3893-18

Skadetype: Ingen skade / afvisning
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Aftagelig protetik - Helprotese

Beskrivelse:

Behov for ny helprotese. Omgørelse. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Behov for ny helprotese. Omgørelse. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 58-årig mand, der var til undersøgelse hos tandlægen den 10. april 2017. I den forbindelse blev det noteret, at patienten havde en bro i overkæben regio 3+3,4,5, som var løs på grund af et traume. Det blev konstateret, at tænderne 4,3+3,4,5 ikke kunne bevares, og patienten ønskede tænderne erstattet med implantater. Patienten blev imidlertid informeret om, at behandlingen med implantater først kunne udføres, når der var kontrol over betændelsen, da der var tab af tandbærende knogle og betændelse. Behandling med helprotese var derfor den eneste reelle behandlingsmulighed. Den 24. april 2017 blev der påbegyndt en generel parodontosebehandling, og tanden +5 blev trukket ud den 30. maj 2017. Behandlingen med helprotese i overkæben blev påbegyndt den 6. juni 2017 og den 14. juli 2017 blev tænderne 4,3+3,4 trukket ud og helprotesen blev indsat. Ifølge journalen fra den 17. juli til den 1. september 2017 blev der foretaget flere tilpasninger af protesen på grund af gener fra den, og den 7. september 2017 blev patienten undersøgt af en kirurgi med henblik på vurdering af isættelse af implantater til fastholdelse af protesen. Det blev noteret, at patienten oplyste, at han kun kunne have protesen i munden i 8 timer af gangen, og at han ikke kunne anvende protesen til andet end at tygge blød kost. Patienten blev informeret om, at implantatbehandling ikke var muligt, så længe der var parodontose i undermunden. Patienten var igen til undersøgelse den 18. september 2017 med henblik på implantatisættelse i overkæben, og det blev vurderet, at protesen ikke sad godt fast.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til en ny protese og kørsel samt godtgørelse for varigt mén.

1. instans afgørelse:

I brev af 15. maj 2018 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt, at røntgen af 10. april 2017 dokumenterer, at resttandsættet i form af tænderne 4,3+3,4,5 ikke kan bevares som følge af tab af tandbærende knogle omkring tænderne 4+3,4,5, samt at tanden 3+ er knækket. Røntgen dokumenterer ligeledes, at der er et betydelig tab af knogle omkring tænderne i underkæben, hvorfor patienten ikke kan behandles med implantater, før betændelsesprocesserne er blevet behandlet.

Tryg fandt videre, at selv om behandlingen muligvis ikke har opfyldt patientens forventninger til resultatet, kan behandlingen på det foreliggende grundlag laves om under samme forudsætninger som den oprindelige behandling. Det betyder, at patienten kan få en ny protese eller implantatbehandling, uden at det vil have en negativ påvirkning af hans tænder eller forringelse af tandstatus.

Det forhold, at patienten skal have foretaget denne behandling igen, er ikke i sig selv en skade i lovens forstand, men alene et økonomisk tab som følge af behandlingen af grundsygdommen. Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning som følge af behandlingen hos tandlægen.

Spørgsmål om eventuel tilbagebetaling af honorar for den første behandling eller omgørelse af den tidligere udførte behandling er en sag mellem patienten og den tandlæge, der udførte behandlingen. Ved uenighed kan sagen indbringes for Regionstandlægenævnet.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 15. maj 2018.

Nævnet finder, at behandlingen har været bedst mulig under de givne omstændigheder.

Det fremgår af besigtigelsesrapport af 26. februar 2018, som patienten har indsendt sammen med anken, at protesen ikke sidder fast på grund af proteseunderlagets (gummens) form. Der er således ikke tale om nogen behandlerpåført skade. Som Tryg har anført i sin afgørelse, er der tale om, at protesen skal laves om. Omlavning kan udføres på samme vilkår som før, men det er nævnets opfattelse, at prognosen for omlavning ikke er god, såfremt underlaget for protesen ikke forbedres f.eks. ved hjælp af implantatforankrede tryklåse.

En proteses funktion er afhængig af, at der findes et tilstrækkeligt og velegnet underlag i form af en god fast gumme. Som det fremgår af besigtigelsen, er disse betingelser ikke i tilstrækkelig grad til stede i patientens tilfælde. Dette skyldes dels knogletab efter udbredt parodontose og dels mange år uden tænder i kindtandsregionen, hvor der efter tandudtrækning er sket et stort svind af kæbekammen.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.