter som følge af skaden og ikke udgifter, som patienten under alle omstændigheder skulle have afholdt for at tænderne kunne bevares på længere sigt.

Nævnet finder videre, at fradraget skal fastsættes til 5.790 kr. pr. krone, i alt 17.370 kr. Erstatningen ses herefter ikke at overstige 1.000 kr., som er minimumsgrænsen for udbetaling af erstatning.