3371-19

Beskrivelse:

Protesebehandling og efterfølgende behov for fjernelse af rod og tilpasning af protese. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 60-årig kvinde, der den 27. april 2012 fik taget aftryk til en hel underkæbeprotese. Den 7. maj 2012 blev der igen taget aftryk til en hel underkæbeprotese samt foretaget bidregistrering. Den 22. maj og 31. maj 2012 blev tandopstillingen prøvet og den 8. juni 2012 blev protesen udleveret. Den 9. august og 3. september 2012 blev der foretaget korrektioner af protesens støtteflader. Ifølge journalen fra den 10. september 2015 havde patienten fået fjernet en efterladt rod i udlandet og patienten ønskede tilbagebetaling af de tidligere udførte behandlinger. Der blev konstateret rødme og ømhed regio 5- og røntgen viste en efterladt rod.

Patienten søger nu om erstatning for sine udgifter, da det udførte arbejde ikke holdt samt godtgørelse for varigt mén.

1. instans afgørelse:

I brev af 21. september 2016 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.

Codan fandt på baggrund af materialet, herunder røntgen fra den 11. januar 2011, at der ses retineret, mesio-verteret tand regio 5- tilsyneladende uden sygelige forandringer i det omliggende væv. Vurderet på røntgen var tanden 5- fuldt knogledækket uden kommunikation til mundhulen.

Codan fandt herefter, at det var forsvarligt at lade tanden være i kæben.

Codan fandt videre, at det forhold, at tanden tre år efter installation af protesen har givet gener, skyldes det forhold, at behandlingen med protese belaster slimhinden og kæbe-knoglen og dette kan medføre, at forholdene omkring tanden ændres.

Codan fandt derfor, at behandlingen vedrørende fjernelse af tanden -5 kan udføres under samme forudsætning som tidligere. Udførelse af udskudt behandling er ikke en erstatningsberettigende skade i lovens forstand og der kan derfor ikke ydes erstatning hertil.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 21. september 2016 med den af Codan anførte begrundelse.

Nævnet finder, at behandlingen vedrørende fjernelse af resttand 5- kan ske under samme forudsætninger som forud for den oprindelige protesebehandling. Det forhold, at behandlingen ikke er blevet udført på et tidligere tidspunkt, er ikke en skade i lovens forstand.

Nævnet bemærker desuden, at enhver protese løbende skal tilpasses de forandringer af kæben, der sker med tiden. Der er her tale om aldersbetingede og fysiologiske forandringer, som medfører, at en protese efter kortere eller længere tid ikke længere passer til underlaget. Manglende løbende tilpasning af protesen er ikke i sig selv en skade i lovens forstand.

Nævnet tiltræder derfor Codans afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.