3724-17

Beskrivelse:

Mangelfuld diagnostik og behandling af caries. Erstatningens størrelse og omfang. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 48-årig mand, der fik rodbehandlet tanden +6 af anden tandlæge på grund af caries i august 2007 og den 13. august 2007 blev tanden behandlet med en plastfyldning. Den 20. december 2012 blev tanden +7 behandlet med en ny fyldning af den behandlende tandlæge, da den tidligere fyldning var fraktureret. Den 20. december 2013 blev der konstateret insufficient restaurering eller tandfraktur af +6 og patienten blev anbefalet kronebehandling af tanden. Den 8. januar 2014 henvendte patienten sig, da han havde tabt lidt af provisoriet på +6. En skarp kant blev herefter beslebet. Den 23. januar 2014 blev der konstateret rodspidsbetændelse ved tanden +6 og den 24. marts 2014 blev tanden +4 behandlet med en fyldning. Ifølge journalen fra den 5. januar og 20. maj 2015 blev der planlagt omgørelse af rodbehandlingen i tanden +6 tillige med behandling af caries. Den 7. januar 2016 blev der konstateret dyb caries i tanden +3 og der blev foretaget gradvis renboring og behandling med fyldning. Det blev desuden planlagt at færdigbehandle tanden med renboring og en ny fyldning efter 4-8 måneders kontrol. Patienten henvendte sig igen den 21. marts 2016, da han havde smerter fra venstre overkæbe. Tandlægen fandt i den forbindelse, at tanden +8 skulle trækkes ud på grund af dyb caries. Behandlingen blev indledt den 22. marts 2015, men måtte imidlertid opgives, da tanden ikke kunne løsnes. Patienten blev derfor henvist til specialist for behandling heraf, da der var risiko for fraktur af tuber med kæbehulekomplikation. Specialisten fjernede herefter tanden +8. Den 20. april 2016 blev der taget bitewings uden notater om behandlingskrævende forhold i venstre overkæbe. Den 28. juni 2016 blev den videre behandling af tanden +3 planlagt og den 14. juli 2016 blev der påbegyndt rodbehandling af tanden +7 på grund af betændelse. Rodbehandlingen af tanden +7 blev fortsat den 15. juli og 21. juli 2016 og den 4. august 2016 henvendte patienten sig til en ny tandlæge, som konstaterede en infraktion af tanden +7. Rodbehandlingen af tanden +7 blev herefter fortsat og ifølge journalen fra den 16. august 2016 var der ro i regio +678. I september og oktober 2016 blev tanden +6 rodbehandlet på ny og ved kontrol den 11. oktober 2016 blev det noteret, at der var caries i tænderne +4 og +5. Tanden +4 skulle derfor rodbehandles, mens tanden +5 skulle behandles med renboring og fyldning. Den 28. november 2016 blev der noteret ubehag fra tanden +3, hvorfor tanden blev rodbehandlet.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til behandling af sine vedvarende smerter i venstre side af munden.

1. instans afgørelse:

I brev af 2. juni 2017 traf Tryg afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 21, stk. 1 og § 20, stk. 1, nr. 1.

Tryg fandt, at patienten med overvejende sandsynlighed er blevet påført en skade i form af forsinket diagnosticering af caries i tanden +4 og følgerne heraf som følge af behandlingen hos tandlægen den 20. april 2016.

Tryg fandt i den forbindelse, at det fremgår af journal og bitevings af 20. april 2016, at patienten fik foretaget en fuld status undersøgelse. Tanden +4 fremstod på røntgen med hul på tandens forreste flade. Dette blev ikke diagnosticeret. Ved undersøgelse den 11. oktober 2016 var hullet blevet så stort, at en rodbehandling var nødvendig.

Tryg fandt videre, at erfaren specialiststandard havde været, at man på baggrund af undersøgelsen og bitewings af 20. april 2016 havde diagnosticeret hullet i tanden +4, hvorefter relevant behandling i form af renboring og plastfyldning kunne have været iværksat. Herved havde man med overvejende sandsynlighed undgået, at hullet voksede i et omfang, der medførte behovet for en rodbehandling af tanden. Den manglende diagnostik og behandling af hullet i tanden +4 har således med overvejende sandsynlig-hed ført til en mere omfattende behandling (rodbehandling) og muligvis kronerestaurer-ing. Patienten er derfor berettiget til erstatning for rimelige udgifter til rodbehandling af tanden. Hvis det er nødvendigt med kronebehandling, bedes et overslag fremsendes.

Tryg fandt videre, at patienten ikke er påført en skade vedrørende tænderne +3,5,6,7 som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at vedrørende tanden +3 kan behovet for rodbehandling og fyldning tilskrives den fraktur, der blev konstateret den 7. januar 2016. Allerede på det tidspunkt var tanden angrebet af dyb caries, og det behov, der efterfølgende opstod for behandling, har ikke årsag i tandlægens diagnostik og behandling, men følgetilstande til grundlidelsen caries.

