3647-17

Beskrivelse:

Operativ fjernelse af visdomstand med efterfølgende nerveskade til følge. Godtgørelse for svie og smerte samt varigt mén. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 60-årig kvinde, der den 11. november 2011 fik konstateret tandkødslomme fra tanden 7- ned til visdomstanden 8-, der ikke var brudt frem. Patienten henvendte sig med hævelse ved tanden 8- den 11. januar 2013 og patienten blev henvist til operativ fjernelse af tanden hos en specialist. Tanden blev herefter fjernet operativt den 21. januar 2013, hvor tandens relation til nabostrukturerne blev belyst ved oversigtsrøntgen. I forbindelse med behandlingen blev der anvendt Xyloplyin 2% som lokalbedøvelse. Det blev desuden noteret, at tanden lå tæt på kæbenerven, og at der kunne komme forbigående føleforstyrrelser efter fjernelsen af tanden. Det blev ligeledes noteret, at kæbenerven sås uden beskadigelse efter fjernelsen af tanden. Den 22. januar 2013 oplyste patienten, at hun fortsat var bedøvet svarende til underlæben. Den 29. januar 2013 blev trådene fjernet af egen tandlæge efter den operative fjernelse af tanden. Ifølge journalen var patienten fortsat bedøvet svarende til underlæben og underkæben i højre side.

Patienten søger nu om godtgørelse for varigt mén som følge af den beskadiget nerve og ubehaget derved.

1. instans afgørelse:

I brev af 15. marts 2017 traf Tryg afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 4.

Tryg fandt, at behandlingen hos tandlægen er udført i overensstemmelse med, hvad der efter tandlægefaglig videnskab og erfaring har været det bedst mulige i den givne situation. Behandlingen har således været i overensstemmelse med erfaren specialiststandard på det pågældende område.

Tryg har i den forbindelse lagt vægt på, at der var en absolut og ufravigelig indikation for udtagning af tanden 8- og tandens relation til nabostrukturerne var belyst med oversigtsrøntgen taget den 21. januar 2013. Der er intet i journalen, der tyder på, at den operative fjernelse af tanden ikke er udført efter erfaren specialiststandard. Den indtrådte komplikation i form af nerveskade vurderes derfor at være en hændelig komplikation til et i øvrigt korrekt udført indgreb og ville også kunne indtræde for selv den erfarne specialist.

Tryg fandt herefter, at skaden i form af nerveskade er en sjælden komplikation i forbindelse med fjernelse af tanden 8-. Desuden er behandlingsskaden i form af nerveskade, som har medført nuværende gener i form af varige føleforstyrrelser svarende til kæben i højre side af underkæben relativ alvorlige set i forhold til, at patienten kun skulle have fjernet tanden 8-. I den forbindelse har Tryg lagt vægt på, at der var tale om et ukompliceret indgreb, som normalt ikke medfører sygemelding eller varige gener. Patientens nuværende gener som følge af behandlingsskaden er derfor mere omfattende, end hvad hun med rimelighed må tåle set i forhold til grundsygdommen.

Tryg fandt videre, at patientens varige mén er 5%. Efter erstatningsansvarsloven § 4 betales 8.600 kr. pr. procent mén. Erstatningen nedsættes med 1% for hvert år, patienten var ældre end 39 år, da skaden skete jf. erstatningsansvarslovens § 4, stk. 2. I patientens tilfælde bliver nedsættelsen 16%, da patienten var 55 år.

Ved vurderingen har Tryg lagt vægt på oplysningerne i den indhentede neurosensoriske erklæring, det udfyldte skema samt patientens bemærkninger. Subjektivt beskriver patienten gener i form af nedsat følesans i højre side af underlæben og hageområdet samt svarende til kindslimhinden. Der er en konstant prikkende, stikkende og sovende fornemmelse i samme område. Specielt irriterende er tørhedsfornemmelsen svarende til underlæben og der er betydelig påvirkning af livskvalitet og arbejdsliv. Objektivt er der konstateret let nedsat følesans svarende til huden på hagen og underlæben i højre side.

I øvrigt fandt Tryg, at patienten ikke var berettiget til yderligere erstatning og/eller godtgørelse.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 15. marts 2017 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder, at der ikke er grundlag for at tilkende erstatning for de afholdte helbredelsesudgifter, idet disse ikke ses at være en følge af den anerkendte skade.

Efter Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings méntabel punkt A.1.4.1. vurderes væsentlige føleforstyrrelser ved nerveskader som den foreliggende til 5-10% mén. Med udgangspunkt i den neurosensoriske undersøgelse, der viser en væsentlig følenedsættelse, er nævnet enig med Codan i, at méngraden skal fastsættes til 5%. De anførte symptomer er, selv om de er ubehagelige, ikke af en sådan karakter eller omfang, at der er grundlag for at fravige dette udgangspunkt.

For så vidt angår godtgørelse for svie og smerte kan dette kun ydes, når betingelserne i erstatningsansvarslovens § 3 er opfyldt. Det fremgår heraf, at godtgørelse i tilfælde, hvor der ikke foreligger sygemelding, kun kan ydes i særlige tilfælde. Dette betyder, at der skal foreligge sådanne gener eller indskrænkninger i de almindelige legemsfunktioner, at det kan sidestilles med en sygelig tilstand. Oplysningerne om generne som følge af nerveskaden opfylder ikke denne betingelse, og der kan derfor ikke ydes godtgørelse for svie og smerte.

I øvrig bemærkes det, at tanden 7- mistes som følge af infraktioner og ikke som følge af udtrækning af tanden 8-. Der er derfor ikke sket en skade omfattet af loven vedrørende tabet af tanden 7-.