Skip to content

3443-16

Skadetype: Varia
Afgørelsetype: Apparatursvigt – PFL § 2.1.2/KEL § 20.1.2.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Implantologi

Beskrivelse:

Høj lyd fra apparat i forbindelse med implantatbehandling med efterfølgende høretab og tinnitus til følge. Godtgørelse for varigt mén samt svie og smerte. Tabt arbejdsfortjeneste og tab af erhvervsevne. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Høj lyd fra apparat i forbindelse med implantatbehandling med efterfølgende høretab og tinnitus til følge. Godtgørelse for varigt mén samt svie og smerte. Tabt arbejdsfortjeneste og tab af erhvervsevne. TSAN tiltrådte Codans afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 56-årig kvinde, der den 9. august 2012 fik installeret et implantat i regio 7+ forudgået af åbent løft af kæbehulens bund. Ifølge journalen fra den 20. august 2012 var der pæn heling ved implantatet, men patienten havde fået tinnitus. Den 10. november 2014 blev det noteret i journalen fra sygehuset, at patientens tinnitus var startet et par dage efter tandlægebehandling, hvor der havde været en meget høj lyd fra et apparat på grund af en teknisk fejl. Selv tandlægen var blevet forskrækket. Den 3. december 2014 blev der foretaget høreapparatbehandling med tinnitustilpasning.

Patienten søger nu om godtgørelse for varigt mén.

1. instans afgørelse:

I brev af 28. september 2016 traf Codan afgørelse om, at der er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 2.

Codan fandt, at der er intet i journalen, som tyder på, at behandlingen ikke er udført bedst muligt. Der er derfor ikke sket en skade omfattet af lovens § 20, stk. 1, nr. 1.

Codan fandt imidlertid, at eftersom patientens tinnitus opstod få dage efter implantatbehandlingen den 9. august 2012, er det overvejende sandsynligt, at patientens tinnitus er opstået på grund af den høje lyd fra det apparat, som tandlægen anvendte.

Codan fandt herefter, at der ikke har været tale om en egentlig sygeperiode som en direkte følge af den anerkendte patientskade og patienten er derfor ikke berettiget til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste eller godtgørelse for svie og smerte.

Codan fandt videre på baggrund af audiogram samt journal fra audiologisk klinik, at patientens tinnitus med diskret høretab på højre side berettiger til et mén på 8% jf. Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings méntabel punkt A.6.4.1.

I den forbindelse har Codan lagt vægt på, at patientens tinnitus er stærkt generende, selv om hun ved hjælp af forskellige øvelser og rutiner samt maskeringshøreapparat har fundet et niveau, hvor hun ofte kan abstrahere fra hendes tinnitus. Efter alders-reduktionen på 12% udgør den endelig méngodtgørelse 58.321,60 kr.

Hertil kommer renter fra den 6. november 2015 svarende til månedsdagen efter modtagelsen af materialet i sagen. Renterne udgør i alt 4.197,85 kr.

Codan fandt desuden, at patientens erhvervsevne ikke er varigt nedsat som følge af patientskaden, da der ikke foreligger oplysninger om, at arbejdsevnen på sigt skulle være nedsat som følge af skaden. Endvidere kan det ikke antages, at skadens følger i sig selv medføre, at patientens fremtidige indtjeningsmuligheder med overvejende sandsynlighed kan anses at være forringet medførende en indtægtsnedgang på 15% eller derover som følge af patientskaden.

 

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Codans afgørelse af 28. september 2016 med den af Codan anførte begrundelse.

 

Nævnet finder ligesom Codan, at der kan tilkendes en godtgørelse for varigt mén på 8% jf. Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings méntabel punkt A.6.4.1. I den forbindelse bemærkes det, at méngraden er fastsat på grundlag af en sikkert påvist, varig hørenedsættelse i kombination med en stærkt generende og vedvarende tinnitus.

 

Nævnet finder ikke, at det er overvejende sandsynligt, at den høje lyd under behandlingen har medført gener i øje eller hjertebanken, hvorfor der ikke kan tilkendes erstatning herfor.

 

For så vidt angår svie og smerte kan godtgørelse kun ydes, når betingelserne i erstatningsansvarslovens § 3 er opfyldt. Det fremgår heraf, at godtgørelse i tilfælde, hvor der ikke foreligger sygemelding, kun kan ydes i særlige tilfælde. Dette betyder, at der skal foreligge sådanne gener eller indskrænkninger i de almindelige legemsfunktioner, at det kan sidestilles med en sygelig tilstand. Oplysningerne om generne som følge af tinnitus opfylder ikke denne betingelse, og der kan derfor ikke ydes godtgørelse for svie og smerte.

 

Da der ikke ses at foreligge dokumentation for, at den anerkendte skade skulle have medført, at De ikke kan bestride jobbet som gymnasielærer, eller at De i øvrigt har lidt et indtægtstab som følge af skaden, tilkendes De ikke erstatning for tabt arbejdsfortjeneste eller tab af erhvervsevne.