4288/19

Skadetype: Varia - Infektion
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Rodbehandling - Rodfyldning

Beskrivelse:

Rodfyldning og efterfølgende kæbehulebetændelse. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Rodfyldning og efterfølgende kæbehulebetændelse. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 31-årig kvinde, der henvendte sig akut til tandlægen den 1. juni 2016 på grund af gener fra tanden +6. Der blev derfor taget røntgenbillede, som fandtes at vise rodspidsbetændelse i tanden +6. Det blev i den forbindelse vurderet, at betændelsen formentligt involverede venstre kæbehule. Der blev derfor indledt rodbehandling af tanden samme dag, som blev afsluttet den 23. juni 2016 med rodfyldning og kontrolrøntgen. Patienten var herefter på sygehuset den 28. februar 2019 til planlagt oprensning af kæbehulebetændelse i venstre kæbehule. I den forbindelse blev det noteret, at der var mistanke om, at betændelsen i kæbehulen skyldtes tanden +6. Der blev herefter renset for betændelse, og tanden -6 blev trukket ud. Ifølge journalen havde rodfyldningsmaterialet i tandens inderste rod gennembrudt roden med 3 mm. Ved kontrol den 18. marts 2019 blev der noteret heling i området.

Patienten søger nu om erstatning for mistet tand og ødelagt knogle i form af knogleopbygning og implantat. Desuden søges om godtgørelse for svie og smerte.

1. instans afgørelse:

I brev af 15. november 2019 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at der var grundlag for at rodbehandle tanden +6 den 1. og 23. juni 2016, idet røntgenbilledet af den 1. juni 2016 dokumenterede, at der var rodspidsbetændelse på tanden. Tænder rodbehandles oftest som følge af rodspidsbetændelsen.

Tryg fandt videre, at røntgenbilledet af den 23. juni 2016 dokumenterede, at tanden blev rodfyldt i tre rodkanaler, og at rodfyldningsmaterialet i tandens inderste rod gennembrød roden. I tilknytning hertil lægges der yderligere vægt på, at patienten blev behandlet for kæbehulebetændelse den 28. februar 2019 på sygehuset.

Tryg fandt herefter, at røntgenbilledet af den 1. juni 2016 dokumenterede, at tandens rødder var i tæt kontakt med kæbehulen, og at tandens inderste rod ikke havde knogleafgrænsning mod kæbehulen.

Tryg fandt derfor, at kæbehulebetændelsen og tabet af tanden ikke med overvejende sandsynlighed skyldes rodbehandlingen af tanden, men i stedet skyldes patientens grundlidelse i form af omfattende betændelse på tanden med påvirkning ind i kæbehulen allerede inden, at tanden blev behandlet, hvilket blev dokumenteret på røntgenbilledet af den 1. juni 2016.

Tryg fandt herudover, at overfyldningen af tandens inderste rod ikke er årsag til kæbehulebetændelsen, idet roden ikke havde knogleafgrænsning mod kæbehulen. I denne forbindelse bemærkes det, at tandens inderste rod kunne have været behandlet med en kirurgisk rodbehandling i forbindelse med oprensningen af kæbehulen den 28. februar 2019, og at tabet af tanden dermed kunnet have været undgået.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 15. november 2019 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder, at røntgenbilleder viser, at den for lange rodfyldning i tanden +6 ikke strakte sig længere end afgrænsningen af den i forvejen eksisterende rodspidsbetændelse. Det findes derfor ikke overvejende sandsynligt, at den for lange rodfyldning er årsagen til, at patienten fik kæbehulebetændelse.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.