3932-18

Beskrivelse:

Parietal perforation og efterfølgende tab af tand. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 71-årig kvinde, der henvendte sig den 22. december 2009 med smerter og hævelse i regio 8,7+. Der blev konstateret pocher på 5 mm og røntgen fandtes at vise intet abnormt. Der blev herefter skyllet og ordineret antibiotika. Den 18. januar 2010 havde patienten stadig lette smerter ved 7+ og følte, at der kom en dårlig smag og lugt fra 7+. Der blev igen skyllet ved 7+. Den 15. august 2011 henvendte patienten sig med en fistel ved 7+, hvilket blev bekræftet igen den 26. august 2011. Den 22. november 2011 blev der indledt rodbehandling af tanden 7+, som fortsatte over flere seancer med en rodfyldning i den palatinale kanal den 15. marts 2012. Der blev samme dag taget kontrolrøntgen og den 29. marts 2012 blev der foretaget skylning af de to øvrige kanaler, som herefter blev rodfyldt den 25. april 2012. Der blev igen taget røntgenkontrol. Den 13. marts 2017 havde patienten gener ved tanden 7+ og den 24. august 2017 blev der indledt omgørelse af rodbehandlingen. Rodbehandlingen blev fortsat den 7. september 2017 og den 12. oktober blev der taget røntgenkontrol før rodfyldning. I den forbindelse blev patienten informeret om parietal perforation svarende til palatinale kanalindgang, og gennembrydningen blev aflukket. Ifølge journalen fra den 20. november 2017 kontakte patienten klinikken telefonisk, da hun havde tandpine. Den 21. november 2017 blev patienten set på klinikken, hvor hun fortsat havde smerter og den 22. november 2017 blev der taget røntgen.

Patienten søger nu om erstatning for tanden, der formentligt skal trækkes ud og erstattes med implantat samt for afholdte medicinudgifter.

1. instans afgørelse:

I brev af 18. juli 2018 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er blevet påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen, da gennembrydningen ikke har haft negative konsekvenser for tandens prognose.

Tryg fandt i den forbindelse, at der blev gennemført rodbehandling af tanden 7+ grundet rodspidsbetændelse i 2011/2012, og røntgen dateret til den 15. marts 2012 samt 25. april 2012 dokumenterer rodspidsbetændelse og tab af tandbærende knogle mellem rødderne på tanden. Desuden dokumenterer røntgen dateret den 24. maj 2017, at tanden havde omfattende rodspidsbetændelse. I forbindelse med dette blev der i 2017 påbegyndt omgørelse af den oprindelige og i forbindelse med denne behandling skete der en gennembrydning af rodsoklen på tanden 7+.

Tryg fandt videre, at tanden ud fra røntgenbilledet den 25. april 2012 vurderes at have en tvivlsom langtidsprognose og røntgen dateret den 24. maj 2017 dokumenterer, at rodbehandlingen ikke har været en succes. Tanden fremstod nu udtrækningsmoden og tabt. Manglende succes af en behandling udgør ikke en erstatningsberettigende skade.

Tryg fandt dermed, at tanden ikke mistes grundet gennembrydningen af tanden, men som følge af grundlidelsen rodspidsbetændelse. Selve gennembrydningen vurderes samtidig ikke at have gjort en forskel, idet tanden allerede var udtrækningsmoden, inden gennembrydningen af rodsoklen skete.

Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter behandling hos tandlægen.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 18. juli 2018 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder, at røntgenbilleder fra 24. maj 2017 dokumenterer, at prognosen for tanden 7+ allerede var dårlig forud for omlavning af rodbehandlingen i 2017. Tanden mistes derfor som følge af grundlidelsen i form af rodspidsbetændelse og tab af tandbærende knogle og ikke på grund af gennembrydningen.

Det forhold, at man alligevel forsøgte at lave rodbehandlingen om, er ikke i sig selv en skade i lovens forstand.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.