3577-17

Beskrivelse:

Udtrækning af tænder med efterfølgende nerveskade til følge. TSAN ændrede Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 47-årig kvinde, der den 15. januar 2014 var til undersøgelse hos egen tandlæge, hvor der blev taget røntgen. Det blev konstateret, at der var et stort behandlingsbehov og der blev aftalt, at patienten skulle henvises for behandling i narkose, da det var den bedste løsning for hende. Patienten blev derfor henvist til den behandlende tandlæge, hvor hun var til forundersøgelse den 30. april 2014. I den forbindelse blev det noteret, at patienten havde PTSD, ADHD og BDS og at sidstnævnte havde givet patienten en højresidig lammelse. Ifølge patienten havde hun en stressbetonet lidelse, der gav lammelser i højre side og at hun af den årsag ikke kunne styre sin tunge. Det blev noteret, at det tydeligt, at patienten havde hypermobile led og havde svært ved at styre tungen. Den 2. juni 2014 blev der foretaget tandbehandling i narkose, suppleret med lokalbedøvelser. Patienten blev i den forbindelse parodontal undersøgt og behandlet. Desuden blev der udført fyldningsbehandling af huller med plast, amalgam og fyldningscement i tænderne 4,2+6 og 5-2,3,4,5. Tanden +1 blev endvidere rodspidsamputeret og tænderne 7,6+5 og 7,6- blev fjernet som behandling af hul og parodontose. Ifølge journalen fra den 3. juni 2014 havde patienten smerter i højre side, hvor tænderne var fjernet og egen læge havde ordineret penicillin. Den 6.,8. og 8. juni 2014 behandlet egen tandlæge patienten for afstødt sår i rodlejet regio 7-. Den 30. juni 2014 oplyste patienten, at hun havde fået diagnosticeret Rosen i højre kind og derfor var i antibiotisk behandling herfor. En undersøgelse viste fin opheling af tandrodslejerne og patienten blev gjort opmærksom på smerteoverlapning fra først tabt sårskorpe i området regio 7,6- og herefter Rosen. Den 24. september 2014 blev patienten set igen, da hun havde smerter fra alle tænderne og fra højre side af underkæben. Der blev konstateret blottede tandhalse og tænderskæren. Patienten blev derfor anbefalet specialtandpasta herfor. Desuden var der et stykke på 1 x 3 mm blottet knogle i området regio 6- og det blev aftalt, at tandlægen skulle koordinere smertebehandling med patientens læge. Den 20. september 2014 blev patienten henvist til sygehus for udredning af smerter og med mistanke om knoglemarvsbetændelse. Patienten fik efterfølgende lagt blokader i højre side af underkæben med et vis mellemrum. Den 6. oktober 2014 blev det noteret, at patientens læge telefonisk havde oplyst, at patienten i 2012 havde fået ordineret det smertestillende præparat Gabapentin uden effekt. Den 8. oktober 2014 blev der ordineret beroligende og muskelafslappende medicin og den 13. oktober 2014 var smerterne fra højre side af kæben mindre. På kæbekirurgisk afdeling blev der den 28. oktober 2014 taget blodprøver for infektionsudredning, hvilket viste infektion med en bakterie fra kæbe eller lunge. Den 28. oktober 2014 noterede en specialtandlæge på sygehuset, at der i forbindelse med en børnefødsel var opstået en lammelse, som havde påvirket delvist i højre side af kroppen. Patienten havde oplevet nedsat følelse i højre side af læben og kinden efter fjernelsen af tænderne 7,6- i narkose samt smerter i underkæben. Det blev konkluderet, at patienten havde en dysfunktion af højre kæbeled, hertil en muskulær komponent. Desuden var der nedsat følelse og smerte svarende til underkæbens følenerve og andre grene af følenerven i højre side af ansigtet samt lammelse af højre side af tungen. Den 26. november 2014 havde patientens smerter forplantet sig til maveregionen. Den 1. december 2014 blev det noteret, at intet i scanninger eller blodprøver viste tegn på knoglemarvsbetændelse eller byld i kæben. Af et notat af 2. december 2014 fremgår det, at patienten var sat i antibiotisk behandling. Den 14. januar 2015 blev det noteret, at patientens overkæbetænder var kuldefølsomme og bankeømme. Den 26. januar 2015 viste røntgen, at tanden +1 var ophelet. Desuden var der et tydeligt slid af tænderne fra tænderskæren og der blev anbefalet en ny bidskinne. Bidskinnen blev udleveret den 10. februar 2015 og den 16. februar 2015 blev det noteret, at der var bedring og at det gik rigtigt godt. Den 2. marts 2015 oplyste patienten, at det stadig gik godt, men at hun havde haft svie og brænden i det tidligere smerteområde af hals og ansigt. Patienten fik den 5. maj 2015 udleveret delproteser med metalstel, som erstattede de manglende tænder i over- og underkæben. Proteserne blev efterfølgende justeret flere gange. Den 18. maj 2015 oplyste patienten, at hun ikke kunne spise med proteserne. Patienten blev informeret om, at det krævede lang tilvænning og øvelse af vænne sig til proteserne. I den forbindelse spurgte patienten til muligheden for behandling med implantater, men fik oplyst, at da hendes BDS forårsagede smertetilstande, var det ikke en mulighed. Den 2. december 2015 blev patienten set af en neurolog, som noterede, at patienten havde smerter i kroppen samt smerter i venstre ben og lænd. Patienten forklarede, at smerterne var kommet efter en tandfjernelse i højre undermund, hvor hun efterfølgende fik murrende, jagende smerter i venstre underkæbe og følelsesløshed i højre side af tungen. Patienten havde svært ved at håndtere maden i munden. Forskellige behandlingstiltag havde været prøvet og specialtandlægen havde ikke noget bud på behandling, udover at elaborere på acceptance og commitment therapy, hvilket var systemets muligheder.

