Skip to content

3477-16

Skadetype: Manglende diagnostik - Parodontose
Afgørelsetype: Forsinket diagnose – PFL § 3.1/KEL §21.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Mangelfuld diagnostik - Parodontose

Beskrivelse:

Mangelfuld diagnostik og behandling af parodontitits samt tab af tand. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Mangelfuld diagnostik og behandling af parodontitits samt tab af tand. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 60-årig kvinde, der den 21. december 2011 mistede tanden 7+ på grund af parodontose. Den 14. marts 2012 var tanden 3+ tabt på grund af parodontose. Der skulle herefter fremstilles en implantatbåret broløsning som erstatning for de manglende tænder i området 6+ til 3+. Der blev herefter foretaget en større røntgenundersøgelse med 3D-scanning den 13. april 2012 ved anden tandlæge. Den 17. april 2012 blev der indsat implantater i regio 6+ og 4+ og den 22. august 2012 blev der monteret en bro med bropillerne 6+ og 4+ samt mellemled regio 5+ og ekstensionsled regio 3+. Den 7. september 2012 blev der konstateret fordybede tandkødslommer ved tænderne 5- og 4-. Der blev derfor renset, givet laserbehandling samt instrueret i rygestop. Desuden blev der taget røntgen. Ifølge journalen fra den 27. juni 2014 var der fortsat parodontoseproblemer. Tænderne 5- og 4- var løse af 2. grad, mens tænderne 6- og -4,5 var løse af 1. grad. Der blev derfor taget røntgen samt foretaget udvidet tandrensning og tandrodsrensning på 4-. Igen den 10. december 2014 blev der renset i området ved tænderne 5- og 4-. Den 16. januar 2015 henvendte patienten sig akut med tabt bro regio 1+1,2,3,4. Der blev konstateret fraktur af 1+ samt løsning af +2. Tanden 1+ blev herefter rodbehandlet, mens tænderne +2 og +5 blev trukket ud på grund af parodontose. Broen blev herefter recementeret. Den 22. maj 2015 blev der taget røntgen. Efterfølgende skiftede patienten tandlæge, som den 10. maj 2016 konstaterede meget hård belastning af tænderne 6,5,4-. Ifølge journalen var især tanden 5- funktionelt belastet og på ny røntgen blev der konstateret tab af knogle til tandens rodspids. Desuden var tænderne 6- og 4- med udtalt knoglesvind. Den 18. maj 2016 blev der foretaget funktionel beslibning med justering af biddet og den 31. maj 2016 havde patienten ingen symptomer fra tænderne 6,5,4-.

Patienten søger nu om erstatning for tænder i undermunden, der skal laves om evt. implantatoperation. Desuden søges om godtgørelse for svie og smerte samt varigt mén og erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.

1. instans afgørelse:

I brev af 7. oktober 2016 traf Tryg afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 21, stk. 1 og § 20, stk. 1, nr. 1.

Tryg fandt, at der er sket en skade i forhold til tanden 5-, idet prognosen for tanden er usikker og den kan muligvis ikke bevares.

Tryg fandt i den forbindelse, at der den 22. august 2012 blev monteret en implantatbro svarende til tænderne 6+,5+,4+,3+. Tænderne 6-,5- og 4- ses på røntgen på samme tidspunkt med 50% tab af deres knoglestøtte. I perioden fra 2012 til 2015, hvor der skete tandlægeskift, er der sket en tiltagende forværring af tanden 5-’s tilstand, idet tanden i perioden har mistet hele sin knoglestøtte.

Tryg har lagt vægt på, at der i perioden fra 2012 til 2016 alene er udført tandrodsrensninger omkring tanden 5-. Der er ikke journaliseret diagnostiske eller terapeutiske overvejelser og der er ikke iværksat tiltag med henblik på at forebygge knoglens nedbrydning omkring tanden 5-.

Tryg fandt derfor, at behandlingen ikke har været bedst mulig og der er nu behov for større behandlingstiltag, end det havde været tilfældet, såfremt rettidig og korrekt behandling med systematisk parodontosebehandling havde fundet sted tidligere. Endelig kan det ikke udelukkes, at bidfunktionelle kontakter har forstærket den parodontale nedbrydning, men der blev heller ikke iværksat tiltag for at klarlægge, hvorvidt der kunne være en sådan sammenhæng.

Patienten er derfor berettiget til erstatning for rimelige udgifter til genopretning af tandstatus for tanden 5- i det omfang, at behandlingen kan henføres til forsømmelig diagnostik og manglende behandling.

Tryg fandt videre, at der ikke er sket en skade vedrørende tænderne 6- og 4-, da knoglestøtten omkring disse tænder må anses for at være uændret i perioden fra 2012 til 2016. Tænderne ses således på panoramarøntgen i 2016 med tegn på samme knogletab som i 2012. Der er derfor ikke sket en skade.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse 7. oktober 2016, men med en ændret begrundelse.

Nævnet finder, at tanden 5- mistes som følge af mangelfuld diagnostik og behandling af rodspidsbetændelse og ikke som følge af mangelfuld diagnostik og behandling af parodontose. Der henvises i den forbindelse til røntgen af 7. september 2012.

Nævnet finder videre, at røntgen viser, at knogleniveauet ved tænderne 6- og 4- er uændret i perioden fra 2012 til 2016. Der ses derfor ikke at være sket en skade vedrørende disse to tænder i forbindelse med den udførte tandbehandling.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade ved behandlingen af tanden 5- i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 21, stk. 1 og § 20, stk. 1, nr. 1.