3876-18

Beskrivelse:

Mangelfuld diagnostik og behandling af parodontitis. Fradragets størrelse samt godtgørelse for svie og smerte samt varigt mén. TSAN ændrede Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 59-årig kvinde, der den 6. juni 2012 fik konstateret parodontitis ved tanden 5+, som var løs. Der blev derfor udført tandrodsrensning den 8. juni 2012 ved tanden 5+. Ifølge journalen fra den 9. august 2012 havde patienten selv fjernet tanden 5+ og tanden 7+ blev præpareret til bro regio 7+ til 4+. Den 23. august 2012 blev en 4-leddet bro cementeret i regio 7+ til 4+ og den 17. december 2012 oplyste patienten telefonisk, at hun havde smerter fra højre side af overkæben samt en lille hævelse. Den 20. december 2012 blev der foretaget en tandrodsrensning ved 7+ på grund af tandbyld. Ifølge journalen fra den 27. marts 2013 var der et sår på tandkødsranden ved tanden 7+ og patienten blev vejledt i forsigtigt brug af tandbørste. Ved eftersyn den 8. januar 2014 og den 5. februar 2015 blev der ifølge journalen foretaget en screening af tandkødslommerne, som blev målt til mindre end 4 mm. Den 5. februar 2016 blev det noteret, at der generelt var sunde forhold, men at patienten oplevede symptomer fra højre side af overkæben. Patienten henvendte sig den 16. november 2016 på grund af symptomerne fra højre side af overkæben. Der blev taget røntgen af tanden 7+, som fandtes at vise omfattende tab af knogle på den mesio faciale rod på tanden 7+ samt en fordybet tandkødslomme på 10 mm. Der blev herefter foretaget tandrodsrensning af tanden, hvilket blev gentaget den 28. december 2016 og den 10. februar 2017. Efterfølgende skiftede patienten tandlæge den 29. marts 2017, hvor hun oplevede ømhed fra tanden 7+. Der blev taget røntgen af tanden, som fandtes at vise stort knogletab. Patienten blev derfor informeret om, at tanden ikke var bevaringsværdig.  

Patienten søger nu om erstatning for ødelagte tænder og knogle.

1. instans afgørelse:

I brev af 19. marts 2018 traf Tryg afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 21, stk. 1 og § 20, stk. 1, nr. 1.

Tryg fandt, at patienten med overvejende sandsynlighed er blevet påført en skade i form af tab af tanden 7+ og manglende behandling af parodontose som følge af behandlingen hos tandlæge.

Tryg fandt videre, at der i forbindelse med tandbylden og hævelse i området ved tanden 7+ den 20. december 2012 blev renset omkring tanden 7+. Imidlertid foreligger der ikke yderligere diagnostiske eller terapeutiske overvejelser vedrørende dette forhold. Der ses ikke udformet en behandlingsplan med henblik på klarlægning af årsagen til betændelse og behandling af denne. Ved undersøgelserne den 27. marts 2013, den 8. januar 2014 og den 5. februar 2015 samt den 5. februar 2016 diagnosticeres ingen fordybede tandkødslommer. Der blev ikke taget røntgen af tanden 7+ i den periode. Den 16. november 2016 var der gener fra 7+, og der blev taget røntgen og diagnosticeret en 10 mm dyb knoglepoche omkring tanden 7+.

Tryg fandt herefter, at erfaren specialist behandling havde tilsagt, at der var udført en grundig diagnostik kombineret med røntgen i perioden fra 27. marts 2013 til 5. februar 2016. Herved ville det med overvejende sandsynlighed have vist knoglesvind omkring tanden 7+ allerede ved en af de udførte kliniske undersøgelser. Derved havde det været muligt rettidigt at foretage korrekt og grundig parodontal behandling baseret på systematiske målinger af tandkødslommernes dybde generelt, men især omkring tanden 7+. Der kunne da være suppleret med en kirurgisk parodontal behandling med oprensning af området omkring tanden 7+. Tanden 7+ kunne dermed med overvejende sandsynlighed være bevaret.

Patienten er derfor berettiget til erstatning for tab af tanden 7+.

Tryg fandt dog, at patienten har sparet udgifter til kirurgisk parodontal behandling, hvis tanden skulle have været bevaret på lang sigt. Der fratrækkes derfor skønsmæssigt 5.000 kr. i erstatning. Hvis patienten ikke ønsker tanden erstattet med implantat, kan der alternativt tilbydes en erstatning på 4.000 kr. for tab af tanden.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet ændrer Trygs afgørelse af 19. marts 2018, som anført nedenfor.

Nævnet finder ved en sammenholdelse af de foreliggende røntgenbilleder, at der er et generelt marginalt knogleniveau i overensstemmelse med Deres alder.

Nævnet finder derfor, at det er overvejende sandsynligt, at tanden 7+ mistes som følge af ubehandlet apikal parodontitis, der er en følge af en død tandnerve. Der skal derfor ikke foretages fradrag for sparede udgifter til behandling af parodontitis.

Godtgørelse for svie og smerte kan kun ydes, når betingelserne i erstatningsansvarslovens § 3 er opfyldt. Det fremgår heraf, at godtgørelse i tilfælde, hvor der ikke foreligger sygemelding, kun kan ydes i særlige tilfælde. Dette betyder, at der skal foreligge sådanne gener eller indskrænkninger i de almindelige legemsfunktioner, at det kan sidestilles med en sygelig tilstand. Oplysningerne om generne som følge af den anerkendte skade opfylder ikke denne betingelse, og der kan derfor ikke ydes godtgørelse for svie og smerte.

For så vidt angår varigt mén kan der ikke tilkendes godtgørelse herfor, da tab af en tand ikke medfører et varigt mén på minimum 5% jf. Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings méntabel pkt. A.