Skip to content

4009/19

Skadetype: Skade på rod - Parietal perforation
Afgørelsetype: Specialistmålestokken - PFL § 2.1.1/KEL§ 20.1.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Rodbehandling - Åbning til nervehulrum

Beskrivelse:

Parietal perforation med tab af tand til følge. Fradragets størrelse. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Parietal perforation med tab af tand til følge. Fradragets størrelse. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 62-årig mand, der den 25. juni 2014 fik konstateret dyb caries i tanden 6+ samt tab af tand og fyldning distalt. Patienten blev derfor anbefalet kronebehandling og eventuel rodbehandling af tanden. Tanden blev herefter præpareret til krone den 3. september 2014, og i den forbindelse blev der taget røntgen, som viste dyb caries. Den 17. oktober 2014 blev kronen cementeret på tanden. Ifølge journalen fra den 16. maj 2017 havde patienten smerter i regio 7,6+. Røntgen fandtes at vise rodspidsbetændelse, og der blev derfor indledt rodbehandling af tanden den 1. juni 2017. Ifølge journalen var det svært at lokalisere rodkanalerne i tanden, hvilket blev forsøgt igen uden held den 19. juni 2017. Patienten blev derfor henvist til en specialtandlæge, som noterede den 5. september 2017, at der var sket en gennembrydning af rodsoklen på tanden 6+. Den 24. oktober 2017 blev der taget røntgen, hvorefter det blev vurderet, at tanden ikke kunne bevares. Patienten blev derfor informeret herom, og at tanden burde ekstraheres hurtigst muligt.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til fjernelse af tanden og erstatning heraf med implantat.

1. instans afgørelse:

I brev af 16. januar 2019 traf Tryg afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1.

Tryg fandt, at patienten med overvejende sandsynlighed er blevet påført en skade i form af tab af tanden 6+ som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at røntgenbilledet af 3. september 2014 dokumenterer, at tanden 6+ var svækket men bevaringsværdig. Desuden blev rodbehandling af tanden indledt på grund af rodspidsbetændelse. Tænder rodbehandles oftest som følge af rodspidsbetændelse.

Tryg fandt videre, at journalnotatet af 5. september 2017 bekræfter gennembrydningen af rodsoklen på tanden 6+. Endvidere bekræftes gennembrydningen på røntgenbilledet af 24. oktober 2017.

Tryg fandt herefter, at en gennembrydning af en rodsokkel med overvejende sandsynlighed medfører lokal betændelse omkring tanden, hvorefter tanden vil blive vurderet som udtrækningsmoden og tabt. Det blev derfor den 24. oktober 2017 vurderet, at tanden 6+ skulle fjernes.

Tryg fandt således, at den erfarne specialist havde sørget for, at rodens anatomi var respekteret og skånet, således at der ikke var sket en gennembrydning af rodsoklen i forbindelse med lokaliseringen af rodkanalindgangene. Kronen på tanden 6+ kunne være boret af, inden at rodbehandlingen blev indledt, da kronen alligevel skulle være udskiftet på grund af upræcis kronekant på den bagerste flade. Herefter havde den erfarne specialist sørget for en optimal rodbehandling med rodfyldninger, homogene og tætte rodfyldninger, som var ført til tandens rodspidser.

Tryg fandt videre, at tanden efter heling af rodspidsbetændelsen skulle forsynes med en plastisk opbygning og ny krone med tætte præcise kanter. Ved denne fremgangsmåde havde man med overvejende sandsynlighed undgået tab af tanden og følgerne heraf.

Patienten er derfor berettiget til erstatning for rimelige udgifter til udtrækning af tanden 6+ og erstatning med implantat.

Tryg fandt dog, at patienten med denne erstatning har sparet udgifter til rodbehandling og plastisk opbygning, som patienten ville have haft for at bevare tanden på lang sigt, hvis skaden ikke var sket. Der fratrækkes derfor skønsmæssigt 7.000 kr. i erstatningen.

Tryg fandt videre, at der skal fratrækkes skønsmæssigt 5.500 kr. svarende til den udgift, patienten har haft til kronebehandlingen, da tandarbejdet ikke har været udført efter almindelig anerkendt standard. Spørgsmålet om tilbagebetaling af honoraret for det tidligere udførte arbejde er en sag mellem patienten og den tandlæge, der udførte behandlingen. 

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 16. januar 2019 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder, at der skal foretages fradrag for rodbehandling og støbt opbygning, da De under alle omstændigheder ville have haft udgifterne hertil, hvis tanden skulle bevares. Der kan alene tilkendes erstatning for udgifter, der er en følge af skaden og ikke for udgifter, De under alle omstændigheder skulle have afholdt. Desuden tiltrædes fradragets størrelse på 7.000 kr.

Nævnet finder videre, at kronebehandlingen skulle have været lavet om under alle omstændigheder for at bevare tanden på længere sigt, da en meget stor del af resttandsubstansen inde i den oprindelige krone ville blive fjernet i forbindelse med rodbehandlingen. Det forhold, at en behandling skal laves om, er ikke en skade i lovens forstand. Der kan derfor ikke tilkendes erstatning for udgiften hertil, da der alene kan tilkendes erstatning for mérudgifter som følge af den anerkendte skade. Desuden tiltrædes fradragets størrelse på 5.500 kr.

For så vidt angår eventuel tilbagebetaling af honorar for den oprindelige udførte kronebehandling skal nævnet henvise Dem til at gøre Deres krav gældende over for den tandlæge, der udførte behandlingen, da nævnet ikke har kompetence til at tage stilling hertil. Ved uenighed kan sagen indbringes for Styrelsen for Patientklager.