3741-17

Skadetype: Ingen skade / afvisning
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Tandbevarende behandling - Bro

Beskrivelse:

Brobehandling og efterfølgende behov for ny behandling. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Brobehandling og efterfølgende behov for ny behandling. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 69-årig kvinde, der den 31. marts 1998 oplyste, at broen i regio +3,4 havde løsnet sig. Der blev herefter taget røntgenbillede og det blev besluttet at fremstille en ny bro. Den 28. maj 1998 blev der derfor cementeret en metalkeramisk bro regio +2,3,4,5 med tænderne +2 og +5 som bropiller. Den 21. november 2012 blev der konstateret løsning af broen på tanden +3 (+2), men broen kunne ikke fjernes, da den var fastsiddende på tanden +5. Der blev derfor indført cement under broankeret ved tanden +2 den 13. december 2012. Ifølge journalen fra den 16. december 2013 var tanden +2 knækket og broen var løs. Der blev taget røntgenbillede af tanden. Efterfølgende fik patienten trukket tanden +2 ud hos anden tandlæge, som tillige rensede i området og udleveret en delprotese.

Patienten søger nu om erstatning for følgerne efter den udførte behandling.

1. instans afgørelse:

I brev af 4. oktober 2017 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om patientforsikring § 1, stk. 1, jf. § 2, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at røntgenbillede fra 31. marts 1998 viser tab af tandbærende knoglefæste svarende til halvdelen af rodens længde på tanden +2, samt knogleområdet ved tænderne +3 og +4 ses med reduceret knoglemængde.

Tryg fandt herefter, at den betændelsestilstand, patienten har haft i området ved tanden +2, med overvejende sandsynlighed skyldes forhold hos patienten selv. Fundamentet forud for brobehandlingen i 1998 var en massiv reduceret knoglemængde som med overvejende sandsynlighed har årsag i caries. Da tanden +2 og broen i området fra tænderne +2 til +5 blev fjernet, blev betændelsesprocessen ligeledes fjernet.

Tryg fandt videre, at patienten har oplyst, at hun har haft mange feberanfald som følge af betændelsen ved tanden +2, men det er ikke muligt med tilstrækkelig høj grad af sikkerhed at afgøre, at betændelsesprocessen ved tanden +2 med overvejende sandsynlighed er årsag til patientens sygedage.

Tryg fandt videre, at der ikke kan ydes erstatning for den mistede bro, da årsagen til, at patienten mister broen, med overvejende sandsynlighed skyldes grundlidelsen caries.

Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter behandling hos tandlægen.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 4. oktober 2017 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder, at tanden +2 var en stærk svækket tand allerede forud for brofremstillingen regio +2 til +5 i 1998, ligesom der var tab af knogle i området bl.a som følge af den tidligere kirurgiske fjernelse af en retineret +3 med cysteudvikling. Det efterfølgende behandlingsbehov er derfor med overvejende sandsynlighed ikke en følge af den udførte brobehandling.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.