Tryg fandt endvidere, at efter et tandlægeskift blev tanden +5 behandlet med fyldning den 11. oktober 2016. Behandling af caries med fyldning udgør ikke en erstatningsberettigende skade, men betragtes som nødvendig terapi af grundlidelsen caries.

Tryg fandt desuden, at selv om patienten fik foretaget en fornyet rodbehandling af tanden +6, så kunne det gøres uden negative konsekvenser for tanden. Der er således alene tale om et formuetab, hvilket ikke i sig selv kan medføre en skade.

For så vidt angår tanden +7 fandt Tryg, at behovet for rodbehandling kan henføres til grundlidelsen infraktion og/eller en blottet rodflade på tandens bagside. Den blottede rodflade, der var en uundgåelig følge til operationen med udtagning af visdomstanden, kan give indvækst af bakterier og betændelse i nerven. Både brudlinien, der er beskrevet den 4. august 2016 og den blottede rodflade udgør en grundlidelse behandling heraf (rodbehandling) og skyldes således ikke en behandlerpåført skade, men derimod forhold ved selve tanden. Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning for så vidt angår disse tænder.

I brev af 18. juli 2017 traf Tryg afgørelse om, at sagen ikke kan genoptages.

Tryg fandt i den forbindelse, at vedrørende tanden +7 viser røntgen af 4. august 2016, at der ved udboring i tanden er sket en overboring og muligvis en gennembrydning af roden på tanden bagerste flade i grænseområdet mellem rod og krone. Der er ingen tegn på betændelse svarende til boringsstedet, som i øvrigt er placeret over knogleniveau. Tanden skulle under alle omstændigheder restaureres med krone og tabet af tanden kan med overvejende sandsynlighed henføres til det brud, der sker på tandens yderside og manglende knogle på bagsiden.

Tryg fandt derfor, at der ikke er sket en skade ved tanden +7, da tanden under alle omstændigheder skulle kronebehandles. Mistes tanden, skyldes dette forhold ved tanden selv i form af rodspidsbetændelse, tab af knogle på tandens bagside og brud.

Tryg fandt videre, at tanden +6 ses rodbehandlet i 2010. En eventuel opstået komplikation med betændelse kan behandles med en revision af rodbehandlingen, enten gennem kronen eller kirurgisk. Uanset metoden fandt Tryg, at der vil være tale om behandling af selve grundlidelsen og dermed en omgørelse af rodbehandlingen. Omgørelsen kan ske under samme forudsætninger som den oprindelige behandling og vurderes ikke at ville medføre negative konsekvenser for tanden. Der er derfor ikke sket en skade vedrørende tanden +6.

Tryg fandt desuden, at vedrørende tanden -6 må der menes tanden 6-, da tanden -6 allerede mangler. Røntgen af 31. august 2016 viser tanden 6- rodbehandlet med tætte rodfyldninger ført til spidsen. Tanden er forsynet med stift og krone. I den forbindelse fandt Tryg, at der ikke på baggrund af det forhåndenværende materiale er grundlag for at antage, at en eventuel opstået rodspidsbetændelse skyldes behandlingen. Rodspidsbetændelsen er således med overvejende sandsynlighed et opstået forhold hos patienten selv og behandlinger heraf er derfor behandling af grundsygdommen.

Tryg fandt herefter, at hvis der er forhold, som patienten mener, at der ikke er taget stilling, bedes han rette henvendelse igen med en skriftlig begrundelse og dokumentation. Desuden kan afgørelsen af 2. juni 2017 fortsat ankes til Tandskadeankenævnet.

For så vidt angår de gener, som patienten har oplyst, at han har haft som følge af fjernelse af visdomstanden +8, vil Tryg vende tilbage snarest muligt.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelser af 2. juni og 18. juli 2017 med de af Tryg anførte begrundelser.

Særligt med hensyn til tanden +7 finder nævnet, at tanden allerede inden rodbehandlingen havde behov for kronebehandling, og at kronebehandlingen derfor nu kan laves under samme forudsætninger som tidligere.

Med hensyn til rodbehandlingen af tanden +6 finder nævnet, at denne tand kan laves om under samme forudsætninger som forud for den oprindelige rodbehandling. Det forhold, at en behandling skal laves om, er ikke i sig selv en skade i lovens forstand.

For så vidt angår tanden 6- finder nævnet, at et eventuelt behov for kirurgisk rodbehandling er en følge af grundlidelsen rodspidsbetændelse. Nævnet finder, at rodbehandlingen er udført sufficient.

I øvrigt har nævnet noteret sig, at Tryg har oplyst, at de vil tage stilling til tanden +8. Når en afgørelse foreligger, vil der være mulighed for at anke afgørelsen om tanden +8 særskilt til Tandskadeankenævnet. Det bemærkes yderligere, at der ikke umiddelbart findes at være indikation for fjernelse af tanden 8-, da tanden er helretineret og ikke viser tegn på patologi.