4076/19

Beskrivelse:

Tandreguleringsbehandling med efterfølgende rodresorptioner. Forældelse. TSAN ændrede Trygs afgørelse og hjemviste sagen til fornyet behandling.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 64-årig kvinde, der ifølge det oplyste har fået udført en tandreguleringsbehandling hos tandlægen, som blev afsluttet i 2003. Den 28. april 2008 henvendte patienten sig til en anden tandlæge den 28. april 2008, da retaineren var løs i regio +2. Retaineren blev bundet fast til +1, og patienten blev informeret om at henvende sig, hvis tænderne begyndte at ændre stilling. Den 26. maj 2008 blev det bl.a. noteret, at tænderne 1+1 havde afkortede rødder efter OR og var løse af 1. grad. Ifølge journalen fra den 27. juni 2008 følte patienten, at tanden +2 var løs, og patienten blev anbefalet at få en ny retainer hos den behandlende tandlæge. Efterfølgende blev retaineren derfor fornyet. Ifølge ny tandlæge har tænderne 2+1+1,2 kun 1-3 mm rodfæste tilbage på grund af ekstern resorption, hvor +1 er værst ramt og forventes mistes.

Patienten søger nu om erstatning herfor samt godtgørelse for varigt mén/ svie og smerte.

1. instans afgørelse:

I brev af 23. april 2019 traf Tryg afgørelse om, at sagen ikke kan behandles, da patientens erstatningskrav er forældet i henhold til lov om patientforsikring § 19, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten senest den 27. juni 2008 fik kendskab til (eller burde have fået kendskab til), at der i forbindelse med behandlingen eventuelt er sket en skade.

I den forbindelse fandt Tryg, at det ved en undersøgelse den 26. maj 2008 blev konstateret, at der var beskadigelse af rødderne på 1+1. Ligesom patienten den 27. juni 2008 konstaterede, at +2 var løs, og at dette skyldtes, at patienten havde klippet af sin retainer.

Tryg fandt herefter, at forældelsesfristen på 5 år begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor patienten fik eller burde have fået kendskab til, at der i forbindelse med behandlingen muligvis skete en skade. Derimod er tidspunktet for kendskabet til skadens omfang og følgevirkninger uden betydning for spørgsmålet om forældelse. Det har ikke ingen betydning for spørgsmålet om forældelse, at patienten ikke tidligere var opmærksom på muligheden for at søge erstatning hos Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning.

Tryg fandt således, at patientens anmeldelse først er modtaget den 21. marts 2018, hvilket er mere end 5 år efter, at patienten fik kendskab til (eller burde have fået kendskab til), at der i forbindelse med behandlingen muligvis skete en skade. Patienten krav er derfor forældet. 

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet ændrer Trygs afgørelse af 23. april 2019, som anført nedenfor.

Nævnet finder, at det ikke er overvejende sandsynligt, at patienten i 2008 blev informeret om, at tænderne 1+1 havde afkortede rødder (ekstern resorption af tændernes rødder) som følge af den udførte tandreguleringsbehandling. Nævnet har lagt vægt på, at det ikke fremgår af journalen, at patienten blev informeret herom.

Nævnet finder herefter, at patienten tidligst fik kendskab til en eventuel skade som følge af den udførte tandreguleringsbehandling den 1. maj 2017, hvor patienten ifølge journalen blev informeret om, at tanden 1+ havde en tvivlsom prognose.

Nævnet finder dermed, at sagen ikke er forældet.

Da Tryg ikke i øvrigt har taget stilling til, om patienten opfylder betingelserne for at opnå erstatning, hjemvises sagen til fornyet behandling hos Tryg.