Skip to content

4202/19

Skadetype: Negativ påvirkning af implantat - Tab af implantat
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Implantologi - Påsaetning af forbindelsesdel

Beskrivelse:

Behandling med abutment og krone og efterfølgende tab af implantat. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Behandling med abutment og krone og efterfølgende tab af implantat. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 47-årig kvinde, der den 23. juni 2014 fik isat et implantat i regio 1+ af anden tandlæge. Ifølge journalen var der tynd knogle på ydersiden ved implantatet, hvorfor der tillige blev lavet knogleopbygning. Ved kontrol den 10. oktober 2014 blev der noteret fin heling ved implantatet. Den 27. november 2014 blev implantatet forsynet med abutment og krone af den behandlende tandlæge. Ved kontrol den 4. april 2016 blev der noteret, at patienten oplevede gener fra tandkødet og implantatet. Det blev dog noteret, at der ikke var behandlingskrævende tilstande svarende til tanden 1+. Den 9. november 2017 blev det noteret, at der var betændelse og tab af knogle på implantatets yderside. Der blev derfor foretaget et operativt indgreb den 23. november 2017 med oprensning af væv og implantat. Desuden blev knoglen på implantatets yderside genopbygget. Den 10. april 2018 mødte patienten til en fornyet behandling, hvor der blev foretaget en eksplorativ opklapning af regio 1+. Der sås ingen tegn på infektion og det tidligere genopbygningsmateriale fandtes konsolideret. Det blev herefter forsøgt at bedre blødvævsforholdene. Den 22. april 2018 blev der konstateret retraktion af blødvæv og blottelse af implantatet. Patienten blev herefter informeret om, at det ville blive svært at genskabe de oprindelige forhold ved implantatet. Det blev herefter aftalt, at implantatet i første omgang skulle fjernes, og der skulle indsættes et provisorium. Implantatet blev herefter fjernet den 22. maj 2018, og der blev isat en smileprotese. Den 1. september 2018 blev der foretaget rensning af området og knogleopbygning i regio 1+. Ifølge journalen fra den 8. februar 2019 mødte patienten for yderligere knogle- og blødvævsopbygning i regio 1+ for senere isættelse af implantat.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til omgørelse og udbedring af skaderne ved 1+, 2+.

1. instans afgørelse:

I brev af 6. september 2019 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigede skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen den 27. november 2014.

Tryg fandt i den forbindelse, at det i det foreliggende journalmateriale ikke er dokumenteret, at der i forbindelse med montering af kronen er sket en skade på implantatet som for eksempel udsivning af cementoverskud, som anført i anmeldelse.

Tryg fandt herefter, at selv om behandlingen muligvis ikke har opfyldt patientens forventninger til resultatet, kan behandlingen på det foreliggende grundlag laves om under samme forudsætninger som den oprindelige behandling. Det betyder, at patienten kan få en ny knogleopbygning og et nyt implantat, uden at det vil have en negativ påvirkning af patientens tænder eller forringelse af tandstatus.

Tryg fandt derfor, at det forhold, at patienten skal have foretaget denne behandling igen og eventuelt flere gange, ikke i sig selv er en skade i lovens forstand. Manglende succes af en behandling udgør ikke en erstatningsberettigende skade. Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter KEL som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt videre, at det forhold, at behandlingen er blevet dyrere end forventet, heller ikke udgør en skade i lovens forstand, men alene et økonomisk tab. Spørgsmål om eventuel tilbagebetaling af honorar for den første behandling eller omgørelse af den tidligere udførte behandling er en sag mellem patienten og den tandlæge, der udførte behandlingen. Ved uenighed kan sagen indbringes for Styrelsen for Patientklager, inden for en frist på 2 år fra patienten blev bekendt med det forhold, hun klager over, henholdsvis 5 år efter den dag, hvor klageforholdet har fundet sted jf. KEL § 3 a, stk. 1.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 6. september 2019.

Nævnet finder, at det ikke er overvejende sandsynligt, at den udførte behandling med abutment og krone er årsagen til, at implantatet regio 1+ efterfølgende mistes.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.