Patienten søger nu om godtgørelse for varigt mén samt erstatning for smerter og lammelser, som har nedsat hendes livskvalitet. Desuden om godtgørelse for 538 sygedage samt udgifterne til medicin.

1. instans afgørelse:

I brev af 16. december 2016 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.

Codan fandt, at udgangspunktet for patientens tandbehandling den 2. juni 2014 var et meget sygdomssvækket tandsæt med huller, parodontose og rodspidsbetændelse.

Codan fandt videre, at røntgen fra den 15. januar 2014 viser, at tænderne 7,6- var svækkede af hul og parodontose og at de havde stor afstand til underkæbens store følenerve. Desuden var tænderne placeret med betragtelig afstand til den store følenerve.

Codan fandt herefter, at tænderne blev fjernet, fordi de var svækkede af parodontose.

Codan fandt derfor, at der ikke var risiko for en påvirkning af underkæbens følenerve ved tandfjernelsen, da der ingen nær anatomisk relation var. Rodspidser og nerve var for langt fra hinanden til, at hverken rod eller instrumenter kunne påvirke nerven. Desuden var tænderne så svækkede af parodontose, at selve fjernelse af denne årsag var let at foretage.

Codan fandt videre, at smerterne lige efter tandfjernelsen i rodlejet regio 7- var en komplikation, som ofte forekommer efter tandfjernelse med en hyppighed på 12-15%.

Codan fandt i den forbindelse, at der blev anvendt en meget lille mængde lokalbedøvelse og at selve lokalbedøvelsen i vævet ingen negativ effekt havde haft, fordi mængde og placering var ubetydelig og ingen sammenhæng havde med patientens gener.

Codan fandt desuden, at i forhold til påvirkning af overansigtets følesans var der ingen mulighed for årsagssammenhæng med behandlingen, simpelthen fordi områderne ikke var berørt af behandlingen.

Codan fandt herefter, at patienten længe før tandbehandlingen i narkose den 2. juni 2014 havde føleforstyrrelser i højre side af kroppen og i tungen jf. brev af 12. juli 2016. Der er således ikke sket en skade omfattet af loven og patienten er derfor ikke berettiget til erstatning.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet finder, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 4 og ændrer derfor Codans afgørelse af 16. december 2016, som anført nedenfor.

Nævnet finder på baggrund af den neurosensoriske undersøgelse, at det er overvejende sandsynligt, at de udførte tandbehandlinger er årsagen til den konstaterede irritation/ beskadigelse af perifere grene af nervus trigeminus og nervus mandibularis. Patientens gener findes desuden at være tilstrækkelig sjældne og alvorlige set i forhold til patientens grundlidelse.

Sagen hjemvises derfor til Codan med henblik på stillingtagen til erstatningens størrelse og omfang under hensyntagen til patientens grundlidelser/oprindelig status.